Europarådet repræsenterer ikke politiske forskelligheder, men ensidig politisk korrekthed. For at skjule ensidigheden hylder det mangfoldigheden.
Det har nu udsendt endnu en erklæring: en Provisional edition med titlen: Blas-phemy, religious insults and hate speech against persons on grounds of their religion. Recommendation 1805 (2007).
Hvad handler den om? Da blasfemi ikke eksisterer længere, kan det ikke være om blasfemi som sådan. Problemet er, at den fremtræder som almen eller generel, men at den i praksis ikke er det. Den ser ud til at handle om religion, men handler reelt om islam, hvad man ikke kan skrive. Den handler altså ikke om blasfemi, religiøse fornærmelser (forhånelse?) eller hadsk tale mod personer på grund af deres religion, men mod ganske bestemte personer og en ganske bestemt religion. Den gælder ikke for kristendom eller jødedom; men for islam.
Der er ingen tvivl om, at det er Muhammed-tegningerne, der spøger, og at Europarådet gør alt for at tækkes den arabiske verden og islam. Det er trist at tænke på, at de danske medlemmer sikkert har været med til at godkende denne tekst, eller hvad i alverden det er, de gør. Mon de læser den alle sammen? Sidder der virkelig folk fra Venstre, der ikke har protesteret mod denne tekst?
Det har naturligvis med islam at gøre, for blasfemi eksisterer som sagt ikke mere for kristne og jøder. Vi dømmer jo ikke folk, der siger ondt om Helligånden. I virkeligheden er vore blasfemibestemmelser sat ud af kraft. I engelsk lov er blasfemi alt det, der latterliggør kristendommen og altså ikke religion. Den sidste sag i England var en mand, der blev dømt for at udtale, at der i Helvede manglede mint-sauce til Guds lam.
EUROPARÅDET ER med denne resolution med til at genopfinde blasfemi. Den handler om, at vi i Europa ikke må være blasfemiske over for islam; vi må ikke fornærme muslimer religiøst, og vi må ikke udføre den talehandling, der hedder hate speech, som er en opfindelse gjort af politisk korrekte amerikanske feminister og venstreradikale.
Da der i det kristne eller afkristnede Europa ikke findes blasfemi, kan den kun handle om dem, for hvem blasfemi er en mulighed, muslimer. Hvis den gjaldt for alle, ville denne resolution lukke munden på alle kulturradikale i Danmark. Dagbladet Politiken måtte lukke. Der ville ikke være megen stand-up. Klaus Rifbjerg og Henrik Nordbrandt skulle censureres. Religionsvidenskab som fag skulle nedlægges.
Så fortsætter man med, at man skal respektere og forstå kulturel og religiøs diversitet ikke blot i Europa, men i hele verden. Men hvad er det, vi skal respektere og forstå, og hvorfor optræder disse ord altid sammen? Og nu dukker ordet kultur pludselig op sammen med religion. Er der mere, vi skal respektere end religion? Også kultur? Fokus er nu umærkeligt flyttet. Betyder det så forståelse for baskisk kultur? Eller respekt for pakistansk kultur? Eller for fundamentalismens kultur?
Man skal også bemærke modeordet diversitet. Det er, fordi der er diversitet, at respekt og forståelse er påkrævet. Diversitet er et såkaldt gerundivt ord, det vil sige, det beskriver intet virkeligt, men signalerer blot noget godt. Hvis man tænker efter, er der noget underligt ved det. Vi efterstræber jo i den kristne kirke undertiden enhed. Vi kan operere med en størrelse som den katolske kirke eller med det protestantiske Nordeuropa, men det betyder jo det modsatte af diversitet. Vil de mene, at jo flere frikirker, sekter og religiøse grupperinger, der er, jo bedre? Er der et skjult angreb på en institution som den katolske kirke? Er diversitet da ikke blot begyndelsen på sekterisk vold? Jo, og det ved de.
OG SÅ BLIVER det værre. De siger nemlig, at man nu skal respektere alle mennesker uanset deres religiøse tro. Først skal religion respekteres. Reelt mener de islam. Dernæst skal man respektere både religioner og kulturer, fordi de er så mangfoldige, men ikke fordi de er religioner. Og sandelig om man så ikke nu skal respektere mennesket som sådan, og de må antage, at et menneske og dets religion er ting, der kan adskilles. Religion er her helt væk. Men så er det totalt intetsigende. Siger de blot, at vi skal respektere hinanden? Nej, for det handler ikke om mennesket som sådan, men om islam.
Dernæst kommer det allerværste. Mere kontrol, flere indskrænkninger, mere selvcensur. Det sker i en del af teksten, der må betegnes som totalitær. Jeg kan ikke få plads til mere, men senere udfolder de en drøm om, at staten skal bestemme, hvad der må siges og ikke siges. De går ud fra, at de europæiske stater nu er multikulturelle. Det er naturligvis ikke en beskrivelse, men en ideologisk forestilling.
I multikulturelle samfund er det ofte nødvendigt at indskrænke ytrings-og trosfriheden, siger de. Der kom det frem. Men hvem er de, der tillader sig at sige den slags? Skal indskrænkninger i de demokratiske rettigheder ikke ske som et resultat af en folkelig, demokratisk beslutning? Nej, det skal ske under overvågning fra staten og the European Court of Human Rights. Så ved vi det.
Men bemærk nu hovedpræmissen: Det hele afhænger af, om de europæiske stater allerede har ændret sig fra at være nationale (homogene) til at være multikulturelle (diversitet). Det er nødvendigt at begrænse ytringsfriheden i Europa, fordi de enkelte stater er multikulturelle (læs: på grund af islam).Multikulturalisme er en brugbar bibel for enhver muslim, der mener, at hans religiøs-kulturelle prioriteter har forrang for hans borgerlige (Hugo Young), og multikulturalisme er en bedre måde at segregere på end racisme (Kenan Malik).
Hvis der er danske politikere, der er farlige for Danmark, kristendommen, den enkelte, demokratiet og verden, da er det dem, der sidder i Europarådet.
Hans Hauge er dr.phil. og lektor på Aarhus Universitet