DEN 19. APRIL havde ateisten Anders Stjernholm et indlæg i Kristeligt Dagblad, hvor han nedgør folkekirken, den kristne tro og her især sognepræst Poul Joachim Stender. Det er typisk – hvis man ikke selv har noget at byde på, kan man jo altid nedgøre andre. Det er et skoleeksempel på mobning.
Stjernholm gør sig morsom ved at iklæde Poul Joachim Stender ”sølvpapirshat”. Nu ved jeg ikke, hvilken hat han selv bærer.
Narrehat, måske?
Stjernholm har som bekendt en fortid som komiker.
Jeg kendte ikke Anders Stjernholm i forvejen, men en hurtig søgning på nettet resulterede i en artikel, publiceret i ”Helse” den 9. februar 2014, hvor han forklarer om sin skolegang: ”Jeg var dygtig fagligt, men gad ikke (...) Jeg ødelagde ikke min egen uddannelse, kun de andres (...) Jeg troede, jeg var en superfin fyr, men lurede slet ikke konsekvensen af mine ord og handlinger.”
Det må da siges at være selverkendelse.
Med denne baggrundsinformation er det let at se, at Anders Stjernholm fortsætter ud ad samme tangent. Nu er det åbenbart den danske folkekirke, som skal ødelægges – dens præster og alle de mennesker, som tror og helt efter eget ønske er medlemmer af folkekirken og har stor glæde heraf. Det er jo frivilligt, som Ateistisk Selskab så venligt gør opmærksom på, og man kan når som helst melde sig ud. Kristne mennesker er ikke dummere end ateister og mindst lige så ærlige, selvom indlæggets overskrift antyder det modsatte.
For cirka 275 år siden (omkring år 1735) blev folk sat i gabestok for ikke at møde op i kirken – nu sættes troende i gabestok i overført betydning, men det er af ikke-troende og for netop at gå i kirke.
INGEN KENDER sandheden, selvom Stjernholm skriver: ”Men vi har ret. Det er vores fordel.”
Det kan ikke bevises, at Gud eksisterer, men det kan til gengæld heller ikke bevises, at Gud ikke eksisterer. Så Stjernholm er ude på tynd is, og han kan helt sikkert ikke gå på vandet. Men nu er det ikke blot nogle gamle mænd for mange hundrede år siden, som fortæller om Jesus, som det beskrives i indlægget.
Så sent som i 2015 fortalte journalisten Charlotte Rørth, som ikke i forvejen var troende, om sit møde med Jesus i bogen ”Jeg mødte Jesus”. Og i 2012 skrev den amerikanske neurokirurg Eben Alexander bogen ”Til Himlen og tilbage” om sin nærdødsoplevelse i forbindelse med, at han lå i koma i syv dage.
Der findes mange andre beretninger om menneskers uforklarlige, åndelige oplevelser. Det er om ikke beviser, så i hvert fald stærke indicier for, at der findes meget, vi mennesker ikke ved. Som Poul Joachim Stender også gør opmærksom på, kender vi endnu ikke 96 procent af vores verden.
Der kan sagtens være noget, som vi ikke med vores nuværende formåen kan se og forstå i det ukendte stof og den ukendte energi, som findes overalt i universet (videnskabeligt benævnt dark matter og dark energy). Vi kan ikke se, måle og veje alt, men må tage det åndelige med i betragtning.
Nina Skaaning, korrekturlæser og pensioneret advokatsekretær, Vasevej 99 A, Birkerød