Protestantisme og katolicisme kan sammen gøre op med patriarkalsk kvindesyn

Hvor ville det være dejligt i Reformationens jubilæumsår med et metaforisk mindemåltidm, der fejrer fortiden i en transformerende dialog med nutiden, skriver lektor Dorthe Enger

Karen Blixens ”Babettes Gæstebud”, som blev filmatiseret af Gabriel Axel, er også en fortælling om forholdet mellem katolicisme og protestantisme, som det kan være værd at reflektere over ved indledningen til Reformationens jubilæumsår, skriver tidligere rektor. – Foto fra filmen: Allstar Picture Library/Polfoto.
Karen Blixens ”Babettes Gæstebud”, som blev filmatiseret af Gabriel Axel, er også en fortælling om forholdet mellem katolicisme og protestantisme, som det kan være værd at reflektere over ved indledningen til Reformationens jubilæumsår, skriver tidligere rektor. – Foto fra filmen: Allstar Picture Library/Polfoto.

MED PAVENS BESØG i Lund i Sverige er det kommende års markering af reformationsjubilæet i gang.

Jubilæet kan blive brugt til at fastholde fortidens konflikter, og – hvad enten man er protestant eller katolik – til at bekræfte identifikationen med eget protestantiske eller katolske verdensbillede. Året kan også bruges som en kærkommen lejlighed til evaluering og til inspiration.

Denne kommentar trækker to temaer frem i lyset: menneskesynet generelt og kvindesynet specifikt. Hvordan kan de to kristne konfessioner i dag berige hinanden på disse to områder? Svaret på dette spørgsmål er inspireret af Karen Blixens ”Babettes Gæstebud”. En god fortælling kan give anledning til et møde mellem fortællingens verdensbillede og temaer i den virkelighed, man selv lever i. Karen Blixens konstruerer således sin version af katolicisme og protestantisme, som det kan være værd at reflektere over og at spejle i forhold til Reformationens jubilæumsår.

HØJDEPUNKTET I ”Babettes Gæstebud” er den middag, der afholdes til minde om den afdøde og savnede provst i det lille norske sogn Berlevåg. Tjenestepigen og den tidligere mesterkok Babette giver det bedste, hun har – sin madkunst – for at vise taknemmelighed over for de mennesker, der har taget imod hende som flygtning. Hvor provsten og hans sognebørn ser mad som et middel til at holde kroppen i live, er Babettes middag er en invitation til sognebørnene om at gå ind i den sanselige nydelse.

I ”Babettes Gæstebud” står katolicismen for sanselighed og for den kristne humanisme, der lægger vægt på menneskets iboende værdi og medskabende funktion – kunstnerens rolle. Protestantismen vises dualistisk i den livsforsagende kultur, som den afdøde provst har dannet omkring sig. Menneskene i Berlevåg hænges imidlertid ikke ud. De modtager flygtningen Babette og redder hendes liv og viser sig således som pligtmennesker med etisk rygrad, handlende i overensstemmelse med deres tro.

Der er protestanter og protestantiske teologer, der indtager en kritisk distance til Luthers negative menneskesyn og til den afmægtighed, der tildeles mennesket, når det ikke har noget godt at bidrage med af sig selv eller nogen fri vilje. Nogle protestanter deltager i katolske retræter, tager på pilgrimsrejser og/eller bliver tiltrukket af østlig mystik.

Den lutheranske mistroiskhed over for værdien af de indre oplevelser stikker dybt, og folkekirkepræster med interesse for dem mødes ofte med misbilligelse. Den foragt for menneskets indre, der ligger i Luthers radikale syndsbegreb skaber et tomrum, som fyldes af troen på Gud som menneskets modsætning og frelser.

I en sekulariseret postprotestantisk verden er troen på Gud forsvundet, og andre kan flytte ind. Det er dette tomrum, der gør det nemt at overbevise mennesker om, at de skal optimeres og effektiviseres for at tjene politiske og økonomiske dagsordener. De har nemlig ikke værdi i sig selv. Her kan det positive menneskesyn i katolicismen, grundtvigianismen og K.E. Løgstrups filosofi, der knytter an til den kristne humanisme, fungere som en modvægt.

MEN BABETTE ER OGSÅ modernitetens stemme i et præmoderne, patriarkalsk verdensbillede. Hun står på skuldrene af Luther i sit oprør mod præmodernitetens hierarkier. Luther indvarslede moderniteten i sin revolutionære tilgang til systemer. Det er ikke tilfældigt, at det er i de protestantiske kirker, at kvinder således har fået mulighed for præsteembedet.

Luther valgte ikke livsforsagelsen, men giftede sig og genoptog således den praksis, der havde eksisteret i den tidlige kristendom. Gennem ægteskab med en præst blev kvinden indirekte forbundet med præstegerningen. Selvom der er protestantiske kirkesamfund og protestantiske præster, som ikke accepterer kvindelige præster, har Reformationens systemkritiske mindset banet vejen for, at kvinder, der har et præstekald, også kan udleve det. I Danmark blev de første kvindelige præster således ordineret allerede i 1948. I dag er over halvdelen af folkekirkepræster i Danmark kvinder.

Kvinder har indflydelse og også stor indflydelse i den katolske kirke. Klostrene har før i tiden kunnet fungere som fristeder for de kvinder, der havde et åndeligt kald og ikke ønskede de begrænsninger og den tvang, som kvinder er underlagt i patriarkalske kulturer. Gennem kåring af kvindelige helgener og udnævnelse af kvindelige kirkelærere viser den katolske kirke respekt for kvinders religiøse erfaringer og virke. Mange katolske kvinder har ledelsesfunktioner i klostre og skoler, men de har ikke den organisatoriske magt til at ændre på forholdene i den katolske kirke generelt.

Pave Frans søger tydeligvis at bygge bro mellem de præmoderne og de moderne fløje af den katolske kirke i sit syn på kvinders rolle. Han taler om øget indflydelse til kvinder, men præsteembedet forbliver lukket for dem. Her kunne man ønske sig, at det katolske magtapparat ville integrere moderniteten i synet på kønsroller, sådan som nogle protestantiske kirkesamfund har gjort.

Hvor ville det være dejligt i Reformationens jubilæumsår med et metaforisk mindemåltid som det, Babette serverer i sit gæstebud. Et måltid, der fejrer fortiden i en transformerende dialog med nutiden, der frisætter mennesket generelt og kvinden specifikt.

Dorthe Enger er gymnasielektor og tidligere rektor for det katolske Niels Steensens Gymnasium.