Et symbolsk drab. Hold det kristelige helt uden for Osama bin Ladens død

Lone Skov Al Awssi mener, at det er uklogt at juble over bin Ladens død , fordi hun frygter, at masserne i Mellemøsten skal vende sig imod os. Er det kristeligt?, spørger dr. phil Hans Hauge

Ligesom tilfangetagelsen af Saddam Hussein var en symbolsk sejr for George W. Bush, er drabet på Osama bin Laden det for Obama. Det kan sikre hans genvalg, skriver dr phil Hans Hauge
Ligesom tilfangetagelsen af Saddam Hussein var en symbolsk sejr for George W. Bush, er drabet på Osama bin Laden det for Obama. Det kan sikre hans genvalg, skriver dr phil Hans Hauge. Foto: KEVIN LAMARQUE Denmark.

OSAMA BIN LADENS død er mere end en død, den er et symbol. Den er af samme art som Hitlers eller Saddam Husseins død. Da skal man være hårdhjertet, hvis man ikke glædes.

Det er ukristeligt at juble, lyder Lone Skov Al Awssis dom. Hvem er de kristne, der jubler? Jeg har ikke set nogen, og hvad er i det hele taget meningen med at blande det kristelige ind i det her?

Hun har vist en spydig fantasi om, at George W. Bush ville have jublet. I sin tid blev han jo ligestillet med Osama bin Laden af sine modstandere i Vesten, ganske som de kulturradikale i Danmark mener, at Martin Luther var værre end Osama bin Laden. De har nu mistet et symbol, som de kan bruge i deres kamp mod kristendommen. Det kan man kun være glad for.

Selv er hun realpolitiker og henviser til en klogskabsregel. Bin Ladens død er godt for sikkerheden. Og det ville være uklogt at være arrogante. Hun er bange for, at masserne i Mellemøsten skal vende sig mod os. Gad vide, hvad kristeligt der er ved at tænke så kalkulerende?

Vestens undertrykkelse af den "jævne befolkning" i Mellemøsten er årsagen til, at al-Qaeda fik "enorm støtte", påstår hun. Der er derfra ikke langt til myten om, at Vesten har skabt alle problemerne.

Men den jævne befolkning er ikke blevet undertrykt af Vesten, men af deres egne diktatorer, og enorm tilslutning havde bin Ladens islamo-nihilisme ikke. Hendes analyse er fejlagtig.

Al-Qaeda opstod, efter at Sovjet forlod Afghanistan, blandt såkaldte arabisk-afghanere i eksil. Der var deres "base", men bin Laden havde ingen succes med sin wahhabisme.

Så tog han til Sudan. Fik han enorm støtte dér? Nej. Han blev smidt ud, og så var der kun Taleban-studenterne i den pakistanske by Peshawar tilbage. Der fik han tilhængere, og så vendte de tilbage. Derefter gik vi i krig mod dem i Afghanistan. Resten kender vi.

Hvad var Osama bin Laden symbol på? På terror naturligvis, men mere end det.

Ligesom tilfangetagelsen af Saddam Hussein var en symbolsk sejr for George W. Bush, er drabet på Osama bin Laden det for Obama. Det kan sikre hans genvalg. Begge dødsfald afslutter et forløb. De er sejrssymboler.

Endelig er hans død måske den symbolske begyndelse på enden på globaliseringen. Denne blev i sin tid beskrevet med, at der nu var én verden (og ikke tre), ét stort marked, én supermagt (USA) og ét superindivid (Osama bin Laden).

Vi oplever nu mange tegn på deglobalisering. Økonomierne nationaliseres. Grænserne gendannes. USA mister magt. Og Osama bin Laden er død. Den ene verden er ved at blive til mange igen.

Hans Hauge,

lektor og dr.phil.,

Dronning Margrethes Vej 9 1.,

Aarhus N