”Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er.”
Johannes’ første brev 3,2.
Igen er det apostlen Johannes, som forundret siger disse ord. Fiskeren, som en dag mødte Jesus fra Nazaret ved Genesaret sø, og som blev så grebet af hans ord, at det vendte op og ned på hele hans liv. En livsvandring med Jesus blev det til, og som gammel mand sidder han nu i Efesos og skriver til sine kristne venner rundt omkring.
Det er så forunderligt, at Gud selv har gjort alt, hvad der skal til, for at vi mennesker kan være hans børn. ”Se, hvor stor kærlighed, Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det”, skriver Johannes. ”Jeres synder er tilgivet”, ”I har overvundet den Onde”, slår han fast i sit brev (2,12-13). ”Den, der har Sønnen, har livet; den, der ikke har Guds søn, har ikke livet.” (5,12).
Samtidig vover Johannes at løfte gardinet ind til evigheden en lille smule. Han ved jo ikke, hvad det betyder i evighedsperspektiv, at vi er Guds børn, men han ved, at ved troen på Kristus ejer vi et håb, som strækker sig hen over død og grav. En dag vil Kristus nemlig komme tilbage på himlens skyer, sådan som vi fik løfte om det i forbindelse med himmelfarten. ”Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen.” (Ap G 1,11).
En af mine venner fortalte, at da han en morgen vågnede, så han et stort kors for sine øjne. Straks meldte tanken sig: Er det nu, han kommer? Nu var det blot korset i vinduet, han så, men en dag skal det blive virkelighed. En dag vil han åbenbares, og da skal vi se ham, som han er, og blive ligesom han, siger Johannes. Synd og død, sorg, smerte og elendighed vil da være udelukket. De troende, som er gået forud for os, skal vi få lov til at se i herlighed, men først og fremmest skal vi se ham selv.
Men skønnest er det dog at se
Guds underfulde Lam
med mærkerne fra korsets træ
og sejrens glans om ham.
Og denne glans er mer end sol,
den er Guds gyldne nådestol,
og støvets dragt, som her mig bandt,
blir klar som diamant. Ds 569,3
Frede Møller er pastor emeritus.