Et spørgsmål, Poul Nyrup stillede i 1998, blev aktuelt i Mette Frederiksens nytårstale

Poul Nyrup Rasmussen, spurgte i sin nytårstale i 1998, om ”vi ikke kan gøre det lidt bedre”. Spørgsmålet, der dengang var møntet på fortravlede børnefamilier, kan sagtens stilles i dag - blot med fokus på ældreplejen

”Det er en forfriskende tanke at viske tavlen ren og begynde forfra. Det er bare ikke nemt,” skriver Kurt Strand i en mediekommentar om blandt andet nytårstalen fra statsministeren.
”Det er en forfriskende tanke at viske tavlen ren og begynde forfra. Det er bare ikke nemt,” skriver Kurt Strand i en mediekommentar om blandt andet nytårstalen fra statsministeren. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

”VI FÅR GOD MAD hver dag, og når nogen har fødselsdag, så må de ønske, hvad de gerne vil have.”

Det, der selvfølgelig bude være en selvfølge på ethvert plejehjem i det danske dronningerige, blev fortalt og forklaret som noget helt særligt fra et plejecenter i frikommunen Viborg i TV Avisen søndag aften. Anledningen var den socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksens nytårstale dagen før, hvor hun lovede at afskaffe ”den omfangsrige regulering og lovgivning, der i dag er på ældreområdet”.

Talen var – er – i kategorien dagsordensættende med en række relativt konkrete politiske markeringer. Og derfor også en tale, som må formodes at leve længere end til næste runde i mediernes store, fortravlede nyhedshjul.

Når det gælder netop ældreplejen, er det nemlig ikke gjort med et par hurtige politiske markeringer, lederartikler og tv-indslag. Området er kompliceret, og det er både set og hørt mange gange før, at der skal være mindre regelrytteri, skemaudfyldning og tidsræs. Og som Mette Frederiksens partifælle, social- og ældreminister Astrid Krag, udtrykte det i TV Avisen, er ingen regler og kontroller ”indført af ond vilje”.

Noget af forklaringen er, at ældreområdet jævnligt er genstand for journalistisk granskning med banen kridtet op til handlingsparate politikere.

Når noget er for galt, skal den ansvarlige minister i samråd, svare på spørgsmål og komme med udspil til (mere) regulering.

Derfor er det en forfriskende tanke at viske tavlen ren og begynde forfra. Det er bare ikke nemt, for selvom det besnærende lyder, at det hele ikke skal koste flere penge, er det selvfølgelig dyrere at tage individuelle hensyn end blot at lade en fællesnævner diktere for eksempel spisetid, sengetid og andre dagligdags gøremål.

Bare spørg tidligere ældreminister Thyra Frank fra Liberal Alliance. Som leder af plejehjemmet Lotte på Frederiksberg blev hun i 2010 løftet til stjernestatus af ukritiske medier som et eksempel på alt det, der lige netop nu bliver efterspurgt. Og Thyra Frank følte ikke behov for selv at fortælle om ekstra penge, der muliggjorde blandt andet rødvin i glassene på hendes plejehjem.

Med erfaringerne in mente vil det derfor være klædeligt, hvis plejehjemsfriheds-begejstrede politikere tør erkende, at det selvfølgelig er billigere at drive plejehjem efter one size fits all -devisen med standardiserede løsninger. Men at det gerne må koste mere, hvis vi som velfærdssamfund vil have en både ordentlig og individuelt tilpasset ældrepleje.

En af Mette Frederiksens forgængere i statsministerstolen, partifællen Poul Nyrup Rasmussen, spurgte i sin nytårstale i 1998, om ”vi ikke kan gøre det lidt bedre”. Spørgsmålet var møntet på børnefamiliers ofte fortravlede hverdag, men kan jo sagtens tåle gentagelse her 24 år senere med ældreplejen i fokus.

Svaret er, lidet overraskende: Jo, vi kan godt gøre det bedre.

Kurt Strand er journalist og underviser.