Prøv avisen
Global debat

Et moderne spir eller en kopi af det gamle? Strid om restaureringen af Notre Dame

I forslag fra det franske arkitektfirma Studio NAB er Notre Dames tagkonstruktion omdannet til et gigantisk drivhus med udkig til Paris’ tage. – Foto: Studio NAB

Det myldrer med fantasifulde forslag til genopbygning af Paris-katedralen Notre Dame, der kan blive et gigantisk drivhus eller en laserstråle, som peger mod himmelen. Men de kreative forslag har udløst ramaskrig fra mange franskmænd, der ønsker kirken genopført, præcis som den var

OVER DEN ÆRVÆRDIGE Notre Dame-katedrals renoverede tag rejser sig et blankt, modernistisk spir i kubistiske former. Væk er arkitekten Viollet-le- Ducs gotiske imitation fra 1800-tallet med de 12 apostle og hanen i toppen. Dette er det 21. århundrede, og arkitekter fra hele verden er grebet af tanken om at give Notre Dame en ansigtsløftning og et nyt spir til erstatning for det, der forsvandt i flammerne den 15. april.

Det simulerede billede er kun ét af mange, der cirkulerer på de sociale medier, efter at præsident Macron har lanceret en international arkitektkonkurrence om et nyt spir til Notre Dame.

Mange forestiller sig et spir af krystal, der oplyses om natten, og eftersom taget også brændte, spekulerer adskillige i et tag af krystal, der også er oplyst, som det projekt, det italienske arkitektfirma Fuksas har sendt ud på Instagram. De mest dristige, som blandt andre det franske arkitektfirma Studio NAB’s drivhus-lignende tagkonstruktion, fjerner helt de middelalderlige loftshvælvinger af sten og erstatter dem med glas, så de besøgende både kan nyde en enestående udsigt over Paris og se hele kirkens indre fra oven.

Eller hvad med at erstatte spiret med en laserstråle, der borer sig ind i himmelen, som det slovakiske arkitektfirma Vizum Atelier foreslår med den begrundelse, at ”med gotikken forsøgte man at nå himmelen. I dag kan vi virkelig gøre det,” som de skriver på Twitter.

Men al denne inspiration har udløst et ramaskrig. ”Fingrene væk fra Notre Dame,” lyder titlen på en underskriftsindsamling. Og teologen Bertrand Vergely kalder projekterne for ren hybris.

”Genopbygningen af Notre Dame skal åbenbart tillade det postmoderne evangelium at formidle det budskab, at katedralen er et symbol på menneskets geni og ikke har det mindste med guddommelig inspiration at gøre,” siger Bertrand Vergely i et interview med det digitale medie Atlantico.

Tilhængerne af en modernisering peger på, at spiret, som nu kræves bevaret som en uadskillelig del af Notre Dame, i sig selv var en nyskabelse, som blev tegnet af arkiteten Viollet-le-Duc og sat på katedralen i 1859, til stor harme for eftertidens arkitekter. Et tidligere, helt anderledes spir fra 1200-tallet blev taget ned af sikkerhedsgrunde i 1792.

”Man kan respektere ånden og innovere. Det var det, Viollet-le-Duc gjorde,” siger tidligere kulturminister Jack Lang til nyhedsbureauet AFP.

”Viollet-le-Ducs spir har haft sin tid. Nu er det tid til noget andet. Et nyt spir vil falde fint ind i den akse, der tegnes mellem den nye Triumfbue i La Défense-kvarteret og Louvres glaspyramide,” siger arkitekten Jean-Michel Wilmotte i dagbladet Le Parisien.

Både Triumfbuen i La Défense, tegnet af den danske arkitekt Johan Otto von Spreckelsen, og glaspyramiden i Louvres gård tegnet af den kinesiske arkitekt Ieoh Ming Pei blev først skarpt kritiseret for derefter at blive værdsat som symboler på parisisk arkitektur. Andre nævner den tyske rigsdagsbygning, som af den britiske arkitekst Norman Foster er blevet genopbygget med en ny glaskuppel.

Spørgsmålet er desuden, om Emmanuel Macron har taget munden for fuld ved at love, at Notre Dame står klar om fem år, i 2024 til De Olympiske Lege i Paris. 1000 eksperter og arkitekter har bedt præsidenten lade være med at ha-te byggeriet igennem.

Og endelig gælder moderniseringsdebatten også genopbygningen af tagkonstruktionen, og Wilmotte foreslår at benytte andre lettere materialer som jern eller cement i stedet for tungt egetræ for at beskytte selve bygningsværket, der er blevet svækket under branden.

”Det gjorde man under restaureringen af katedralerne i Metz, Reims og Chartres,” siger han i Le Parisien.

Men netop disse kirker blev ligesom Bretagnes parlamentsbygning, der udbrændte i 2014, genopbygget som det var.

”Det er som regel det, der sker, når man genopbygger umiddelbart efter for eksempel en brand, og man har bygningsværket klart i erindring,” siger arkitekten Julien Bastoen i dagbladet La Croix.

Der foreligger detaljerede tegninger af Notre Dame. Og kirken skal derfor genopbygges, som den var, mener den kendte arkitekt Roland Castro.

”Det er det, folk forventer. Der er ikke noget at diskutere. Vi skal ikke bygge en ny katedral. Den er så ladet med historie, at man ikke kan pille ved den,” siger han i Le Parisien.

I forslag fra det franske arkitektfirma Studio NAB er Notre Dames tagkonstruktion omdannet til et gigantisk drivhus med udkig til Paris’ tage. – Fotos: Studio NAB.