HVOR KAN MAN anlægge en retssag imod materielt ødsle mennesker, der eroderer vores alle sammens livsgrundlag og bringer det tidspunkt, hvor vi alle formodentligt skal til at kæmpe direkte mod hinanden om klodens ressourcer, nærmere? En retssag, som man har en rimelig chance for at vinde?
Ingen steder, naturligvis. For disse ødsle menneskers livsstil er grundlæggende sanktioneret af vores kultur. Vores kultur ér grundlæggende deres livsstil. Vi bryster os af at leve i en civiliseret kultur, men er det mindre barbarisk langsomt at erodere eller udslette et andet menneskes livsgrundlag, gennem materiel eller økonomisk udbytning genereret af spekulation i aktier, end, som det var tilfældet for århundreder siden i krig, at slå et andet menneske ned med en økse? Bliver det mindre barbarisk af, at øksen er udskiftet med en computer på en børs? Bliver det mindre barbarisk af at slå langsommere ihjel?
DET CIRKULÆRE, velorganiserede vanvid er efterhånden så komplet, at vi ikke længere kan se skoven for bare træer: Vi deltager i møder, hvor vi lærer om at investere med størst muligt afkast til følge, for dernæst at møde op til aktionærmøder for at brokke os over, at bestyrelsen ikke har været dygtige nok, hvorefter bestyrelsen skælder den administrerende direktør ud, der skælder mellemlederne ud, der skælder os ud, så vi som medarbejdere skal løbe endnu hurtigere.
Vi befinder os netop nu på et tidspunkt, hvor olieudvindingen ikke længere kan holde trit med efterspørgslen med voldsomt stigende oliepriser til følge. Meget snart vil varepriserne følge efter, for hele vort produktionsapparat og distributionsapparat er baseret på olie. Dernæst vil aktiekurserne begynde at falde, fordi udbyttet ædes op af oliepriserne. Dernæst vil hele verdensøkonomien være truet, uanset hvor mange rentenedsættelser diverse nationalbanker foretager for at holde liv i deres døende patient. Dernæst vil vore pensionsopsparinger være truet.
Men det er ikke disse monetære betragtninger, der virkelig bekymrer mig. Det, der virkelig bekymrer mig, er vor tilsyneladende åndelige uparathed til de prøvelser, der uundgåeligt forestår os. Ifølge FNs fjerde Global Environment Outlook-rapport, der blev udgivet for nylig, har menneskeheden for tiden brug for 1,4 jordkloder, for at vores nuværende livsstil kan være bæredygtig. Den 6. oktober i år overgik vi således til økologisk låntagning, idet vi da havde konsumeret naturressourcer svarende til det, som vor klode kan generere på et år.
DET SKAL dog med rette siges, at en del af det forøgede forbrug skyldes, at antallet af mennesker nu er vokset til 6,7 milliarder. Dette er dog ikke nogen undskyldning for at fortsætte vores nuværende uhæmmede forbrug, tværtimod, naturligvis: Hvordan kan det være rimeligt, at vi i Vesten bygger funktionelt overflødige nye køkkener, nye badeværelser og kører i kampvognsagtige SUV-biler, hvor der på nummerpladen lige så godt kunne stå Jeg er ligeglad med dine menneskerettigheder, når kloden således er ved at segne?
Hvis for eksempel en storkonflikt i 1998 kan udløse en såkaldt gær-krise, hvilket panisk vanvid vil økonomisk recession og udbredt mangel på ressourcer så ikke udløse alene her i lille smørhuls-Danmark? Er vi parate til materielt mådehold, når vi nu i så mange år har været vant til materiel overflod, eller vil vi give os til at kæmpe som dyr mod hinanden?
John Fredsted,
teoretisk fysiker,
Søskrænten 22,
Stavtrup, Viby