Et ulideligt og fordummende tv-show

Tv-anmelder Kristine Stricker Hestbech bryder sig ikke meget om DR og TV2s indsamlingsshows for de hungersnødramte i Østafrika

TV-indsamlingen til Østafrika med blandt andre Jes Dorph-Petersen i værtsrollen faldt ikke i tv-anmelderens smag. Foto: TV 2/MiklosSzabo
TV-indsamlingen til Østafrika med blandt andre Jes Dorph-Petersen i værtsrollen faldt ikke i tv-anmelderens smag. Foto: TV 2/MiklosSzabo.

At have et fællesskab handler ikke overraskende om at dele. Og vi vil helst dele med dem, som ligner os selv, og som vi derfor er i fællesskab med. Men da vi alle tilhører den samme menneskerace, skulle vi egentlig dele med hele verden.

Det er en ordentlig mundfuld, og mange har brugt lang tid på at udlægge kristendommens næstekærlighedsbegreb som værende begrænset til at omfatte dem omkring dig. Din familie, dine venner, naboerne, villavejen, opgangen, måske byen, du bor i, eller landet. Ja, måske endog også nabolandene.

TEMA: Afrika sulter

Men at næstekærlighedsbegrebet skulle være så radikalt, at det gælder for ethvert menneske på denne jord, kan være svært at forholde sig til. Det ved enhver nødhjælpsorganisation, der samler penge ind til mennesker langt herfra. Så at få de to store tv-kanaler DR og TV 2 til at lave et indsamlingsshow er et scoop.

Det sås i lørdags, hvor 110 millioner kroner blev samlet ind til Afrikas Horn. Og konceptet til at få folk til at føle fællesskab med mennesker langt herfra, er to ting: følelsesmæssig manipulation og synlighed.

Hvis jeg tager det sidste først, så er det for firmaer en meget nem måde at fremstå filantropiske på uden at yde særligt meget.

Eksempelvis TDC, der indleder aftenen med storsindet at fortælle, at de ikke vil opkræve den almindelige sms-afgift, når folk smser deres bidrag ind. Det koster intet for TDC, men får selskabet til at fremstå som storsindede. Eller da vi senere i programmet kan vinde en Audi og direktøren for Audi i Danmark giver udtryk for, at det sociale ansvar ligger ham meget på sinde. Jeg tænker, at han blot fik primetime til at reklamere for eget produkt.

Omvendt er der storhed i at en kvinde på 90 år giver et bidrag på 6000 kroner, som hun plejer at holde fødselsdag for.

Tv har tradition for de store landsindsamlinger, og de er igennem alle årene bygget op omkring fuldkommen samme læst. Lige dele musik, underholdning og små pamfletter af afmålt dokumentarisk rædsel, der kan få selv den mest kyniske til at give et rundhåndet bidrag.

Groft sagt kunne de have genudsendt et af de gamle show, uden at nogen opdagede det, og derfor blev flere af indslagene også ufrivilligt komiske, som da Sanne Salomonsen sang; Jeg er i live, og Ørkenens Sønner kom svansende ind i pink trikot og bevægede deres gammelmandslegemer til et halvsjofelt nummer.

Det var tre en halv times ulidelig talen ned til seerne med fordummende og ligegyldig underholdning og interview med kendte, der moraliserende fortalte os, at vi skulle se at få fingrene ned i pengepungen.

Inden klokken var 21, havde både min datter og min kæreste forladt stuen i lede over showets skyden med spredehagl, der i forsøget på at nå så mange som muligt ingen rigtigt ramte.

At tv-værterne på værste chartergrisefestmaner endte med at hoppe i Københavns Havn, var i mere end én forstand bunden!

Kristine Stricker Hestbech er sognepræst og foredragsholder