EU-kommissærer: Hvordan sikrer vi en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv?

En bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv er ikke kun til gavn for familierne, det giver også en række andre positive følgevirkninger: Øget kønsligestilling på arbejdsmarkedet og bedre udnyttelse af alle tilgængelige færdigheder vil gavne virksomhederne, medlemsstaterne og samfundsøkonomien som helhed, skriver EU-kommisærer.

 Ved at sikre, at omsorgsforpligtelserne ikke falder uforholdsmæssigt tungt på kvinderne, kan vi afhjælpe det årlige tab på 370 milliarder euro som følge af den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvens. Modelfoto.
Ved at sikre, at omsorgsforpligtelserne ikke falder uforholdsmæssigt tungt på kvinderne, kan vi afhjælpe det årlige tab på 370 milliarder euro som følge af den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvens. Modelfoto. . Foto: Nima Stock/Ritzau Foto.

”Hvordan kan jeg afstemme mit privatliv med mit professionelle liv?”. Dette grundlæggende spørgsmål stiller alle forældre og personer, der tager sig af svækkede eller syge, typisk ældre, sig selv mere end én gang i løbet af deres arbejdsliv. Det gælder navnlig for kvinder. I dagens samfund er kvinder fortsat mere tilbøjelige end mænd til at blive hjemme og passe børn eller ældre pårørende.

I 2015 var kvindernes beskæftigelsesfrekvens 11,6 procentpoint lavere end mændenes. Blandt kvinder med ét barn under seks år var beskæftigelsesfrekvensen yderligere 8,8 procentpoint lavere end for kvinder uden småbørn, og hver tredje kvinde arbejdede på deltid mod kun knap hver tiende mand.

Men samtidig bliver kvinder på tværs af EU stadigt bedre kvalificerede, og der er nu flere universitetsuddannede kvinder end mænd. Hertil kommer, at samtlige lande i Europa står over for udfordringen med en aldrende befolkning og en faldende arbejdsstyrke. Både af retfærdighedshensyn og af ren økonomisk nødvendighed bliver vi derfor nødt til at gøre det lettere for alle erhvervsaktive forældre og andre – både kvinder og mænd – at kombinere arbejdsliv og privatliv. Vores mål er at give dem flere valgmuligheder og større fleksibilitet til at tilrettelægge tilværelsen. Som en sidegevinst vil der komme flere kvinder ud på arbejdsmarkedet. Dette er til gavn for virksomhederne og vil desuden bidrage til at nedbringe kvinders risiko for at havne i fattigdom ved at mindske den nuværende kønsbetingede pensionsforskel på 40 procent i Europa.

Arbejdsmarkedet er under forandring i disse år, hvilket typisk opfattes som en udfordring. Men lad os også se mulighederne heri: Digitaliseringen skaber blandt andet nye muligheder for fjernarbejde og fleksible arbejdstider. Med vores forslag til at forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv ønsker vi at udnytte disse nye muligheder og udbrede brugen af fleksible arbejdsordninger. Forslaget tager desuden sigte på at støtte medlemsstaterne i at forbedre både kvalitet, adgang og prisoverkommelighed med hensyn til børnepasning og langtidspleje.

Vi foreslår endvidere, at der fastsættes bedre normer for forældreorlov og indføres regler for fædreorlov på EU-plan, så fædre får mindst 10 fridage efter fødslen af deres barn, hvilket i begge tilfælde skal kompenseres til samme sats som sygedagpenge. Disse nye regler vil samtidig sikre, at erhvervsaktive kan tage fri mindst fem dage om året for at passe deres børn eller pleje deres syge pårørende, samt at dette fravær kompenseres mindst til samme sats som sygedagpenge. Vi har valgt at tilbyde familierne mere fleksible orlovsordninger, således at vi ikke alene gør tilværelsen lettere for erhvervsaktive, det være sig forældre som andre, men også opnår en bedre fordeling omsorgsforpligtelserne.

En bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv er ikke kun til gavn for familierne, det giver også en række andre positive følgevirkninger: øget køns- ligestilling på arbejdsmarkedet og bedre udnyttelse af alle tilgængelige færdigheder vil gavne virksomhederne, medlemsstaterne og samfundsøkonomien som helhed. Ved at sikre, at omsorgsforpligtelserne ikke falder uforholdsmæssigt tungt på kvinderne, kan vi afhjælpe det årlige tab på 370 milliarder euro som følge af den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvens. Ved at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og andre interesserede parter er vi overbeviste om, at dette forslag kan gøre en reel forskel i tilværelsen for mange erhvervsaktive forældre og omsorgspersoner.

Marianne Thyssen er EU-kommissær med ansvar for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold, kompetencer og arbejdskraftens mobilitet, og Věra Jourová er EU-kommissær med ansvar for retlige anliggender, forbrugere og ligestilling mellem mænd og kvinder.