EU er bygget på humanisme og demokrati. Holder principperne i praksis?

Den humanitære krise på grænsen mellem Belarus og Polen har vist, at EU kan have svært ved at leve op til egne værdier. Men EU bidrager generelt til udbredelsen af demokrati og humanisme, siger Nuno Ferreira, juraprofessor ved University of Sussex i Brighton, Storbritannien

Hjælpeorganisationer og menneskerettighedsfortalere har kritiseret EU for at svigte sine humanistiske idealer ved ikke at påtage sig ansvaret for de mennesker, der i løbet af efteråret strandede på grænsen mellem Belarus og Polen.
Hjælpeorganisationer og menneskerettighedsfortalere har kritiseret EU for at svigte sine humanistiske idealer ved ikke at påtage sig ansvaret for de mennesker, der i løbet af efteråret strandede på grænsen mellem Belarus og Polen. Foto: Irek Dorozanski/Scanpix Ritzau.

Måneders uro på grænsen mellem Polen og Belarus, hvor omkring 4000 flygtninge og migranter har været taberne i et udenrigspolitisk spil mellem de to parter, har igen sat fokus på EU’s evne og vilje til at sikre den humanitære hjælp og de rettigheder, som unionens egne traktater bygger på. Stribevis af hjælpeorganisationer og menneskerettighedsfortalere har kritiseret EU for at svigte sine humanistiske idealer og forsøgt at lægge ansvaret for de strandede migranter og flygtninge fra sig ved at tale om en sikkerhedspolitisk krise i stedet for en humanitær krise.

Direktør for det internationale Red Barnets Bruxelles-kontor og EU-repræsentant, tidligere udviklingsminister Anita Bay Bundegaard (R), har udtrykt det således i dagbladet Politiken:

”Vi ser et skred, der er ret stort for EU. Hvor man er villig til at kaste egne værdier over bord, fordi frygten for at EU skal blive set som et sted, folk kan søge hen, er blevet større end viljen til at hjælpe mennesker i nød.”

Nuno Ferreira er professor i jura ved universitetet i Sussex i Storbritannien. Han har i en årrække specialiseret sig i krydsfeltet mellem EU-lovgivning og humanitære og civile rettigheder. Det er hans vurdering, at selvom EU i øjeblikket er under pres, især på flygtningeområdet, er EU’s udenrigspolitik som udgangspunkt karakteriseret ved humanisme og stor respekt for menneskerettigheder:

”Alle handlinger og politiske initiativer fra EU’s side skal være i overensstemmelse med de værdier, der er nedfældet i EU-traktaten. Ifølge traktatens artikel 2 omfatter disse værdier menneskelig værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Og der står videre, at dette er ’medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd’.

"Hverken økonomisk udvikling eller national suverænitet kan retfærdiggøre en udenrigspolitik, der underminerer folks menneskerettigheder og landes humanitære forpligtelser," siger Nuno Ferreira
"Hverken økonomisk udvikling eller national suverænitet kan retfærdiggøre en udenrigspolitik, der underminerer folks menneskerettigheder og landes humanitære forpligtelser," siger Nuno Ferreira Foto: Irek Dorozanski/Scanpix Ritzau

Det er indlysende, at dette også omfatter EU’s udenrigspolitik, så selv i sine eksterne relationer skal EU sikre sig, at alle indgreb afspejler disse værdier.”

Det er de formelle krav til EU. Er det også det, EU gør i virkeligheden?

”Langt hen ad vejen må man sige, at EU’s institutioner og EU som helhed lever op til deres menneskeretslige forpligtelser, men det er ikke det samme som, at der ikke er plads til forbedring eller huller i udførelsen. Arbejdet med at opfylde de formelle krav til humanitære regler og menneskeretslige forpligtelser ophører aldrig. Området for migration og asyl er måske det bedste eksempel. Her er EU under skarpt opsyn for at sikre, at migranter og flygtninges menneskerettigheder bliver respekteret både, når der indføres ny lovgivning, men også når den nuværende lovgivning bliver håndhævet.

Er EU’s humanistiske værdier en svaghed ved EU’s fælles udenrigspolitik?

”Værdierne er afgjort ikke en svaghed. De er centrale i mange henseender: De bidrager til et internationalt samarbejde baseret på solidaritet, social retfærdighed, fremskridt for menneskerettigheder og beskyttelse af demokrati og retssamfund over hele verden. Det er den bedste måde at undgå internationale konflikter, fordrivelser, sult og miljøkatastrofer.

Det er jo heller ikke bare værdier, europæerne værdsætter. Det gør de fleste lande og mennesker i denne verden. Der er en række forskellige regionale sammenslutninger, der arbejder på at hæve standarden for menneskerettigheder, for eksempel Den Afrikanske Union.

Hvis man gambler med tilknytningen til de humanistiske værdier og menneskerettigheder af hensyn til kortsigtede løsninger og politiske formål, vil det føre til forringelser på langt sigt og permanent lavere standarder, som kan påvirke lande og befolkninger over hele verden negativt.

Så selv når det gælder EU’s udenrigspolitik er det afgørende at fastholde den højeste standard for menneskerettigheder og humanisme.”

Er den nuværende verdensorden sådan, at der ikke er plads til ”et menneskeligt ansigt” i udenrigspolitik?

”Nej, det mener jeg ikke. Den eksisterende verdensorden – i lighed med måske enhver verdensorden, som menneskeheden har oplevet – udgør en alvorlig udfordring for humanistiske og menneskeretslige værdier, men det må ikke blive en undskyldning for at undergrave dem. Hverken økonomisk udvikling eller national suverænitet kan retfærdiggøre en udenrigspolitik, der underminerer folks menneskerettigheder og landes humanitære forpligtelser.”

Var det lettere for EU at ”holde værdi-fanen højt” for 10-20 år siden, da unionen havde en stærkere økonomisk og politisk position i international politik?

”Jeg tror ikke, at det nogensinde har været ’let’ at være en positiv spiller i international politik. Det har altid krævet en god portion mod og etiske ledere at holde fast i værdierne og ikke give efter for kortsigtede økonomiske eller politiske gevinster.

Derfor er det ganske enkelt vigtigt, at vores politikere påvirker den offentlige debat i en positiv retning. I stedet for at bære ved til giftige fortællinger, der bygger på had og frygt, er der brug for, at de fremmer debatter, der skaber håb, solidaritet og respekt for menneskerettigheder.”

Hvad er løsningen for EU, hvis unionen ønsker at fastholde sine bløde værdier i udenrigspolitikken uden dermed at gøre sig selv til et let mål for autoritære stater. Er det muligt – eller er EU tvunget til at give køb på sine værdier?

”Det er min vurdering, at EU befinder sig i en sårbar situation, primært af to grunde: På den ene side en urimelig stram og ofte uretfærdig asylpolitik. På den anden side afhængighed af energi udefra. Hvis EU ville indføre en ressourcestærk asylpolitik, der behandler migranter, som er tvunget på flugt, retfærdigt – og samtidig ville investere betydeligt mere i vedvarende energi, ville unionen være mindre afhængig af energi fra ikke-EU lande såvel som af deres påvirkning af migrationsstrømmene. Som i tilfældet med Belarus.

Det er ikke bare det klogeste set ud fra et økonomisk og politisk perspektiv, men også ud fra et humanitært og retsmæssigt. Det ville også hænge bedre sammen med EU’s egne værdier og traktater. Mangel på penge er ikke en undskyldning. Hvis der er politisk vilje, er der også en løsning.”