”Hvis jeg skulle gøre det om igen, ville jeg begynde med kultur.” Dette citat, der fejlagtigt tilskrives Jean Monnet, er højaktuelt i denne uge, hvor de 28 EU-ledere mødes i Göteborg. Til dette møde, der er det første stop på vejen til mødet i Sibiu i Rumænien den 9. maj 2019, har EU’s ledere valgt et emne, der er helt centralt for Europas fremtid. Det er nemlig gennem uddannelse og kultur, at vi vender vanskeligheder til muligheder, udvider vores horisonter og giver mening til det at være europæer.
EU har ingen direkte beføjelser inden for uddannelse og kultur, men har værktøjer til at hjælpe medlemsstaterne med at samarbejde bedre og gøre det lettere for kunstnere og lærere at arbejde over hele Europa.
Det er meget vigtigt, fordi mange udfordringer går på tværs af grænser og kræver en fælles reaktion. Hvordan kan vi for eksempel hjælpe de 44 procent europæere i alle aldre, der stadig mangler grundlæggende digitale færdigheder? Hvordan kan vi opretholde pressefrihed, mediepluralisme og journalistik af høj kvalitet? Og hvordan kan vi forsvare vores værdier som frihed og demokrati på trods af populisme og fremmedhad? Uddannelse og kultur skal være en del af løsningen, og det er grunden til, at Europa-Kommissionen vil præsentere EU’s ledere for konkrete tiltag, der skal træffes frem til 2025.
En løsning, som vi alle går ind for, er Erasmus+, som kan fejre 30-årsjubilæum i år. Programmet har givet over ni millioner studerende, lærlinge, volontører, praktikanter og lærere mulighed for at komme på ophold i et andet EU-land. Bag om denne succes ligger europæernes ønske om at være stadig mere mobile og erfare, hvordan andre lever, arbejder og studerer. Frem til 2025 vil EU kunne fordoble antallet af deltagere i Erasmus+, så mindst 7,5 procent af alle europæere vil kunne deltage.
For at lette de studerendes mobilitet vil vi lancere et ”elektronisk europæisk studiekort” i 2019, som indeholder oplysninger om eksamensbeviser og kvalifikationer. Det vil give de studerende adgang til studier på forskellige institutioner, også inden for de mest fremsynede sektorer som videnskab, teknologi, robotteknologi og ingeniørvirksomhed.
I dag bliver eksamensbeviser langtfra automatisk anerkendt i Europa. Men nu bygger vi videre på ”Bolognaprocessen”, som banede vejen for gensidig anerkendelse, og går skridtet videre med ”Sorbonneprocessen”.
Det kan bidrage til at forbedre den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser for gymnasieuddannelser og videregående uddannelser og gøre den grænseoverskridende validering af uddannelse og diplomer til en ren formalitet. Kommissionen er parat til allerede i maj 2018 at fremsætte et forslag til at virkeliggøre denne vision.
Et stærkere samarbejde mellem medlemsstaterne handler også om at skabe et europæisk netværk af universiteter og etablere egentlige europæiske universiteter. Det vil blandt andet omfatte en ny skole for europæisk og tværnational forvaltning ved Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze i Italien.
På kulturområdet har Media-programmet været en succeshistorie for den europæiske filmindustri siden 1991. Der er investeret i alt 2,5 milliarder euro i produktion og forevisning af europæiske audiovisuelle værker. Desuden har de europæiske kulturhovedstæder i de seneste 32 år bidraget til at øge turismen og give 56 byer et ansigtsløft.
Kulturen i Europa er en stor rigdom, som vi skal værne om i en tid, hvor tingene går hurtigere og synes at være mere flygtige end før. Derfor bliver 2018 det europæiske år for kulturarv – såvel når det gælder historie, arkitektur, litteratur, film og kunst.
I Göteborg skal uddannelse og kultur danne udgangspunktet for udformningen af Europas fremtid. Uddannelse og kultur skaber vækst og beskæftigelse, bidrager til social retfærdighed og er det bedste fundament for at forene alle europæere.
Jean-Claude Juncker er Europa-Kommissionens formand, og Tibor Navracsics er kommissær for uddannelse, ungdom og kultur.