Europæiske teorier om flygtninge er afskåret fra virkeligheden

Det er naivt af europæerne at tro, at strategi kan holde flygtninge væk, skriver gymnasielærer

Flygtninge bliver eskorteret tilbage af politibetjente, efter at de brød ud fra et migrantcenter ved grænsen mellem Ungarn og Serbien.
Flygtninge bliver eskorteret tilbage af politibetjente, efter at de brød ud fra et migrantcenter ved grænsen mellem Ungarn og Serbien. Foto: Attila Kisbenedek

Verden er en trykkoger og har længe været det, og dette genererer flygtninge. Særligt lige nu er der i Europa stort fokus på flygtninge, efter det er blevet alment kendt, at de rent faktisk risikerer deres liv for at komme til Europa.

Umiddelbart virker det ikke ulogisk, at når man pakker folk tæt sammen i små gummibåde og kasserede skibe, så er det farligt.

Vores politiske ledere stimer sammen i parlamenterne både nationalt og internationalt for at diskutere, hvad man kan gøre. Kvoter og øget overvågning samt sikring bliver diskuteret, og langt det meste har til hensigt at stoppe flygtningene i at komme. Men fokusset på at stoppe flygtningene i at komme til Europa er naivt.

De mennesker, der ikke frygter at hoppe fra en bro ned på taget af et tog eller en lastbil nat efter nat, vil ikke lade sig stoppe af, at nogle mennesker i dyre jakkesæt sidder på deres fine kontorer og spekulerer i at demotivere flygtningene.

Når de eneste muligheder er en chance for at leve eller dø, vælger flygtningene at gribe efter chancen. Vi mennesker er opportunistiske væsner; det ligger i vores natur at tage en chance for at forbedre vores liv.

Alligevel fortsætter vi her i Fort Europa med at diskutere, hvordan vi politisk kan løse flygtningeproblemerne, når det er helt sikkert, at flygtningenes første bekymring netop ikke er politik.

Hvis man har siddet i et krigshærget land og drømt om muligheden for at kunne gå ude på gaden uden at frygte, at det skal være sidste gang, man vover sig udenfor, så er Fort Europas øgede tilstedeværelse af havnepoliti og opsættelse af sikkerhedshegn den sidste bekymring. Den første er ”hvordan kommer jeg væk?”. Politik og så videre er der simpelthen ikke råd til at bekymre sig om.

Diverse flygtningepolitikker tjener intet andet formål end at tilfredsstille den almene befolkning. En flygtningepolitik, der ikke involverer nogle flygtninges stemmer eller synspunkt, er ultimativt ikke repræsentativ for flygtninge og er derfor udelukkende et tiltag for at stryge lokalbefolkningen med hårene.

De flygtningepolitikker, der diskuteres, er ikke optimalt løsningsorienterede, men handler nærmere om, hvordan vi lukker øjne og ører for situationen bedst muligt. Konceptet er af natur populistisk og ekskluderende, da flygtningene ikke selv kan deltage i debatten.

Derfor har vi en flygtningepolitik, der er baseret på, hvad mennesker, der er så langt væk fra den diskuterede situation, som de overhovedet kan komme, synes, mener, tænker og tror.

Det er en politik, der alene i sit ensidige udgangspunkt ikke er effektiv og derfor omsonst. For sandheden er, at det er fløjtende ligegyldigt, hvilken politik man fremstiller - flygtningene vil stadig komme.

Deres nuværende situation trumfer for dem alt, hvad der diskuteres i Fort Europa. Derfor er problemet ikke, hvilken politik vi skal vælge. Problemet er, at mennesker flygter fra død og ødelæggelse. Problemet er, at der er død og ødelæggelse. Og problemet går ikke væk, fordi Fort Europa har en flygtningepolitik.

Laura Maria Kjær er cand.mag. og gymnasielærer i engelsk