Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Temadebat

Lever Kristus i dag?

Bertel Thorvaldsens næsten 3, 5 m høje statue over alteret i Vor Frue Kirke i København (siden 1924 Københavns Domkirke). Foto: Scanpix

En dimension har været næsten helt fraværende fra den vigtige debat om Kristi opstandelse, mener debattør

En dimension har været næsten helt fraværende fra den vigtige debat om Kristi opstandelse, efter min opfattelse den væsentligste dimension: Lever Kristus i dag? Her og nu?

Debatten har vist, at de mystiske og smukke tekster i de fire evangeliers opstandelsesberetninger ikke indeholder noget entydigt, der gør, at vi kan sige, at evangelierne gengiver en virkelig hændelse.

Det er lidt ligesom, hvis fire mennesker skal beskrive et trafikuheld. Vi står med fire forskellige versioner af hændelsen. Til gengæld kan man normalt på grund af omstændighederne sige, at der har fundet et trafikuheld sted. Men end ikke omstændighederne fortæller os, at Jesus af Nazaret har ligget i en bestemt grav, som han har forladt.

En anden gruppe af tekster i Det ny Testamente leverer imidlertid en form for ”bevis” for opstandelsen. Først må man gøre sig klart, hvordan noget kan bevises. Der findes to måder.

Enten anser vi noget for bevist, fordi vi har fysiske beviser for det, eller også fordi vi tror på den, der fortæller om det. Indimellem laver vi blandformer som for eksempel, at vi tror på, at vi har penge i banken, fordi vi har aftalt, at det papir, det står på, fungerer som bevis. Vi tror på det, selvom vi ikke har set det, i en blanding mellem et fysisk bevis og et mundtligt tilsagn.

Forfatteren til Lukas-evangeliet, som også har skrevet Apostlenes Gerninger, fortæller i dette skrift, hvordan Paulus blev en kristen, da han på vejen til Damaskus mærkede Kristus tale til sig (ApG 9,1-9). Hvis der ikke stod mere om den historie, ville den kunne betvivles ligesom alle andre beretninger i Det ny Testamente. Men der findes en krydshenvisning: Paulus refererer selv til hændelsen.

Paulus taler endda om det to gange ( nemlig i Gal. 1,13 og 1. Kor. 15,8), og det er denne krydsreference, der gør, at man nogenlunde kan gå ud fra, at det er en ægte oplevelse, hvis disse Paulusbreve er ægte, hvad ingen seriøst betvivler.

Beretningen om, at Paulus har mødt Jesus efter dennes død, hører til den ene af de former for ”bevis”, jeg omtalte før. Denne Paulus blev som det eneste menneske overhovedet i kirkens historie givet den samme status som dem, der havde været sammen med Jesus, mens han levede på jorden.

Paulus bliver apostel. Han blev endda sidestillet med apostlen Peter, hvad der tilfældigvis også henvises til af flere forfattere i Det nye Testamente.

Han bliver kaldt apostel, fordi der er tilstrækkeligt mange, af dem, der har kendt Jesus, der tror på, hvad han siger. Det, han siger, er: ”Jesus Kristus lever stadig. Han er opstanden!”.

Mere overnaturligt behøver det ikke at være. Det handler jo trods alt ikke om noget andet end evangeliet om Guds kærlighed til os og om vores livslange arbejde med at forstå den. I ord og handling.

Spørgsmålet om kødets opstandelse hører efter min mening ikke til i denne diskussion. Det har at gøre med, hvordan vi forestiller os det evige liv, ikke med Kristi opstandelse. Noget virkeligt vil vi aldrig kunne sige. Frem for alt er det uden betydning for evangeliets sandhed.

I en bog (”Kristus som antihelt”, 2013) har jeg beskrevet ovenstående lidt grundigere og blandt andet undersøgt de momenter, der samlet udgør trosbekendelsen.

Jeg indrømmer, at jeg kommer frem til, at der ikke er nogen grund til at skifte den ud, sådan som flere har forlangt her i avisen (2. og 3. februar.)

Jakob Brønnum er teolog, redaktør og forfatter