Prøv avisen
Global debat

Europas regeringer får blandet kritik af deres respons på coronakrisen

Mens den tyske kansler, Angela Merkel, og den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), overvejende får ros for deres håndtering af coronakrisen, er der langt mere kritiske røster i andre europæiske lande. – Foto: Kappeler/Reuters/ Ritzau Scanpix og Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Fra national samling til benhård oppositionspolitik. EU-lande håndterer kampen mod covid-19 yderst forskelligt

Ingen europæiske lande var velforberedte på de udfordringer, som covid-19-pandemien har givet. Resultatet i mange lande er et overbelastet sundhedsvæsen og nedlukkede samfund med usete begrænsninger i befolkningens frihedsrettigheder i fredstid.

En af krisens politiske helte er den tyske forbundskansler Angela Merkel. Hendes politiske valuta var ellers for nedadgående, efter hun havde bebudet sin gradvise afgang fra magten i Tyskland. Men det har coronakrisen vendt op og ned på.

Som onlinemediet Deutsche Welle fastslår, så har pandemien igen øget hendes indflydelse og anseelse – både i hjemlandet og i udlandet.

En anden vinder er på den hjemlige front, hvor Kristeligt Dagblad tidligere på ugen citerede eksperter for: ”Dansk coronahåndtering har indtil nu været forbilledlig”. Som konsekvens sidder statsminister Mette Frederiksens regering ganske sikkert i den politiske saddel.

Anderledes er billedet i Spanien. Her har landet været i en form for undtagelsestilstand siden den 14. marts, og den undtagelsestilstand skal fornyes hver 14. dag i parlamentet. Premierminister Pedro Sánchez fra socialistpartiet PSOE har opfordret alle landets partier til at stå sammen i denne svære tid – og være fælles om strategien med at genåbne landet, der er et af de hårdest ramte i Europa. Men der er ved at gå oppositionspolitik i coronaindsatsen.

Under en spørgetime i parlamentet beskyldte den konservative Pablo Casado, lederen af oppositionsparti Partido Popular, direkte premierministeren for at have løjet under krisen, og han sagde, at det ikke var sikkert at partiet vil stemme sammen med premierministerens mindretalsregering for næste forlængelse. Såvel Partido Popular som det mere højredrejede VOX, der er landets tredjestørste parti, har truet med at sagsanlæg på grund af håndteringen, skriver avisen El Pais.

Og der stopper problemerne ikke. Spanien har i høj grad været præget af opgøret mellem Madrid og det selvstændighedshungrende Catalonien. Hver dag kritiserer den regionale catalonske premierminister Quim Torra styret i Madrid, og hver dag er budskabet, at et selvstændigt Catalonien ville have håndteret situationen bedre.

Et ekko heraf går igen i Storbritannien. Selvom det ikke er helt så direkte, så har lederen af det skotske selvstyre, førsteminister Nicola Sturgeon også været mere proaktiv i sine meldinger end den nationale regering i London. Senest i et interview onsdag aften med tv-stationen ITV News.

Selvom meningsmålingerne viser, at befolkningen generelt bakker op om restriktionerne, så har premierminister Boris Johnsons konservative regering været under stærk kritik for håndteringen, hvilket ikke mindst handler om mangel på værnemidler til ansatte i sundhedssektoren samt manglende test af potentielt smittede.

Den nybagte far Boris Johnson vendte tirsdag tilbage for bordenden, efter tre ugers sygefravær med alvorlig covid-19. Og han skal nu vise, at han kan tage teten igen.

Avisen The Times, som generelt hører til på den konservative fløj, har på lederplads følt det nødvendigt at sige, at regeringen fabrikerer forklaringer med tilbagevirkende kraft i sit forsvar for indsatsen under krisen.

Tilsvarende har chefredaktør, dr. Richard Horton fra det ansete internationale lægevidenskabelige tidsskrift The Lancet følt det nødvendigt at melde ud offentligt, at den britiske regering har skævvredet hans udtalelser for at retfærdiggøre sig selv.

Hertil kommer, at avisen The Guardian har afsløret, at Boris Johnsons særlige rådgiver Dominic Cummings samt en anden rådgiver har siddet med og blandet sig i møder i den videnskabelige komité, der skal levere uvildig rådgivning til regeringen, og ifølge Daily Mail har han direkte påvirket rådgivningen.

I Sverige er det sundhedseksperter der tegner indsatsen mod coronakrisen, og landet er langt mere åbent end andre vesteuropæiske lande. En nylig måling fra meningsmålingsinstituttet Novus viser, at statsminister Stefan Löfvens Socialdemokraterne er gået næsten fem procentpoint frem under coronakrisen til en vælgeropbakning på 30,4 procent.

Over for avisen Expressen forklarer statskundskabsprofessor Henrik Ekengren Oscarsson fra Göteborgs Universitet det med, at coronakrisen flytter fokus til spørgsmål om økonomi, velfærd og beskæftigelse, som er ”klassiske indenrigspolitiske emner” for særligt Socialdemokraterne og Moderaterne.

Frankrig har nogle af de mest restriktive indgreb i befolkningens frihed. Generelt bliver de accepteret, men restriktionerne har ført til optøjer i Paris’ ghettoagtige forstader, de såkaldte banlieues.

Men efter to års pres med protester fra protestbevægelsen de gule veste, så har krisen ifølge kommentatoren fra tv-stationen France 24, Tom Wheeldon, nærmest været en livslinje for præsident Emmanuel Macron, der har de bedste meningsmålinger i to år.

Et af de mere spektakulære politiske scenarier i skyggen af coronakrisen udspiller sig i Polen. Her insisterer landets regeringsparti Lov- og Refærdighedspartiet på at gennemføre et præsidentvalg 10. maj ved brevafstemning. Det sker ifølge nyhedsbureauet Ritzau til trods for protester fra oppositionen samt den tidligere polske EU-præsident Donald Tusk.8

”Selvom meningsmålingerne viser, at befolkningen generelt bakker op om restriktionerne, så har premierminister Boris Johnsons konservative regering været under stærk kritik for håndteringen.