Erhvervsmand til venstrefløj: Stop med at placere nazismen på højrefløjen

At kalde indvandringskritikere og nazister for højreradikale er at kaste verbale sten, når man bor i et ideologisk glashus. Den borgerlige erhvervsmand og forfatter Lars Tvede er dødtræt af, at indvandringskritiske borgerlige ifølge ham indimellem sættes i bås med højreradikale og nazister

Erhvervsmand til venstrefløj: Stop med at placere nazismen på højrefløjen
Foto: Carsten Bundgaard/ ritzau.

Det er et spørgsmål, der ligger Lars Tvede meget på sinde, fortæller han selv. Et, han længe har tænkt over.

”Hvis ikke vi har styr på vores terminologi, kan vi ikke have en sund debat,” siger erhvervsmanden og forfatteren på telefon fra Schweiz, hvor han bor og på afstand har iagttaget dansk politik og debat i efterhånden mange år.

”Jeg har jo en kæreste, som er i politik (Pernille Vermund, partiformand for Nye Borgerlige, red.), og derfor læser jeg selvfølgelig, hvad der bliver skrevet om hende og andre,” siger Lars Tvede.

Helt konkret er han træt af, at indvandringskritiske, borgerlige politikere ifølge ham ofte bliver slået i hartkorn med nazister og fascister. De støvletrampende bevægelser med rødder i mellemkrigstidens Tyskland og Italien bliver nemlig kaldt for højreradikale ideologier og sættes dermed i bås med nutidige indvandringskritikere, der indimellem ligeledes benævnes som ”højreradikale” eller – med en mildere betoning – som ”højrepopulister” eller ”det yderste højre”. På samme måde benævnes alle indvandringskritiske bevægelser som højrebevægelser.

”Jeg har oplevet, at Nye Borgerlige, som er økonomisk liberalt og værdipolitisk konservativt, er blevet direkte sammenlignet med Marine Le Pens parti i Frankrig. Marine Le Pen er ikke økonomisk liberal, hun er økonomisk kollektivist og meget venstreorienteret på det økonomiske: Imod frihandel, tilhænger af stærk offentlig styring af produktionen, af priserne og så videre. Det er fuldstændig ved siden af at sammenligne på den måde. Der er visse ting, de er enige om, men andre ting, de er diametralt uenige om,” siger Lars Tvede.

Og her er vi inde på spørgsmålet om terminologi. Problemet er, mener han, at man kan sætte spørgsmålstegn ved, om ikke bare Marine Le Pens Front National, men også de to totalitære bevægelser fra det 20. århundrede, reelt er højreorienterede. Derfor satte Lars Tvede sig forleden til tasterne og skrev en klumme på netavisen altinget.dk med overskriften: ”Er fascisme og nazisme reelt venstreorienterede ideologier?”.

Et spørgsmål, han selv svarer ja til. I sin bog ”Gåsen med de gyldne æg” fra sidste år deler Lars Tvede nemlig de politiske filosofier op i tre overordnede grupper: Liberalisme, konservatisme og kollektivisme, hvoraf sidstnævnte er den venstreorienterede.

”Nazisme, fascisme, socialisme, kollektivisme og teokrati som islamisme har nogle meget stærke fællesstræk, som går ud på, at de sætter samfundet eller – i teokraternes tilfælde – religionen over individet. De tror på topstyring, social ingeniørkunst, de tror på centralisering, og de mener, at man skal sætte det fælles over det individuelle. Så kigger man blot på deres værdier, er der meget store fællesstræk, og de ligger dermed i den diametralt modsatte ende af spektret end liberale, som ønsker en minimalstat og ønsker at beskytte folk mod staten og beskytte folks individuelle frihedsrettigheder. Og de ligger også langt fra konservative, som siger, at staten ikke skal gå ind og brutalt flytte rundt på folks værdier, som er noget, der har udviklet sig organisk nedefra,” siger Lars Tvede.

Ganske vist, siger han, ”gik kommunisterne længst” med den økonomiske kollektivisme, ”men blandt nazister og fascister troede man jo på korporatisme, hvor staten anviser, hvad der skal produceres”, tilføjer han.

Og kollektivismen spænder bredt. Lars Tvede mener for eksempel, at Alternativet er et ”ekstremt kollektivistisk parti”, blandt andet ”når de siger, at offentligt ansatte skal have en kødfri dag, eller når de vil forsøge at gennemtvinge organisk landbrug”.

”Det er en fuldstændig tilsidesættelse af individets egen vurdering,” siger Lars Tvede, der også mener, at EU har kollektivistiske træk.

”EU-debatten drejer sig meget om, hvor mange ting vi skal have fælles løsninger på,” siger han.

”Hvis vi hele tiden slår på det med fælles løsninger, så mister vi mangfoldigheden og diversiteten i samfundet. Vi mister forskelligheden i, hvordan man finder løsninger på problemer.”

Du siger, at du er træt af at se borgerlige portrætteret som nazister eller fascister, når de i modsætning hertil ikke er kollektivister. Kan man ikke som socialister erklære sig lige så trætte af, at du nu sætter dem i bås med Hitler og Mussolini?

”Det gør jeg ikke,” siger Lars Tvede og forklarer sit ærinde:

”Du ser hele tiden, at man omtaler nazismen og fascismen og de nye partier, der er kommet i Europa, som ’det yderste højre’. Så de bliver hele tiden placeret sammen. Og det, jeg siger med min artikel, er: don’t go there (gå ikke den vej, red.). For hvis det er sådan, venstrefløjen vil debattere, har de kastet med en sten, selvom de selv bor i et glashus. De ligger betydeligt tættere på de bevægelser.”

Derfor, siger Lars Tvede, ”skal vi slet ikke bruge den argumentationsform”: ”Vi skal kalde folk det, de selv vil kaldes.”