Prøv avisen

Et liv i frihed fra religion

Formand for Ateistisk Selskab Stinus Lindgreen vil have sin frihed fra religion. Foto: Privatfoto

Hvorfor skal folkekirken være involveret i ens liv, hvis man ingen relation har til det trossamfund? spørger Stinus Lindgreen

CHARLOTTE DYREMOSE (K) lufter endnu en gang sine fordomme om Danmarks ateister. Det ville dog klæde hende, hvis hun holdt sig til sagen i stedet for dels at angribe synspunkter, vi aldrig har haft, dels at male skrækscenarier, der kun findes i hendes eget hoved.

Alt det, Charlotte nævner i sit indlæg den 7. juni, har jeg allerede besvaret tidligere både i mit indlæg, og da jeg mødtes med hende. At hun fortsat fremturer med de samme fejlagtige påstande, må vidne om, at hun enten ikke vil eller kan forstå os. Lad mig derfor gentage vores synspunkter, så også hun kan sove roligt om natten.

LÆS OGSÅ:
Ateistisk begravelse kan true religionsfriheden

Jeg må erkende, at for mig er debatten om begravelsespladser langtfra den vigtigste, men den er symptomatisk for den position, kirken har i det danske samfund. Kunne kirken ikke bare tage sig af sine egne, og så kunne vi andre få en rent kommunal begravelsesplads? Jeg er selvfølgelig udmærket godt klar over, at man kan blive begravet uden præst, kirke og kors på gravstenen. Men hvorfor skal kirken overhovedet være bare perifert involveret? Ligesom man kan blive viet borgerligt, burde man også kunne blive begravet borgerligt. Eller er Dyremose også imod borgerlige vielser?

LÆS OGSÅ: Ateister har også følelser

Jeg er netop på barsel. Min datter blev født grundlovsdag, og vi skal nu have hende navngivet. Det betyder, at jeg en af dagene skal forbi det lokale kirkekontor med attesten, da det jo er folkekirken, der står for personregistreringen. Men hvorfor?

Forleden blev jeg ringet op, fordi en af mine venner netop havde mistet sin far. Både far og søn har hele livet været ateister. Nu skal sønnen så anmelde faderens død til det lokale kirkekontor. Men hvorfor?

Og når min søn og datter om nogle år skal starte i skole, skal de fra 1. klasse have et fag, der ikke er forkyndende, men som alligevel har fokus på at formidle de kristne myter til de små poder, og hvor lærebøgerne gerne vil tegne et billede af, at vi kan takke kristendommen for alle vores værdier fra demokrati til næstekærlighed. En påstand, der ikke er meget historisk belæg for.

Det er de ting, vi kritiserer. Vi vil aldrig anfægte Dyremoses ret til at være kristen, gå i kirke, bære kors og blive begravet med orgelmusik og prædiken. Men hvorfor skal folkekirken overhovedet være involveret i vores liv, når vi ingen relation har til dette trossamfund? Der er en grund til, at nogle mennesker fravælger medlemskabet.

Den frihed fra religion, vi snakker om, handler selvfølgelig ikke om, at vi vil begrænse andres ret til at tro eller fjerne religion fra gadebilledet. Nej, vi er for reel religionsfrihed. Det handler udelukkende om, at vi gerne vil kunne leve et liv, hvor ingen trossamfund involverer sig på noget tidspunkt, medmindre vi selv ønsker det. Hvad andre gør, er ikke vores sag, og de skal have lov til at bede til alle de guder, de måtte have lyst til.

Jeg bor lige over for en smuk middelalderkirke, og jeg snakker ofte med de lokale præster, der bor i området. Ja, jeg snakker faktisk ofte med religiøse mennesker. Jeg møder mennesker med både kors og tørklæder, og intet af dette generer mig det mindste. På samme vis burde det ikke genere Charlotte Dyremose, at vi er en stor del af den danske befolkning, der ikke tror på det samme som hende.

Der er endda flere præster, der er enige med os: Selvfølgelig skal det være muligt at komme fra vugge til grav uden at involvere folkekirken eller et andet trossamfund, hvis det er det, man ønsker. Lev og lad leve.

Stinus Lindgreen er formand for Ateistisk Selskab