Prøv avisen
Debat

Danmark har både råd og pligt til at give mere udviklingsbistand

Udviklingsbistanden skal styrkes og op på én procent af BNI. Det har vi om nogen råd til og pligt til, skriver Jann Sjursen. På billedet ses civile somaliere i Mogadishu. Foto: Noe Falk Nielsen

Mens Norge har en aftale om at tage imod 8000 syrere, så konkurrerer de fleste danske politiske partier i valgkampen om, hvem der har strammet mest, når det gælder flygtninge, skriver Caritas Danmarks generalsekretær

Kristeligt Dagblad har ført en flot valgkamp. På sin lederplads lagde avisen ud med at opfordre til, at valgkampen kom til at handle om Middelhavet. Et modigt synspunkt, kan man sige, her hen mod slutningen af valgkampen.

Folkevandringer er en af tidens store udfordringer, hvad enten det er fattigdom, krig eller naturødelæggelser, der er årsag til, at mennesker tager flugten.

Mens Norge på tværs af de politiske partier har en aftale om at tage imod 8000 syriske flygtninge, så konkurrerer de fleste politiske partier i valgkampen om, hvem der har strammet mest og sidst, når det gælder flygtninge.

Det midt i en situation, hvor antallet af flygtninge i verden ikke har været højere siden Anden Verdenskrig. Samtidig er der udsigt til nulvækst i udviklingsbistanden, eftersom Socialdemokratiet har opgivet målsætningen om én procent af BNI i udviklingsbistand.

Det har Danmark efter partiets opfattelse ikke råd til. En dårlig nyhed for verdens fattigste, og en nyhed, der rimer dårligt på, at folketingsvalget blev udskrevet med afsæt i gode økonomiske fremtidsudsigter: Vi er på vej ind i et opsving. Det er ikke det Danmark, vi kender.

Det er ingen nyhed, at Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vil skære dybt i bistanden. Det er desværre en kendt sag, og det vil få meget negativ betydning. Tilmed er der lagt op til et hastigt øksehug allerede i år, som betyder, at det næppe kan undgås, at programmer bliver lukket ned på en uansvarlig måde.

Det er den politiske vejrudsigt for Danmark anno 2015 - netop det år, hvor der forhandles nye globale udviklingsmål og deres finansiering samt en klimaaftale. Gråvejr, må man sige.

Det er rigtigt, som det ofte fremføres, at størrelsen af den danske bistand ikke er altafgørende. Retfærdig handel, bedre skatteopkrævning, god regeringsførelse, bekæmpelse af korruption og så videre er vigtige områder for, at det lykkes at vende en skæv udvikling i verden.

Men udviklingsbistanden er i sig selv vigtig og gør en forskel. Og så er den et stærkt udtryk for solidaritet med verdens fattige og nødlidende.

Derfor skal udviklingsbistanden styrkes og op på én procent af BNI. Det har vi om nogen råd til og pligt til.

Jann Sjursen er generalsekretær for hjælpeorganisationen Caritas Danmark