Prøv avisen
Debat

Modstand mod omskæring og støtte til fri abort hænger ikke sammen

Foto: Nima Stock/Polfoto

Hvis man mener, at omskæring af drengebørn er et utåleligt indgreb i det enkelte menneskes ret til at råde over egen krop og liv, så skulle det vel, etisk set, være helt umuligt samtidig at mene, at fri abort er helt i orden, skriver sognepræst

I Kristeligt Dagblad den 20. februar er der to artikler, der omhandler debatten om ja eller nej til forbud mod omskæring af drengebørn. I den ene artikel interviewes formand for Sex og Samfund Bjarne Christensen om spørgsmålet. I den anden er det Bjarni Jónsson, formand for Human-Etisk Forbund i Island, der udtaler sig om spørgsmålet. Begge svarer entydigt: ja til forbud mod omskæring af drengebørn under 18 år.

Hovedargumentet er for begge, at drenge selv skal kunne bestemme over deres krop. Det sundhedspolitiske aspekt – hvorvidt omskæring er skadeligt – spiller knap så stor en rolle. Pointen er helt klart den, at intet står over menneskers ret til at bestemme over egen krop – heller ikke sådan noget som kultur og religion.

En undersøgelse, som Kristeligt Dagblad for nogen tid siden bragte, viser i øvrigt, at 83 procent af danskerne bakker op om dette synspunkt. Det vil sige, at 83 procent af danskerne mener, at omskæring af drengebørn bør forbydes i Danmark ud fra argumentet om, at et menneske skal kunne bestemme over sin egen krop.

En lignende undersøgelse i Kristeligt Dagblad, da diskussionen om aktiv dødshjælp rasede i medierne, viste tilsvarende, at 83 procent af danskerne går ind for aktiv dødshjælp ud fra omtrent samme argumentation: at et menneske skal kunne bestemme over sit liv. Og om nødvendigt, hvis det ikke længere er værd at leve, også bestemme, at det skal afsluttes.

Det kunne jo altså så se ud, som om der er stor konsensus om, at man har ret til at bestemme over eget liv og egen krop, blandt danskere, forskellige organisationer og formodentlig også hos vores islandske broderfolk.

Alligevel må man etisk set sige, at en sådan argumentation, både for forbud mod omskæring og for aktiv dødshjælp, halter gevaldigt. For spørger man danskerne, islændingene samt ovennævnte og lignende organisationer, så ville et lige så stort flertal manifestere sig til fordel for for eksempel fri abort. Ja, man ville også her argumentere ud fra synspunktet: Kvinder har ret til at bestemme over egen krop.

Man skal dog ikke se efter særligt længe med de logisk/filosofiske briller for at opdage, at sådanne synspunkter etisk set stritter i hver sin retning. Ja, man må rent ud sige: De modsiger simpelthen hinanden. For dersom man mener, at omskæring af drengebørn er et utåleligt indgreb i det enkelte menneskes selvbestemmelse og ret til at råde over egen krop og liv, så skulle det vel, etisk set, være helt umuligt, uden en uhyre selvmodsigelse, samtidig at mene, at fri abort er helt i orden.

Er det allerede utåleligt for et flertal af danskere og islændinge og utallige organisationer at acceptere omskæring af drengebørn, fordi det krænker deres ret til at bestemme over eget liv og krop, hvor meget mere uacceptabelt må det så ikke være, ud fra samme etiske ståsted, at skulle samtykke til en praksis i samfundet, hvor nogle mennesker aldrig nogensinde får lov til at tage stilling til eget liv, endsige rådighed over egen krop?

Hvordan er det muligt at rumme en så uhyre modsætning i sin etiske grundholdning? For 83 procent af danskerne er det altså så forfærdeligt, at nogle mennesker, af religiøse eller andre grunde, fjerner forhuden på deres drengebørn. Det er no go efter befolkningsflertallets opfattelse. Mens det langt mere vidtgående indgreb over for et menneske: ultimativt at fratage det alle muligheder for nogensinde at træffe nogen som helst beslutninger over egen krop eller liv, ved at fratage det selve livet, inden det er født, ikke synes at røre dette befolkningsflertal et kvidder?

Kan nogen forklare mig denne tilsyneladende etiske skizofreni?

For jeg kan ikke forstå den som andet end et udtryk for etikkens elendighed generelt blandt folk.

Ole Buchardt Olesen er sognepræst i Gilleleje.