Er svenskekrigene slet ikke forbi? Fra det tossede paradis til det lumre helvede

Efter at det ikke lykkedes at få Det Europæiske Lægemiddelagentur til Danmark, antydede udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), at Sverige havde svigtet Danmark. –
Efter at det ikke lykkedes at få Det Europæiske Lægemiddelagentur til Danmark, antydede udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), at Sverige havde svigtet Danmark. – . Foto: Szilard Koszticsak/AP/ritzau.

Lige siden Brexit-afstemningen i juni 2016 har den danske regering arbejdet ihærdigt på at trække Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) fra London til København. Man har reserveret plads i Copenhagen Towers i Ørestaden, så man kunne tilbyde en attraktiv beliggenhed i moderne byggeri tæt på lufthavnen, opført efter de nyeste principper inden for bæredygtighed, og ovenikøbet med huslejen betalt i de første 20 år.

At få EMA til Danmark ville få stor symbolsk og økonomisk betydning for landet. Agenturet ville understrege Danmarks fremtrædende position inden for lægemiddelindustrien med firmaer som Novo Nordisk og Lundbeck i spidsen. Og samtidigt ville institutionen indebære omkring 900 højtbetalte arbejdspladser.

Altså på alle måder en lækkerbisken for det danske samfund. Danmark var bestemt ikke det eneste EU-land, der gjorde sine hoser grønne i forhold til EMA, men forventningen i regeringen var, at vi stod stærkt, fordi vi var det eneste land, der på forhånd opfyldte alle de objektive kriterier for placeringen af agenturet.

Det politiske er et langt stykke ad vejen blevet fortrængt af det moralske, skriver Jørgen Carlsen med henvisning til blandt andre nu tidligere borgmester i København Anna Mee Allerslev (R). –
Det politiske er et langt stykke ad vejen blevet fortrængt af det moralske, skriver Jørgen Carlsen med henvisning til blandt andre nu tidligere borgmester i København Anna Mee Allerslev (R). – Foto: Linda Johansen/ritzau

Af samme grund afstod udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) fra den praksis, som ellers er gængs i EU-sammenhænge, nemlig at indgå ”studehandler” med andre EU-lande for at hente opbakning i en sag, som vi prioriterer højt. Det skulle vise sig at være en uheldig disposition.

Da den endelige afgørelse blev truffet mandag eftermiddag, gik Danmark bag af dansen, og agenturet tilfaldt Amsterdam. Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten kaldte den hollandske regeringschef Mark Rutte afgørelsen ”en succes for det hollandske diplomati”. Det var som at føje spot til skade i forhold til den danske strategiske tilbageholdenhed. Både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Anders Samuelsen var skuffet over afgørelsen. De var begge gået aktivt ind i sagen og havde investeret prestige i foretagendet. Bitterheden var til at tage og føle på. Efter Danmarks nederlag antydede Anders Samuelsen, at svenskerne havde svigtet os i denne sag. Det faldt den svenske EU-minister Ann Linde (S) for brystet. Hun kaldte hans udsagn ”en ærgerlig udtalelse”.

Noget kunne tyde på, at det ikke står alt for godt til med det nordiske samarbejde. Dette tema fandt frem til forsiden på Kristeligt Dagblad i onsdags i en artikel med overskriften: Broderfolkene er blevet politiske arvefjender.

På det folkelige plan synes der ikke at være noget modsætningsforhold mellem danskerne og svenskerne. De kommer udmærket ud af det med hinanden. Anderledes forholder det sig på det politiske niveau. Her kan man tale om den omvendte Clausewitz. Den preussiske krigsteoretiker Carl von Clausewitz kaldte i sin tid krig for politikkens fortsættelse med andre midler. Her synes det, som om politikken er svenskekrigenes fortsættelse med andre midler.

Det er i forbindelse med kommunal- og regionsvalget blevet tydeligt, at det politiske et langt stykke ad vejen er blevet fortrængt af det moralske i synet på de forskellige partier og kandidater. Tænk på Anna Mee Allerslev (R) i Københavns Borgerrepræsentation eller den rufferisigtede politiker Per Zeidler på Djursland.

Det gælder også, når man ser på Alternativets politiske skæbne. For fire år siden eksisterede partiet knapt nok. Siden poppede det op i meningsmålingerne som et friskt pust i det politiske landskab og kom i Folketinget ved seneste valg med 10 mandater, men i løbet af den seneste uge lå det begravet i flere såkaldte møgsager, som intet som helst har med partiets politiske program at gøre. Her kunne man opleve overskrifter som disse: Alternativet er ramt af sager om krænkelser på dr.dk, Alternativet ville have ansatte til at sende intimbilleder i BT, Alternativet i strid om valgfest med seksuelle undertoner i Morgenavisen Jyllands-Posten.

Det første handlede om en partiansat, der fik en sag om sexchikane på halsen. Det førte i sommer til en afskedigelse, men samme person blev kort efter genansat i en anden stilling hos Alternativet, fordi årsagen til hans afskedigelse ikke var kendt af alle i partiets top. Den anden sag handler også om sex – ikke om seksuelle overgreb, men om dårlig stil. Det var blevet foreslået, at de mandlige kandidater skulle indsende fotos af deres kønsorgan, som så skulle dekorere væggen i natklubben Monastic. Og så var der den tredje sag: Monastic er en LGBTQ-bar med plads til diverse udskejelser. Her holdt Alternativet partiets valgfest. Nogle af partiets kandidater valgte dog at boykotte arrangementet.

Robert Mugabe, der nu er trådt tilbage som præsident, var årsag til, at Zimbabwe ”forspildte fire årtiers mulighed for udvikling”, skrev dagbladet Politiken i denne uge. –
Robert Mugabe, der nu er trådt tilbage som præsident, var årsag til, at Zimbabwe ”forspildte fire årtiers mulighed for udvikling”, skrev dagbladet Politiken i denne uge. – Foto: The Herald/Zuma Press/ritzau

At Alternativet alligevel kom igennem kommunevalget med skindet på næsen, kan skyldes mange ting. Det eneste, det i hvert fald ikke skyldes, er politisk klogskab. Det blev tydeligt understreget i en lederartikel i Kristeligt Dagblad med overskriften: Festen har toppet i Alternativet. I modsat fald kan det, der i begyndelsen tog sig ud som det tossede paradis, udvikle sig til et smålummert helvede.

Festen har også toppet for Zimbabwes præsident Robert Mugabe. At han med sin skånselsløse forfølgelse af oppositionelle har kunnet holde sig på magten i årevis, er en gigantisk politisk tragedie i Afrika, ikke mindst fordi han i sin grænseløse magtbrynde systematisk har udhulet et samfund, der besidder alle mulighederne for en blomstrende velstand.

Politiken fortæller, at Mugabe var årsag til, at Zimbabwe ”forspildte fire årtiers mulighed for udvikling”. Information gør opmærksom på, at tyrannens fald kan få afsmittende effekt på andre afrikanske eneherskere i lande som Uganda, Rwanda, Burundi og DRCongo.

Intet er så slemt, at det ikke er godt for noget.

Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard. En af de to samler hver uge op på ugens vigtigste værdidebatter.