Europæiske ledere vil ikke lade briterne behandle EU som et tagselvbord

På den ene side er der tilfredshed med, at Theresa May har gjort det klart, at briterne forlader EU fuldt og helt. Men resten af EU savner meldinger om, hvad briterne er klar til at give igen for en handelsaftale, skriver Bjarne Nørum fra Storbritannien efter premierministerens store Brexit-tale

Dagen efter sin store Brexit-tale måtte Storbritanniens premierminister, Theresa May, af sted fra Downing Street 10 i London til parlamentet for at svare på medlemmernes spørgsmål om fremtiden uden for EU.
Dagen efter sin store Brexit-tale måtte Storbritanniens premierminister, Theresa May, af sted fra Downing Street 10 i London til parlamentet for at svare på medlemmernes spørgsmål om fremtiden uden for EU. . Foto: Matt Dunham/AP/Polfoto.

Theresa May har i den grad sat sig på den politiske dagsorden i Europa. Den britiske premierminister holdt i tirsdags sin store Brexit-tale, og her gjorde hun det klart, at briterne forlader EU fuldt og helt – og at briterne hellere vil forlade EU uden en aftale frem for at få en dårlig aftale. Med andre ord vil briterne tage føringen, når det to år lange afdansningsbal med de resterende 27 EU-lande begynder med udgangen af marts.

Først på balkortet er EU’s chefforhandler for Brexit, den tidligere franske EU-kommissær Michel Barnier, som på Twitter erklærede, at han var klar til at forhandle, så snart briterne også er det. Men han vil først forhandle, når briterne formelt har påkaldt sig artikel 50 i Lissabon-traktaten, som vil sætte gang i de to år lange udmeldelsesforhandlinger.

”En aftale om en ordentlig afslutning er forudsætningen for det fremtidige partnerskab. Min prioritet er at få den rette aftale for EU27,” skriver Michel Barnier med henvisning til antallet af tilbageværende EU-lande.

Den tyske udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, er inde på samme spor.

”Vi vil debattere Tysklands position i forhold til de kommende forhandlinger i regeringens Brexit-udvalg. Det er i Tysklands og Europas interesse at styrke solidariteten i et EU med 27 lande og bevare enheden på det europæiske indre marked,” siger udenrigsministeren til nyhedsstationen Deutsche Welle .

Helt så diplomatisk er formanden for udenrigsudvalget i Forbundsdagen i Tyskland ikke.

”Min frygt har altid været – og det synes nu bekræftet – at de på den britiske side, som har en mere kompromisløs holdning, ville vinde. Hvis kompromiset dør, vil Europa tabe,” siger Norbert Röttgen ifølge nyhedsbureauet Bloomberg .

I en tale i onsdags i Europa-Parlamentet bød kommissionsformand Jean-Claude Juncker det velkomment, at Theresa May nu har skabt klarhed over, hvad det er briterne går efter.

I parlamentet talte også Maltas premierminister, Joseph Muscat. Den lille middelhavsstat har formandskabet for EU, hvorfor hans tale har mere vægt end vanligt.

”Vi ønsker en fair aftale med Storbritannien. Men den aftale er nødt til at være en dårligere aftale end et medlemskab,” fastslår Joseph Muscat.

Brexit har også ramt forsiderne på de europæiske aviser. Hvor de britiske aviser generelt roser Theresa May for at levere et modigt og klart budskab, er det anderledes ude i Europa.

Den tyske avis Die Welt bringer et billede af Theresa May iklædt det britiske flag og titlen ”Little Britain” – en henvisning en britiske komedieserie af samme navn om de smålige briter.

Den spanske avis ABC skriver, at briterne truer med en handelskrig, mens den tjekkiske avis iDnes bringer et lidet flatterende foto af Theresa May med overskriften ”Intet kompromis”.

Den tjekkiske EU-minister Tomas Prouza fulgte op i et interview med den britiske nyhedsstation BBC .

”Vi havde i det mindste forventet nogle formelle garantier som en del af talen, og der var intet. Hvis resultatet er mere nationalisme, mere fremmedhad og et forsøg at piske en nationalistisk stemning op, så er jeg meget bekymret,” siger Tomas Prouza, som også fremhæver væksten i hadforbrydelser i Storbritannien mod særligt østeuropæere siden folkeafstemningen sidste sommer.

I Frankrig kritiserer finansminister Michael Sapin den måde, som briterne har kastet sig mere eller mindre hovedløst ind i udmeldelsen på.

”Ingen var forberedt. Det er let at se, hvordan de hele tiden skifter holdning mellem at være imødekommende og til hårdere holdninger og nu selv en hård Brexit. Det viser, hvor hjælpeløs den britiske regering er,” siger Michael Sapin ifølge nyhedsbureauet AFP .

At der allerede er krig på ord i gang blev understreget af den britiske udenrigsminister, Boris Johnson. Han er på et erhvervsfremstød i Indien, men gik i kødet på den franske regering for dens modtagelse af Theresa Mays Brexit-tale. Han var tæt på at trække nazikortet, da han sagde, at den franske holdning var som i en film om Anden Verdenskrig.

”Det synes absolut ufatteligt her i det 21. århundrede, at vi ser medlemsstater i EU, som seriøst overvejer at genindføre handelstariffer eller hvad som helst bare for at straffe Storbritannien,” siger Boris Johnson ifølge avisen The Guardian .

Fra den danske statsminister bliver hånden rakt ud til konstruktive forhandlinger.

”Hvis Storbritannien ønsker at træde helt ud og have en ordentlig handels- aftale, så må vi se på det. Fra dansk side ønsker at vi at gå konstruktivt ind i det her. Vi har kæmpe interesse i at samarbejde med Storbritannien om samhandel, terrorbekæmpelse og uddannelse i hinandens lande,” siger Lars Løkke Rasmussen (V) til Ritzau .

Der, hvor briternes brud med EU bliver mest synligt, er i Irland, som er det eneste EU-land, der vil have en landegrænse med Storbritannien. Den officielle reaktion fra den irske regering viser også, at de er klar over, at de skal finde den rette balance.

”Vi er enige om, vi ikke vil gå tilbage til at have en hård grænsekontrol som i fortiden. Vi vil heller ikke have grænseposter for hver 100 meter eller militære installationer,” fastslår premierminister Enda Kenny til nyhedsstationen RTÉ .

Han fremhæver, at talen giver mere klarhed over, hvad briterne ønsker, men at der også er mange uklare punkter.

”Det, hun har sagt, er, at briterne vil ud af det indre marked, og at briterne vil have en gnidningsløs handelsaftale med EU, men hvad det er, kan ingen svare fuldt på endnu,” siger Enda Kenny.

I sin tale slog Theresa May fast, at fokus fremover skal være på den britiske union med England, Skotland, Wales og Nordirland.

Men særligt skotterne er langtfra begejstrede over udsigten til en hård Brexit og et totalt brud med EU.

I et interview med den skotske avis The Herald siger førsteminister Nicola Sturgeon, at det vil være en ”økonomisk katastrofe”, hvis briterne både forlader det indre marked og toldunionen.

”Den britiske regering må ikke få lov til at tage os ud af EU og det indre marked uden at tage hensyn til, hvordan det påvirker vores økonomi, jobs, levestandard og vores ry som et åbent og tolerant land, og uden at Skotland får muligheden for at vælge en anden fremtid,” siger Nicola Sturgeon, som igen lufter tanken om en ny folkeafstemning om skotsk selvstændighed.

Labour er det store britiske oppositionsparti, og selvom partileder Jeremy Corbyn har sagt, at han vil respektere folkeafstemningen, så er han kritisk over for budskabet i talen fra Theresa May.

”Det synes at være opskriften på en form for handelskrig med Europa i fremtiden. Jeg synes ikke, at det er en særlig fornuftig fremtidig kurs. Det synes at være en meget risikabel strategi. Der er behov en bred debat, mere konsultation og en anerkendelse af, at der fortsat skal være et tæt samarbejde med Europa, når vi står uden for EU,” fastslår Jeremy Corbyn ifølge avisen Evening Standard .

Det er tilmed en bekymring, som rækker ind den store erhvervsorganisation CBI.

”Erhvervslivet ønsker, at Brexit bliver en succes, men vi er bekymrede for, at vi vil falde tilbage på tarifferne sat af verdenshandelsorganisationen,” siger administrerende direktør Carolyn Fairbairn til The Times .