Prøv avisen
Debat

Et spørgsmål til Bertel Haarder: Skylder vi staten offentligt at bekende os til de værdier, som staten dekreterer?

I et interview i Kristeligt Dagblad har jeg kritiseret Bertel Haarders (V) foreslåede troskabsløfte, om at nydanskere skal tilslutte sig, ”at Grundloven og lovgivningen står over religioner …”

Jeg er naturligvis, som jeg også udtalte, enig med Haarder i, at alle borgere uanset deres religion skal respektere loven, og i den forstand står Grundloven og lovgivningen naturligvis over alle religioner. Men det er meget problematisk at kræve af nogen, at de på deres ære skal erklære, at de ikke bare respekterer, men også går ind for den værdi, at Grundloven og lovgivningen står over deres tro.

Det må for eksempel være legitimt for kristne at hævde, at vor loyalitet over for Gud principielt står over vor loyalitet over for den til enhver tid gældende lovgivning. Der kan jo komme situationer, hvor vi må sige med Peter og Johannes, at ”Man bør adlyde Gud mere end mennesker”. Og hvis vi på grund af vor tro føler os forpligtet til at begå civil ulydighed, må vi naturligvis tage straffen for det.

I sit svar til mig forsvarer Haarder sit forslag til et troskabsløfte med henvisning til Jesu ord om at give kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er. Nu har vi jo ikke, som på Jesu tid (og på Luthers tid!) en kejser at forholde os til, men statsmagten med dens lovgivning er vor tids ’kejser’.

Bertel Haarder rejser hermed en meget vigtig debat om, hvor grænsen går for, hvad vi skylder kejseren. Skylder vi ’kejseren’ offentligt at bekende os til de værdier, som ’kejseren’ dekreterer?

Mogens S. Mogensen er formand for Folkekirkens mellemkirkelige Råd.