Et slag i frikadellefarsen

Blå mandag-sagen udviklede sig som en parallel til den såkaldte frikadellegate i Randers, hvor samtlige daginstitutioner sidste år fik politisk påbud om at servere mad med svinekød til de små poder. I begge sager havde det været klædeligt, hvis mediernes fokus i højere grad blev rettet mod den næsten forudsigelige indblanding, skriver Kurt Strand.

 Ikke sjældent får ubetydelige enkeltsager lov til at overskygge store og principielle spørgsmål, fordi førstnævnte er nemme at forklare og få omsat til overskrifter, mens sidstnævnte kræver lidt mere end et hurtigt slag i frikadellefarsen.
Ikke sjældent får ubetydelige enkeltsager lov til at overskygge store og principielle spørgsmål, fordi førstnævnte er nemme at forklare og få omsat til overskrifter, mens sidstnævnte kræver lidt mere end et hurtigt slag i frikadellefarsen. Foto: JONAS OLUFSON/Ritzau foto.

”DET ER ET FINT socialt arrangement, men det har bare ikke noget med skolen at gøre. Der er ingen faglig eller pædagogisk begrundelse for, at vi som skole skal være indblandet i en meget personlig sag, nemlig den enkelte unges konfirmation. Det er en privat sag, og festlighederne omkring dette hører til i privatlivet.”

Skoleleder Andreas Elkjær fra Espergærde ved Helsingør har været en af ugens dagsordensættere på den værdipolitiske front. For selvom hans ærinde med afskaffelse af blå mandag på de fire skoler i den nordsjællandske by hovedsageligt var praktisk begrundet i hensyn til antallet af undervisnings-dage, blev beslutningen meget hurtigt til en principiel og værdipolitisk sag.

Blå mandag-forløbet begyndte med blandt andet ovenstående citat i det lokale Helsingør Dagblad, bredte sig hurtigt til en række andre medier, og samme aften kastede TV Avisen sig over historien. Ikke overraskende fandt den udsendte tv-reporter fire ottende klasses-elever, som alle fandt afskaffelsen af blå mandag forkert, dum eller unfair. Og selvom skoleleder Andreas Elkjær kunne fortælle, at de ville blive noteret for fravær, hvis de insisterede, lod det ikke til at gøre indtryk.

TV Avisen havde også fat i Helsingør Kommunes kulturudvalgsformand, socialdemokraten Henrik Møller, som ikke fandt anledning til at blande sig: ”Jeg mener ikke, at vi skal gøre blå mandag til en politisk sag; det er en beslutning, som ligger på den enkelte skole.”

Og netop mens der således kunne være anledning til at håbe, at politikerne ville undlade indblanding i den lokale skolebeslutning, kom Dansk Folkepartis folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen på banen i denne avis’ onsdagsudgave:

”Blå mandag er en tradition, der hænger sammen med konfirmationen, og vi lever nu engang i et kristent land. Jeg vil opfordre kommunalbestyrelserne til at sætte skolelederne på plads. Jeg synes, de skal stikke piben ind.”

Dermed udviklede blå mandag-sagen sig som en parallel til den såkaldte frikadelle-gate i Randers, hvor samtlige daginstitutioner sidste år fik politisk påbud om at servere mad med svinekød til de små poder. Anledningen var, at en enkelt børnehave af hensyn til ikke-svinekødsspisende børn havde pillet frikadellerne af menuen.

I begge sager havde det været klædeligt, hvis mediernes fokus i højere grad blev rettet mod den næsten forudsigelige indblanding.

For hvorfor skal politikere blande sig i noget, som de jo principielt mener, skal overlades til dem, der ved, hvor skoen trykker? Og som de holder sig på behørig afstand af, hvis de selv kunne risikere at blive stillet til ansvar. Svaret ligger desværre nok i den jævnlige forenkling af den offentlige debat, som også nogle politikere bidrager til. Ikke sjældent får ubetydelige enkeltsager lov til at overskygge store og principielle spørgsmål, fordi førstnævnte er nemme at forklare og få omsat til overskrifter, mens sidstnævnte kræver lidt mere end et hurtigt slag i frikadellefarsen.

Kurt Strand er journalist, vært og producent på P1’s ”Mennesker og medier”.