EN JOURNALIST fortalte bevæget i tv, at han havde en klump i halsen, da han så en million mennesker med statsledere fra Europa og Mellemøsten i front gå i protestmarch i Paris' gader i anledning af Charlie Hebdo-massakren.
Også jeg havde en klump i halsen, men den klump var ikke specielt fremkaldt af den aktuelle terrorhandling og de efterfølgende manifestationer i Paris. Den har siddet i min hals i snart mange år og har vokset sig større og større, efterhånden som mine bange anelser angående udviklingen i Europa er blevet til virkelighed.
Europa er et kontinent, der - i hvert fald endnu en stund - kan byde på en vis økonomisk velstand og asyl for mennesker på flugt fra fattigdom og krig, men jeg er næppe den eneste, der konstaterer, at Europa er et kontinent i økonomisk og kulturelt forfald, skønt det virker, som om det hverken er gået op for landenes befolkninger eller politikere.
Alderdomssenilitet kommer i reglen snigende, uden at patienten selv opdager det, og for Europas vedkommende indebærer den ingen selverkendelse eller ydmyghed, men tværtimod en forunderlig blind og selvglad chauvinisme. Vi bilder os stadigvæk ind, at vi er ”herrekontinentet” med retten til at vurdere, hvad der er rigtigt og forkert i alle spørgsmål, så vel politiske som kulturelle.
VI HAR PÅ GRUND AF vores indbildte overlegenhed ret til at udøve kulturimperialisme overalt i verden og prøve at trække vore såkaldte værdier ned over hovedet på de nationer, som vi vurderer til at være mindre civiliserede.
Samtidig importerer vi millioner af indvandrere, primært muslimske, som vi med største selvfølgelighed regner med, om ikke straks, så dog i løbet af et par generationer, integrerer sig i vore samfund og lægger deres oprindelige værdier fra sig, idet de vel ikke kan undgå at fatte, hvor inferiøre de er i forhold til vores.
Sagen er dog den, at vore indvandrere forståeligt nok finder vores velstand tiltrækkende og værd at nyde godt af, så længe den holder, men hvis vi bilder os ind, at vores dekadente kultur virker tiltrækkende på dem, tager vi fejl.
Det er de færreste indvandrere, der vælger hele pakken. Hvorfor skulle de ukritisk føle sig tiltrukket af vores historieløse, relativistiske og i tiltagende grad vulgariserede kultur? Mon ikke vores indbildte kulturelle overlegenhed blegner en hel del ved nærmere bekendtskab?
Jeg har også svært ved at forstå, hvad det er for dyder, det sekulære Europa er så stolt af.
Er det den afkristning og deraf følgende religiøse analfabetisme, som europæerne på forunderlig vis anser for et tegn på progressiv og overlegent udviklet intelligens? Er det den altdominerende materialisme og forbrugerisme? Er det den tiltagende individualisme og deraf følgende egoisme? Er det den tilbedte hellige ko, der hedder ”ytringsfrihed”, hvis ypperste konsekvens synes at være retten til at svine religiøse menneskers værdier til?
Jeg er på indvandrernes vis heller ikke imponeret. Tværtimod. Som troende katolik hører jeg til blandt dem, der bliver mobbet, og hvis religiøse værdier bliver trukket gennem sølet, men jeg er kristen, og med den kulturelle baggrund finder jeg selvsagt al anvendelse af vold og terror forkastelig.
ET FORBUD MOD blasfemiske satiretegneres produkter er heller ikke nogen løsning, uanset hvor infantile og modbydelige de er. Ubegrænset ytringsfrihed er nødvendig, for hvem skal sætte grænserne?
Det allerbedste våben, man har over for denne type pubertetsagtige provokatører, er ligegyldighed.
Intet, hverken trusler, forbud eller vold kan dræbe deres slags, tværtimod, jo mere vrede og smerte jo bedre. Vend ryggen til, ryst på hovedet og ignorer dem - det er det mest dødbringende våben mod dem. En provokation falder ynkeligt til jorden, hvis ingen lader sig provokere.
Dette er et råd til de mennesker, hvis religion prædiker tilgivelse og forsoning. Men det bliver aldrig muslimernes løsning, selvfølgelig ikke islamisternes, men næppe heller de mere fredelige muslimers. De vil aldrig nå frem til at mene, at blasfemi kan være en ret, og det har de lov til at mene. Eller gælder menings- og ytringsfriheden ikke for dem?
Så længe europæiske kulturchauvinister finder deres morskab i at nedgøre muslimers værdier, lige så længe vil der være hævnaktioner, og lige så længe vil sekularisterne få anledning til selvfede og tårevædede demonstrationer, når deres helte bliver martyrer.
De graver skyttegravene dybere, radikaliserer yderligere, skaber bitterhed og fjendskab, og i takt med at muslimerne kommer til at hærge Europa yderligere med deres terror, vil også den hvide højrefløj rejse sig, og i værste fald vil Anders Behring Breivik-typerne skyde frem som paddehatte. Den islamiske fascisme vil vokse, og den ekstreme højrenationalisme vil vokse.
Jøderne tager forståeligt nok flugten. Der er igen pest over Europa.