Prøv avisen

Et osmannisk karneval. Drøm om fortidens storhed fylder Erdogan

Den palæstinenske præsident, Mahmoud Abbas, fik sig lidt af en overraskelse, da han for nylig besøgte præsident Erdogan i Tyrkiet i Erdogans nye beskedne palads med blot 1150 værelser. Da præsidenten kom ned ad trappen for at hilse på sin gæst, var han omgivet af 16 soldater klædt ud i militære kostumer fra hele Tyrkiets historie - inklusive den osmanniske periode. - Foto: AFP Photo / Adem Altan

Erdogan præsenterede sig for nylig for Mahmoud Abbas med 16 livvagter udklædt som krigere fra Tyrkiets historie.

DER ER FRA FLERE SIDER blevet udtrykt bekymring for den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogans, sindstilstand, men bekymringen er i den sidste tid blevet forstærket. Den seneste episode var i forbindelse med den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas', besøg i Tyrkiet, hvor Erdogan tog imod ham på sit nye storslåede palads.

Da præsidenten kom ned ad trappen for at hilse på sin gæst, var han omgivet af 16 soldater klædt ud i militære kostumer fra helt tilbage i Tyrkiets historie op til den osmanniske periode. Omverdenen reagerede med forbløffelse, og photoshopversioner, der viser Erdogan omgivet af figurer fra ”Star Wars” eller ”Ringenes Herre”, florerede på de sociale medier.

Optrinnet blev rost af en kvindelig deputeret fra det regerende AKP (Partiet for Retfærdighed og Udvikling), som udtalte, at takket være præsidentens ”pragtfulde intelligens” var en 90-årig reklamepause (hun henviste til Tyrkiets sekulære republik) i det osmanniske imperiums 600-årige historie slut. Selahattin Demirtas, leder af det kurdiske Folkets Demokratiske Parti (HDP) bemærkede, at da alle bortset fra præsidenten, der var i jakkesæt, var klædt ud i historiske kostumer, kunne Erdogan have klædt sig ud som den osmanniske sultan Ibrahim den Gale.

Chefarkitekten bag Tyrkiets udenrigspolitik under AKP-regeringen, tidligere udenrigsminister og nu premierminister, Ahmet Davutoglu, har erklæret, at målet er igen at gøre Tyrkiet sammen med Balkanlandene, Kaukasus og Mellemøsten til centrum for verdenspolitikken ligesom i det 16. århundrede under det osmanniske herredømme.

Ligeledes har Davutoglu sagt, at Tyrkiet er ”ejer, pioner og tjener” i det nye Mellemøsten, men dette forsøg på at etablere et sunni-muslimsk herredømme har, især i Syrien, været en eklatant fiasko. Ikke desto mindre har denne vision domineret Erdogans verdensbillede, således at han på AKP-kongressen i september 2012 erklærede, at regeringen fulgte i de osmanniske sultaner Mehmet II og Selim I's fodspor.

Den tredje bro over Bosporus er opkaldt efter Selim den første, som stod for udvidelsen af det osmanniske imperium, og meningen er, at præsident Erdogans nye palads med sine mere end 1150 værelser og bygget på 300.000 kvadratmeter skal afspejle Tyrkiets storhedstid i den osmanniske epoke.

En undersøgelse har vist, at en yndlingsbeskæftigelse for 62 procent af tyrkerne er at se lokalt producerede sæbeoperaer, og favoritten har været ”Det Pragtfulde Århundrede”, som handler om sultan Suleyman den Prægtige og hans harem i det 16. århundrede. Næst efter USA er Tyrkiet verdens største eksportør af sæbeoperaer, og ”Det Pragtfulde Århundrede” er blevet vist i 43 lande og set af 200 millioner mennesker.

Tyrkisk kommentator Kadri Gürsel har afvist denne osmanniske bølge som ”kitsch”, men indrømmer, at den finder genklang i AK-partiets græsrødder. En tyrkisk akademiker, Istar Gözaydin, kalder moden ”indpakning” og siger, at der indeni findes islamisme.

Professor Nuray Mert fra Istanbul Universitet er på samme spor, når hun betegner osmannisme som ”irredentisk nationalisme”, altså en længsel efter at genskabe et tabt imperium, men sådan en illusion kan være farlig, da den har ført til Tyrkiets gradvise isolering i Mellemøsten og en afstandtagen til Europa.

I en nøgletale holdt på Istanbul Forum i oktober 2012 afviste Erdogans chefrådgiver Ibrahim Kalin den europæiske model med sekulært demokrati og pluralisme til fordel for, hvad han betegner som en ”værdibaseret” (læs: islamistisk) udenrigspolitik. Som følge af denne politik er Tyrkiet blevet kaldt ”en hovedvej” for 15.000 jihadister fra over 80 lande, som har meldt sig under Islamisk Stat og al-Nusra Frontens faner i Syrien og Irak, og nævnt som hovedruten for deres forsyninger af våben og ammunition.

Forholdet til USA og EU er spændt, og Tyrkiet har selv skabt et afsæt for nye problemer, da en rapport fra det tyrkiske politis efterretningstjeneste anslår, at der ud over cirka 1000 tyrkere, der kæmper med Islamisk Stat i Syrien, findes 3000 ”sovende” sympatisører i Tyrkiet.

Robert Ellis kommenterer jævnligt tyrkiske forhold i dansk og udenlandsk dagspresse