Den første søndag efter påske skulle folkekirkens præster prædike over en tekst, hvor det fortælles, at Jesus kom til disciplene, mens de holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne. Disciplene havde altså selv lukket dørene af frygt, men der er også mennesker, som holdes bag lukkede og låste døre, fordi de frygtes af andre mennesker og må bøde for deres overtrædelser.
Den sidste kategori er dem, som sidder i vores fængsler og lukkede institutioner, men også her gælder det, at lukkede døre ikke er nogen hindring for Jesus. Jesus vil ind til alle, og derfor skal hans præster også ind bag de lukkede og låste døre med hans ord.
Det kunne man se lidt om i en sjældent opbyggelig udgave af DR1s kriminalmagasin ”Kriminelt” med Trine Maria Ilsøe som vært. Her fik retsrapporteren nemlig lov til at følge fængselspræst Ruben Fønsbo, som er præst i det lukkede Enner Mark fængsel ved Horsens. Ruben Fønsbo betegnede fængslet som et sogn. Det giver god mening, og man er i hvert fald ikke i tvivl om sognegrænserne. Ruben Fønsbo fortalte engageret og humoristisk om sit virke, og han kunne ikke klage over kirkegangen, som lå betragteligt over gennemsnittet på den anden side af fængselsmuren. Der er nok dem, som vil sige, at i fængslet er der heller ikke så meget andet at tage sig til, men det kunne også anføres, at i fængslet er det måske lettere at få blik for det vigtigste. Selvindsigten er sjældent bedst fra den høje hest.
Ruben Fønsskov bestræbte sig på at se mennesket bag handlingen og formåede at tale lige ind i de fængsledes virkelighed. Under gudstjenesten, som han forrettede i den mest spraglede præsteskjorte, jeg nogensinde har set, fortalte Ruben Fønsbo om nadveren og nævnte, at nadveren ikke skaber forsoning mennesker imellem: ”Hvis jeg skylder en rocker penge for en dummebøde, så vil han formentlig stadigvæk klippe fingrene af mig med en boltsaks, selv om Gud har tilgivet mig.”
Ikke ligefrem et billede, som de fleste prædikanter tyer til, men i fængselsmenigheden er der givet en anderledes resonansbund. Ruben Fønsbo gjorde ret i at betone, at Guds tilgivelse ikke nødvendigvis skaffer os menneskers tilgivelse, men det første er også langt det vigtigste. Hvis man ikke betaler sin dummebøde, kan man miste sine fingre, uden sine synders nådige forladelse går man evigt fortabt.
Besøget hos fængselspræsten og mødet med de fængslede kirkegængere gjorde indtryk på Trine Maria Ilsøe og fik hende til at konkludere: ”Hvis du kan få folk til at tænke over et eller andet, om det så handler om tilgivelse, og hvad der skal til, så er man edderrøvme nået langt.”
Og så langt lod det til, at Ruben Fønsbo var nået med flere medlemmer af sin specielle menighed. Meget passende sluttede ”Kriminelt” med Leonard Cohens udødelige sang ”Halleluja”. Halleluja er hebraisk og betyder ”Lad os prise Herren”, og hvad skal man ellers gøre, når han går gennem lukkede døre og sind?