Prøv avisen
Kiosken

Etik for folket: Tysk tv engagerede en hel befolkning

Anklageren, spillet af Martina Gedeck (den kvindelige hovedrolle i ”De andres liv”), argumenterer med citater af filosoffen Immanuel Kant for, at ingen, uanset omstændighederne, har lov at bøje lovens principper og efter privat skøn ofre menneskeliv. Det ville slå porten op for vilkårlighed og med tiden skabe et uhyggeligt samfund. Arkivfoto. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Mandag aften viste tyske ARD tv-filmen ”Terror”, som blev sendt samtidig på schweizisk, østrigsk, tjekkisk og slovakisk tv. Sådan ægger man adskillige befolkninger til aktiv, etisk stillingtagen, skriver Anders Raahauge i kiosken

Sådan ægger man adskillige befolkninger til aktiv, etisk stillingtagen: Mandag aften viste tyske ARD tv-filmen ”Terror”, som blev sendt samtidig på schweizisk, østrigsk, tjekkisk og slovakisk tv. Og tirsdag omtalte alle tyske aviser udførligt filmen og det efterfølgende debatprogram ”Hart aber Fair” (Hårdt, men fair) samt live-afstemninger blandt seerne i flere lande om filmens svære etiske knude.

Der var tale om en filmatisering af et teaterstykke af den tyske krimiforfatter og jurist Ferdinand von Schirach. Det er opført med succes over hele Tyskland, og da med efterfølgende afstemninger i teatersalen.

Hele handlingen udspiller sig i en retssal; en jagerpilot har uden ordre nedskudt et passagerfly fra Lufthansa. Det var kapret af en terrorist, der ledte det mod et propfuldt fodboldstadion. Piloten dræbte på denne måde flyets 164 ombordværende, men frelste sandsynligvis et meget stort antal liv blandt de 70.000 mennesker på stadion. Han står imidlertid nu anklaget for drab i 164 tilfælde, og loven kan bestemt tolkes, så domstolen må kende ham skyldig.

Anklageren, spillet af Martina Gedeck (den kvindelige hovedrolle i ”De andres liv”), argumenterer med citater af filosoffen Immanuel Kant for, at ingen, uanset omstændighederne, har lov at bøje lovens principper og efter privat skøn ofre menneskeliv. Det ville slå porten op for vilkårlighed og med tiden skabe et uhyggeligt samfund. Forsvareren derimod understreger situationens karakter af komplet undtagelse.

Ved ARD’s afstemning frikendte 86,9 procent piloten, mens kun 13,1 procent ønskede ham dømt. Østrigerne ramte præcis samme procenter.

I panelet under den efterfølgende diskussion ville tidligere indenrigsminister Gerhart Baum dømme som mindretallet. Tysklands grundlov må og skal være urokkelig, og dens afgørende paragraf 1 lyder: ”Menneskets værdighed er uantastelig”. Ét liv bliver således præcis ligeså meget værd som 1000. ”Altså: regneforbud!” erklærede juristen Baum. Paragraf 1 stifter ligefrem den Forbundsrepublik, som rejste sig på ruinerne af nazismens systematiske ophævelse af menneskelivets værdighed.

Baum betragtede aftenen som mediernes usmagelige etablering af en folkedomstol, hvor von Schirachs stykke listigt lokker det flertal, der slet ikke kender deres grundlov. Her hører afstemninger ikke hjemme.

Forhenværende forsvarsminister Franz Josef Jung plæderede for frikendelse med den pragmatiske begrundelse, at flypassagerne jo alligevel ikke ville overleve, mens stadions publikum stadig stod til at redde.

Petra Bahr, evangelisk biskop i Hannover, hældede mod domfældelse som skyldig, men med den afgørende modifikation, at piloten i hendes øjne havde handlet rigtigt. ”Gode jurister ved, at loven møder sine grænser,” betonede teologen, der er gift med en retshistoriker.

I hendes øjne var det fine ved aftenens tv-film, at man ikke skulle vælge mellem rigtigt og forkert, men mellem forkert og forkert. Mange uskyldige mennesker vil i alle tilfælde blive dræbt.

”Jeg opfatter piloten som skyldig. I lovens forstand. Men han gjorde sig skyldig for at redde så mange menneskers liv.”

Passagererne er ofre for terror, men også piloten er offer. Han er en borger i uniform, der erklærer: jeg tager dette på mig. Han handler ud fra sin moralske intuition og tager ansvar.

”Kristeligt set kan jeg sige, at der findes situationer, hvor mennesker kan blive skyldige, og hvor de skal blive skyldige. Man skal indrømme det og kunne holde det ud.” Hun henviste også til kupmagerne mod Hitler, kristne officerer, der i 1944 tænkte i netop disse baner.

I panelet sad også tidligere jagerpilot Thomas Wassmann, der faktisk har været i situationen. For nogle år siden fløj et tyrkisk charterfly ind over München med slukket radio, og terror kunne ikke udelukkes. Wassmann ville i givet fald have skudt flyet ned, også selvom han bagefter skulle dømmes for mord. Politikerne lader piloterne i stikken, for de har ikke lovgivet for denne frygtelige situation, men efterdønningerne af denne tv-film fremtvinger sikkert en stillingtagen, formodede han.

”En pilot, der havde været i den situation, ville under alle omstændigheder ikke finde glæde i sit liv igen – om han skød eller ikke skød,” betonede Wassmann.

Under en heftig meningsudveksling med den principfaste indenrigsminister erklærede han: ”For Guds skyld, vi må dog være i stand til at handle!”. ”Ikke på Grundlovens bekostning!” bed Baum tilbage. Wassmann: ”Den er vel ikke mejslet af Vorherre i en bjergside. Den skal kunne tilpasses en forandret verden”. En verden forandret af den nye trussel om terror, mente kamppiloten, som aftenen igennem høstede store klapsalver fra publikum.

Anders Raahauge er kulturjournalist og medlem af Det Etiske Råd. I Kiosken samler han hver uge op på og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat.