Prøv avisen
Etisk set

Etik er samfundets tøven

Mickey Gjerris er medlem af Det Etiske Råd og universitetslektor i bioetik Foto: Leif Tuxen

Etiske overvejelser bør ikke ende i et kategorisk ”nej” til nye muligheder eller i et ukritisk ”ja”. Etik er muligheden for at tøve foran krukken med guld og spørge, hvad prisen mon er, skriver Mickey Gjerris

BIOETIK ER et populært fænomen. Nogle forskere er dog ikke udelt begejstrede, men ser etikken som en forhindring for udviklingen. En af de mest prominente af kritikerne er psykologen Stephen Pinker fra Harvard University. Pinker anklager bioetikerne for at stå i vejen for en udvikling, der kan redde liv, lindre lidelse og løse alvorlige samfundsproblemer.

Problemet er, at etikerne er for konservative og forsigtige i deres vurdering af fordele og risici. Videnskab er i sin natur en rejse ind i et ukendt land og man ikke på forhånd sige, hvad resultatet vil blive.

Man skal derfor give forskning og teknologi rum til at udvikle sig og lade det, som Pinker regner for oplagte aktuelle fordele, veje tungere end vage bekymringer for fremtidige konsekvenser.

Et andet kritikpunkt mod etikken er, at dens bekymringer ofte er uhåndgribelige og løst funderede påstande om, at en given teknologi krænker menneskers iboende værdighed og integritet.

Pinkers synspunkt er ikke befordrende for en demokratisk diskussion. En mere frugtbar måde at forstå de etiske diskussioner på, er at se, at de som oftest er af strategisk karakter. Er de foreslåede teknologier virkelig den bedste måde at løse eller afhjælpe problemerne på? Eller findes der andre veje til samme mål?

Her er debatten om functional foods et godt eksempel. Er opgaven at udvikle en gris, der rummer gener fra fisk, hvis fedtsyrer rummer Omega-3 og dermed kan bidrage til at mindske problemerne med hjerte-kar-sygdomme? Eller er det bedre at ændre folks livsstil?

Det er for nemt at sige, at vi skal undlade at bruge de værktøjer, som forskerne udvikler, fordi de er ”unaturlige”. Men det er også for nemt at sige, at når vi har dem, så bør vi bruge dem. Teknologier er ikke neutrale, men altid indlejret i en social, kulturel og værdimæssig kontekst. Og det er her, at etikken har en væsentlig rolle at spille.

Etik er ikke en hammer - et værktøj, som vi kan anvende til at ”løse” etiske problemer med. Etik er derimod en lygte, som vi kan bruge til at oplyse problemerne og få øje på de underliggende værdikonflikter og de aspekter af sagen, som ikke umiddelbart var synlige.

Etik er samfundets tøven. Muligheden for at tøve foran krukken med guld og spørge, hvad prisen mon er. Etiske overvejelser bør ikke ende i et kategorisk ”nej” til nye muligheder. Men de bør heller ikke ende i et ukritisk ”ja” baseret på teknologioptimisme og en ignorering af værdier som værdighed, retfærdighed og integritet.

Gennem den etiske refleksion og samtale kan vi bedre få en forståelse for, hvornår teknologien er det bedste svar på de udfordringer, som vi er enige om findes - og hvornår der enten er andre veje til at løse dem, eller hvornår det er bedst at acceptere dem som en del af livet, fordi det at fjerne dem er værre end at leve med dem.

Etisk set skrives på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, højskoleforstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, universitetslektor i etik og teknologi Klavs Birkholm, formand for Hospice Forum Danmark Tove Videbæk og medlem af Det Etiske Råd og universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris