EU har brug for Tyrkiet

EUROPISK UNION: Optagelse af Tyrkiet er det vigtigste signal, EU kan sende til landene i Mellemsten om, at Europa mener det med at fremme demokratiet i den del af verden

EU har brug for Tyrkiet
Foto: Ritzau Scanpix/Bent K Rasmussen.

Mogens Camre fra Dansk Folkeparti pstr (Kristeligt Dagblad den 23. april), at min positive holdning til Tyrkiets medlemskab af EU viser, at jeg ligeglad med, hvad de europiske borgere mener.

Nu skal man jo ikke altid lbe efter folkestemningen. Og efter min opfattelse bygger den folkelige skepsis over for Tyrkiet i hj grad p et forvrnget billede af landet. Tyrkerne har i mange r vret brugt som skrmmebillede.

I gamle dage sagde man til de sm brn, der ikke opfrte sig ordentligt: Tyrken kommer og tager dig! Og mange har vel fortsat i dag et billede af tyrkerne, der kommer ridende hen over stepperne, mens de svinger deres krumme sabler.

Der er behov for et omfattende oplysningsarbejde om det unge, veluddannede og dynamiske Tyrkiet, man kan mde i f.eks. Istanbul og Ankara. Med offentlig sttte burde der etableres udvekslingsprogrammer for unge mennesker, kulturelt samarbejde og information om det moderne Tyrkiet. Mske lidt p samme mde som vi i sin tid gjorde det med stor succes i forhold til de baltiske lande, da de blev selvstndige.

Mogens Camre er optaget af, hvorledes vi fr gjort op med fundamentalisme. Mit svar er: Det gr vi bl.a. ved at styrke Tyrkiets forhold til EU. Amnesty Internationals leder, Irene Khan, var forleden i Kbenhavn. Hun lagde ikke fingrene imellem og efterlyste en klarere europisk stemme til fordel for fremme af menneskerettighederne. Men hun nskede at give t eksempel p, at Unionen spiller en positiv rolle: Tyrkiet, fordi EU ved at give Tyrkiet mulighed for medlemskab motiverer landet til at formulere en reformpolitik.

I Tyrkiet fremfrer menneskerettighedsorganisationer, reprsentanter for kvindebevgelser og kurderne samstemmende, at hvis Europa virkeligt bekymrer sig om demokrati og menneskerettigheder, er det bedste, EU kan gre, at starte optagelsesforhandlinger. Vi skal ikke glemme, at der i Tyrkiet stadigvk er grupper, der forsger at bremse reformprocessen med henvisning til, at EU spiller et spil, som man ikke br tro p.

Mogens Camre br ikke overse, at radikale islamiske miljer i Mellemsten gr nar af Tyrkiet med henvisning til, at det er naivt, hvis tyrkerne tror, at EU nogensinde vil tage dem ind. Islamiske fundamentalister ser verden som en civilisationernes kamp, hvor Tyrkiet ikke passer ind i deres forestilling om EU som en kristelig forening.

Denne problemstilling er blevet aktualiseret af den stigende trussel fra international terrorisme. Det er magtpliggende, at vi fr drevet en kile ned gennem denne argumentation om en civilisationernes kamp, som kan vre yderst farlig og grundlag for yderligere radikalisering. I vrigt har Tyrkiet selv vret offer for terroren, jvf. angrebene i Istanbul i efterret.

De fleste af de sikkerhedspolitiske problemer, vi str overfor i verden i dag, hidrrer fra Mellemsten. EU br ogs af den grund demonstrere, at et islamisk land, der respekterer de demokratiske spilleregler, er velkomment i samarbejdet. Det vil samtidig vre det mske vigtigste signal, vi kan sende til landene i Mellemsten om, at Europa er klar til et bent og fordomsfrit samarbejde om fremme af demokrati i den del af verden. Hvis vi vender Tyrkiet ryggen, risikerer vi at svkke de pro-demokratiske og de pro-europiske krfter i landet.

Unionen br vise verdenen, at samarbejdet bygger p mangfoldighed og flles vrdier. EU er ikke og m aldrig blive en eksklusiv kristen klub. Eller ende som et dejhvidt reservat. Uanset om der i de europiske lande bor kristne, jder, muslimer eller mennesker med en helt fjerde religion, er de velkomne som medlemmer. Kravet er ikke flles kultur og religion, men at der er tale om europiske lande, som overholder de grundlggende menneskelige rettigheder.

Erik Boel er landsformand for Europabevgelsen