Etik bliver synlig, når vi har svært ved at leve op til den

VORE DYDER ER som oftest intet andet end forklædte laster. Sådan skrev moralfilosoffen La Rochefoucauld for snart 400 år siden. I dag bider denne sandhed mere end nogensinde før.

I dag præsenteres vore dyder som værdibegreber og grundprincipper i flotte pjecer og glittede foldere. Men trykkeriet ligger i lastens hule. Det er, fordi vi ofte har problemer med etikken, at vi har behov for at udstille den. Virksomheder, institutioner og professioner udarbejder værdisæt eller etiske retningslinjer. Ja, selv Dansk Boldspil-Union har et etisk kodeks, værdisæt og værdipyramide, som opstilles og udstilles på en flot designet hjemmeside. Fodboldspillere er åbenbart ikke, hvad de har været.

Vi lever i et samfund, hvor der tales om moral mere end nogensinde. Men ofte er det laster, som vi har vendt vrangen og nu iklæder os, som var det den nyeste mode. Det er, når vi har svært ved at bære ansvaret, at ansvarligheden udstilles som dyd. Det er, fordi der kæmpes med despekten og intolerancen, at respekten og tolerancen udstilles og hyldes som slidte fraser i etiske retningslinjer, kodeks, charter, værdisæt og så videre.

Moralen gjalder som aldrig før gennem flotte paroler, der skjuler alt det, vi har svært ved at efterleve. Etiske råd, nævn, udvalg og komiteer skyder op som paddehatte alle vegne og stiller op i rækken af moralske korsangere.

Ofte er der ikke blot tale om en illusion, men også en projektion. Jo større laster, desto større bliver den løftede pegefinger. Husk at udvise åbenhed, faglighed, engagement, tillid og forståelse, hvorefter der kæmpes en hård kamp med lasterne.

ALLE DANSKE sygehuse og stort set enhver sygehusafdeling har i dag et værdigrundlag, som i reglen præsenteres på en flot designet hjemmeside. Hensigten er at gøre os mere trygge, men reelt bør vi måske være utrygge. Vil du blive mere tryg, hvis du fik at vide, at der på et sygehus arbejdes ud fra respekt, åbenhed og faglighed, selvom det slet ikke var disse dyder, du blev mødt med?

Lad os i stedet være ærlige og fortælle klart og åbent, hvordan vi i nogle tilfælde har det svært med respekten og det store ansvar. Etikken bliver netop synlig, når vi har svært ved at leve op til den. Lad os derfor få det åbent frem.

Lad os høre, hvor og hvordan der begås fejl. Lad os høre, når det er tungt at bære et ansvar og svært at respektere borgeren eller patienten. Det er kun menneskeligt. Men i dag er etik blevet et udstillingsvindue. Noget, vi brander os med. Men det er en gammelkendt sandhed, at vi vinder langt mere ved at vise, hvem vi er, til forskel fra at præsentere et billede af den, vi burde være. Institutioner og professioner bør handle og ærligt erkende fejl og mangler i stedet for at pakke lasterne ind i idealiserede dyder. Først her vokser etikken som en langsom behøvling af vore laster.