En grå sofa i det hvidkalkede kirkerum, stearinlys under hvælvingerne, to personer og en præst. Samtalerne mellem en række forskellige par og Ane Øland Bækgaard, præst i Ishøj, er omdrejningspunktet i ”Størst af alt er kærligheden”, en serie i fire afsnit, som vises på DR 2 i ugen op til jul. Et helt enkelt, men meget velfungerende koncept, der giver anledning til fine og konkrete samtaler om kærligheden.
Samtalepartnerne i sofaen veksler. Der er unge mennesker, der lige har fået deres første barn, par, der har været sammen i mange år og i sidste afsnit også mennesker, der sidder alene i sofaen, fordi de har mistet en ægtefælle på grund af dødsfald eller skilsmisse. Ærlige mennesker, der lukker seerne ind i deres liv og deres tanker om samliv. Det er ikke snak det hele. Der både grædes og grines, danses og krammes. De deltagende har hver især valgt en sang eller et stykke musik til deres partner, hvilket giver rørende øjeblikke af erindring og nærhed.
Ind imellem samtalerne i kirken er der klip til Ane Øland Bækgaard, der på en stol i sit drivhus fortæller om, hvordan hun som præst ser på kærligheden. Om vielsesritualet, hvor der spørges til viljen, ikke til følelsen: ”Vil du?”. Om krav til partneren i forhold til taknemmelighed over, hvordan partneren i virkeligheden er. Om troen og om at stille det uperfekte frem – og om en hel masse andet.
Der er tænkt over detaljerne, iscenesættelsen er diskret, men virksom. Drivhuset er det oplagte sted at tale om kærlighed, et sted for vækst, visnen og ny grokraft. Der er fest og farver, men også gråvejr og koldt, når der kløves brænde ved skuret.
Ane Øland Bækgaard har en naturlig tilstedeværelse, når hun taler med parrene i sofaen, velovervejet og seriøs på en filuragtigt afvæbnende måde med glimmerhårbånd, flæser og hjerter på trøjen og øjne, der levende tager del i samtalen mellem de to i sofaen. Hun bekender kulør som præst i begyndelsen af hver udsendelse:
”Jeg er jo præst, jeg er ikke terapeut, jeg møder jer dér, hvor I er. Måske vil I opleve, at samtalen her kaster et nyt lys over jeres kærlighedshistorie.”
En gang imellem forfalder hun alligevel til terapeut-sprog à la: ”Hvad gør det ved dig, når du hører…,” men det er undtagelsen. For det meste fungerer samtalen med præsten som den, der også forfølger spor, der kun anes og bidrager med perspektiver til refleksion.
Som afslutning på hver udsendelse beder præsten parrene fortælle, hvad de gerne vil have med i en bøn for dem – en bøn, som fungerer som en opsamling på samtalen. En enkelt studser, og bliver venligt, men bestemt sat på plads: ”Ja, Peter, en bøn!”. Det virker hverken påklistret eller søgt, men helt i tråd med samtalen.
De seneste år har antallet af kirkebryllupper været stærkt faldende. I dag bliver blot omkring en tredjedel af alle brudepar viet i kirken. Det er ærgerligt, især hvis de så også går glip af samtaler med Ane Øland Bækgaard og andre dygtige præster.
Birgitte Stoklund Larsen er stiftskonsulent og sognepræst.