Europa har ikke råd til at tabe en hel generation. Kampen mod ungdomsarbejdsløshed bør prioriteres

DET DANSKE EU-formandskab har sat ungdomsarbejdsløshed på dagsordenen for det uformelle rådsmøde i næste uge. Det er, fordi det er et oplagt emne, som fortjener stor bevågenhed i den nuværende økonomiske situation.

De seneste års økonomiske krise og udsigten til endnu nogle år med lav vækst og svag jobvækst signalerer med al tydelighed, at stigende ungdomsarbejdsløshed bør tages utrolig alvorligt. De unge er en sårbar gruppe, der risikerer at blive ofre for krisen og se deres kompetencer gå tabt. Europa har ikke råd til at tabe denne generation på gulvet.

Helt overordnet er der et behov for fokus på vækst, der er grundlaget for at skabe flere job. På europæisk plan står dette højt på dagsordenen også under det danske formandskab. Det er en ab-solut nødvendighed, at de europæiske lande går sammen om at gøre alt, hvad der står i deres magt for at fjerne barrierer for vækst.

DE SKAL NATURLIGVIS også sørge for, at EU ikke laver aftaler, som trækker i den modsatte retning, for eksempel ved at gøre det dyrere at ansætte personale eller ved at gøre arbejdsmarkederne mindre fleksible.

Men nationale løsninger skal også hjælpe med til på europæisk plan at dæmme op for udviklingen for de unge, som er arbejdsløse eller risikerer arbejdsløshed.

Ungdomsarbejdsløsheden er et problem i alle lande i EU i større eller mindre grad. Storbritannien og Danmark ligger måske ikke i den tungeste ende, og det ser ud til, at den negative udvikling nu er stabiliseret i Storbritannien, men det er naturligvis ikke en grund til ikke at gøre noget for, hvad der stadig er en relativt stor gruppe af unge arbejdsløse i begge vores lande. Samtidig er det vigtigt, at vores største handelspartnere i Europa får knækket kurven med høj arbejdsløshed, da det rammer både Danmark og Storbritannien hårdt på sigt.

Storbritannien har netop lanceret, hvad vi kalder en ungdomskontrakt. Det dækker over forskellige veje til job, hvor fokus er på jobtræning eller kortere uddannelse i skole på vejen mod en læreplads som så kan være fra et til fire års varighed. Vores fokus er at gøre støtten tilde unge mere personlig og fleksibel.

Området for ungdomskontrakterne tilføres 10 milliarder kroner, således at der kan etableres en halv million pladser til unge. Frivillige og private organisationer og virksomheder kan få del i disse penge for at hjælpe især de mest sårbare unge, som enten ikke er i uddannelse eller job.

Ungdomskontrakten er en videreudvikling af tiltag, der blev sat i værk sidste år, som blandt andet gjorde det mindre bureaukratisk at oprette lærepladser. Det sikrede også muligheden for en længere periode med modtagelse af sociale ydelser under jobtræning.

STORBRITANNIEN SØGER altid inspiration eller innovative løsninger i andre lande til at løse forskellige problemer, og det gælder også i dette tilfælde. Det er ikke nødvendigvis direkte kopier af tiltag i andre lande, men det vil altid være en kilde til inspiration.

Det er et værdifuldt aspekt af det europæiske samarbejde, at vi kan lære af hinanden. Og det uformelle rådsmøde er netop en mulighed for at få en sådan udveksling af erfaringer og værktøjer.

Mediernes meldinger om krisens alvor svinger fra panik til stor optimisme. Sandheden ligger et sted imellem disse, og derfor er det arbejde, som Danmark foretager som formandsland for EU, ekstremt vigtigt.

Storbritannien vil arbejde sammen med Danmark og vores andre europæiske partnere for at finde gode løsninger på det uformelle møde i København den 24.-25. april.