ER YTRINGSFRIHEDEN under mere pres end tidligere? Emnet er den seneste tid rykket frem i debatten efter flere sager i Storbritannien om personer, der er blevet fængslet, og den amerikanske medieplatform Infowars, der er blevet lukket på blandt andet Youtube, Facebook og Spotify.
Infowars er en amerikansk, rebelsk medieplatform – drevet af texaneren Alex Jones, der har en forkærlighed for konspirationsteorier.
”Fake news” kalder de etablerede medier meget af det, der kommer ud af Infowars og lignende platforme. ”Fake news” kalder Infowars de etablerede medier. Samme etablerede medier, som Jones mener står bag fjernelsen.
”Politisk censur og en koordineret udrensning” kaldte en af sidens redaktører, Paul Joseph Watson, techvirksomhedernes røde kort til Infowars.
”Vi har fjernet dem, fordi de glorificerer vold og taler nedladende om transseksuelle, muslimer og indvandrere – og det overtræder vores hate speech -politik,” stod der i en begrundelse fra Facebook.
Alex Jones, der er hovedmanden på Infowars, som stadig kan læses på deres egen hjemmeside, men som har mistet mere end fem millioner følgere på Facebook, efter at de er smidt af, er ikke overrasket over, at Infowars er blevet smidt af platformene.
”Vi vidste, det var på vej. Først dæmoniserer de os og lyver om os. Så bliver vi fjernet fra massevis af platforme, hvor vi var i topfem eller topti for newsfeeds. CNN, MSNBC, The New York Times, The Washington Post – det døende nyhedssystem – kan ikke tillade noget som Infowars, der opererer med en brøkdel af ansatte og penge, at ligge højere på Youtube eller iTunes,” siger Jones i en videokommentar på Infowars’ hjemmeside.
Infowars mener, at især tv-stationen CNN er medskyldig i, at Infowars er blevet fjernet. CNN’s mediekorrespondent Oliver Darcy har online undret sig over, at Infowars ikke er smidt af Facebook.
”CNN piber hele dagen over, at Trump truer den frie presse. Samtidig med at de lobbyer for at få deres konkurrence lukket ned af techgiganterne. USA’s frie presse støtter censur,” siger Infowars redaktør, Paul Joseph Watson.
JACOB MCHANGAMA, direktør i tænketanken Justitia, der arbejder med menneskerettigheder og ytringsfrihed, mener, at dele af den amerikanske etablerede presses reaktion på sagen om Infowars er problematisk.
”Det har været rystende at se, hvor mange amerikanske journalister, der har jublet over, at Alex Jones blev pillet af. De sviner Twitter til, fordi de ikke har fjernet ham. Og det er journalister, der lever af det skrevne ord. Samtidig er der 43 procent af republikanerne, der gerne vil give Trump magt til at lukke medier, der opfører sig dårligt.”
Og det er begge sider af det politiske spektrum i USA, der bør se sig i spejlet. Demokratiske kongresmedlemmer har i høringer lagt pres på techgiganterne for at lukke sider som Infowars, mener Infowars selv.
I Storbritannien har et parlamentsmedlem for Labour argumenteret for, at Youtube burde smide anti-islamaktivisten Tommy Robinson af deres platform.
Han er smidt af Twitter allerede og har været smidt af Instagram i en periode.
Men mens han altså er smidt af Twitter, så har for eksempel den palæstinensiske bevægelse Hamas stadig deres officielle profil – til trods for, at bevægelsens væbnede gren er på terrorlister i en række lande.
Og mens Infowars altså blev smidt af Facebook med begrundelsen voldsforherligelse, kan man sagtens her og på Twitter finde venstreradikale profiler, der hylder vold mod politiske modstandere. Blandt andet en video af den hvide amerikanske ultranationalist Richard Spencer, der slås i hovedet af en hætteklædt overfaldsmand, som må formodes at tilhøre den yderste venstrefløj.
”Min vurdering er, at man i højere grad rammer højrenationalister end venstreorienterede. Det er en problematisk skævvridning. Og specielt også fordi det ikke længere kun er techvirksomhederne, der beslutter det. Der er kommet lovgivning i en række lande, der forpligter sociale medier til at fjerne indhold. Tyskland er det bedste eksempel,” siger Jacob Mchangama.
Får venstreradikale generelt længere snor – og i så fald hvorfor?
”Jeg tror måske, at der blandt en række politikere er mere fokus på truslen fra højrepopulisme end fra venstreradikale. Det kan måske også betyde noget, at Silicon Valley er mere centrum-venstre end centrum-højre. Her i Europa tror jeg, det er indvandringskritiske og højreorienterede, der bliver ramt mest,” siger Jacob Mchangama og peger på, at der altså også er venstreorienterede sider, der fjernes.
”Der er blandt andet fjernet nogle statsstøttede venstreorienterede sider i Venezuela. De mener så, at Facebook er imperialismens lakajer, der slår ned på græsrodsbevægelser,” siger Jacob Mchangama.
Derfor er det vigtigt, at der kommer transparens og noget indsamling af data, så man kan kortlægge, om det er systematisk, mener han.
Har vi givet for meget magt til techgiganter, når det kommer til at udelukke bestemte synspunkter?
”Techgiganterne har jo magt i kraft af, at vi alle sammen bruger dem. Og man kan helt klart stille det spørgsmål, om de har et monopol, der burde brydes op. Og stater som Tyskland giver dem jo en magt ved at påbyde dem at fjerne indhold. Og så er det pludselig Facebook, der skal være første linje i den digitale Berlinmur. Og så er der 1200 mand, ingen aner hvem er, der sidder i Tyskland uden offentlig indsigt og træffer en masse beslutninger om, hvad der kan blive sagt. Og uden at der er en domstol inde over.”
En ting er, når Facebook og andre får en lov påduttet af politikerne og skal agere politifolk over for ytringer. Noget andet er, når der ikke er tale om decideret lovgivning, men politikere i stedet lægger pres på virksomhederne for at fjerne bestemte personer og grupper fra deres platforme.
”Facebook og de øvrige techgiganter er under massivt pres. Og de har ændret sig meget i takt med, at de blevet større. De er gået fra at være idealistiske iværksættere til pludselig at være børsnoterede, og så er der nogle investorer, der kun er der for at tjene penge. Og de er ligeglade med det andet. Google, der startede som rebel, er nu på vej ind i Kina. Og ja, Facebook vil gerne sprede information. Men først og fremmest skal virksomheden tjene penge. Og hvis de kommercielle hensyn tilsiger, at rammerne for den fri debat skal begrænses, så er det også det, der kommer til at ske.”
I dag får flere og flere en stor del af deres medieindhold via disse sociale medier. Der så er filtreret mere og mere, og hvor flere og flere ting er fjernet.
I STORBRITANNIEN ER flere grupper på den islamkritiske og den yderste højrefløj også blevet ramt på de sociale medier. Den nationalistiske gruppe Britain First har fået lukket deres Facebook-profiler. Britain First har nu trukket Facebook i retten i Belfast for at tvinge firmaet til at åbne gruppens profiler igen, hvor den er i kontakt med flere millioner følgere.
En anden brite, der er blevet ramt, er anti-islamaktivisten Tommy Robinson. Han blev for nogle måneder siden smidt af Twitter og begyndte derfor at rykke alt sit indhold over på sin egen hjemmeside, da han er overbevist om, at Facebook også vil smide ham af.
I Storbritannien er det dog ikke kun mediegiganterne, der rammer aktivister fra denne fløj. Lederne af Britain First har været fængslet for chikane mod islamister, som de har opsøgt og konfronteret med deres holdninger og videofilmet hele forløbet.
Robinson blev i maj ved en lynretssag idømt 13 måneders fængsel for at rapportere ulovligt live på Facebook foran en retsbygning i Leeds, hvor en sag mod pakistanske mænd tiltalt for voldtægter mod britiske piger var for retten. Der var forbud mod at nævne sagen, før den var slut. Da Robinson blev fængslet, blev der også indført et forbud mod at nævne hans sag. Så der var forbud mod at nævne sagen om manden, der havde overtrådt et forbud mod at nævne en sag.
Dommen mod Robinson er siden blevet omstødt af en appelret, fordi den juridiske proces ikke var i orden. Sagen skal for retten igen til september. Robinson kom ud af fængslet og havde tabt sig 20 kilo og er nu nærmest blevet en levende martyr i nationalistiske kredse.
Samtidig slår briterne hårdt ned på ytringer på sociale medier. Et eksempel er fra 2016, hvor en mand skrev på Twitter, at han kort tid efter terrorangrebet i Bruxelles havde konfronteret en muslimsk kvinde på gaden og spurgt hende, om hun ville forklare det angreb. Det blev han anholdt for – altså for at skrive, at han havde gjort det. Og der er mange sager i Storbritannien om personer, der bliver anholdt for ting, de skriver på nettet. Ting, man i Danmark ikke ville løfte meget mere end et øjenbryn over.
”DER ER I GENNEMSNIT ni mennesker om dagen, der bliver anholdt og afhørt for at have skrevet ’grosly offensive’ ting på sociale medier. Der tænker jeg, politiet kan bruge deres ressourcer bedre. Man ser det også på terrorområdet. Der var en britisk kvinde, som fik 12 måneders fængsel for at hente al-Qaedas Inspire Magazine på nettet. Uden at hun var involveret overhovedet,” siger Jacob Mchangama.
En skotsk komiker blev først idømt fængsel – siden blev straffen omstødt til bøde – for at have lært sin mopshund at heile. I dommen begrundede dommeren det blandt andet med, at intentionen bag (altså komik) ikke var vigtig. Det fik blandt andet den verdenskendte komiker Ricky Gervais og den britiske satiriker Jonathan Pie til at reagere. For som Pie sagde: ”Hvis intentionen ikke tæller, så er ganske megen komik strafbar.”
”Jeg synes helt bestemt, briterne går alt for langt i at begrænse ytringsfriheden. Der var også en ateist, der fik seks måneders fængsel for at efterlade nogle karikaturer af paven, Muhammed og Jesus i et bederum i en lufthavn,” nævner Mchangama.
Og briternes løsning kan have den modsatte effekt af det ønskede, mener han.
”Forskning peger på, at hvis man gør meget for at marginalisere og lukke for holdninger, så kan der være en større risiko for, at folk bliver voldelige,” siger han.
Den britiske forsker David Runciman har i bogen ”Sådan ender demokratiet” for nylig skrevet, at vi befinder os i et søvngængerdemokrati. Han kalder Facebook-chef Mark Zuckerberg en større fare for demokratiet end Donald Trump, fordi han ikke kan afsættes ved valg. Hvad tænker du om det?
”Helt generelt er jeg ikke specielt optimistisk på ytringsfrihedens vegne. Det er gået tilbage det sidste årti. Omvendt bruges Facebook dagligt også til at organisere alt muligt. Hvem laver en demonstration, uden at det er organiseret på Facebook? Og vi hyldede sociale medier for at bære demokratiet frem under det arabiske forår. Og nu med Brexit og Trump, så er de blevet skurkene.”
Overordnet set, er Jacob Mchangama således ikke just blevet opmuntret af de seneste 10 års kamp for ytringsfrihed. Men han mener også, at det kan gå den rigtige vej igen – med teknologisk hjælp.
For han tror ikke, at Facebook og de andre techgiganter skal være alt for sikre på, at de kan beholde deres magtfulde position. Teknologien kan overhale dem indenom.
Det kan være i form af den teknologi, der hedder block chain. Det er den teknologi, som Bitcoin er bygget på, og som ved hjælp kryptering kan gøre det langt vanskeligere for virksomheder og myndigheder at overvåge, hvad der bliver skrevet.
”Den teknologiske udvikling kan gøre, at det bliver meget sværere at overvåge brugerne. At vi simpelthen får nogle andre platforme, hvor man bedre kan gemme sig. Der er en fond i USA, der har udlovet en præmie på en million dollars til dem, der kan lave den bedste sociale medieplatform baseret på block chain -teknologi. Det vil basalt sige, at man ikke vil kende identiteten på brugerne fra centralt hold. Og det vil give nogle kæmpe udfordringer for myndigheder og virksomheders muligheder for at gribe ind,” siger Jacob Mchangama og minder om, hvordan tingene ændrer sig hurtigt.
”Facebook har været der relativt kort tid. Engang var det Microsoft, der var det store, onde monopol. Og det er ikke givet, at den model, Facebook har bygget og profiteret af, vil være dominerende om 5 eller 10 år.”