Den seneste eskalering af antisemitiske angreb nødvendiggør en reaktion på europæisk plan. De siddende regeringer bør samarbejde om at forhindre nye bølger af antisemitisme ved at bekæmpe hadefulde ytringer på internettet og understøtte undervisning om holocaust og menneskerettigheder.
I forbindelse med den israelsk-palæstinensiske konflikt er der de seneste uger sket en alarmerende stigning i antisemitismen i flere europæiske lande. Jødiske organisationer og regeringsrepræsentanter, blandt andet i Tyskland og Storbritannien, har udtrykt bekymring for det hidtil usete omfang af had rettet mod jøder både på gader og på nettet. Synagoger er blevet udsat for hærværk, og israelske flag er blevet brændt af. Disse hændelser er et udtryk for en øget trussel mod det jødiske liv i Europa, og jødiske borgere lever fortsat i frygt for deres sikkerhed.
Der er behov for en resolut indsats for at forebygge yderligere bølger af vold og aggressioner oven på denne stigende bølge af antisemitisme. På nationalt plan har nogle regeringer truffet forskellige foranstaltninger, herunder at styrke politibeskyttelsen af jødiske samfund.
På internationalt plan bør regeringer samarbejde tættere om at bekæmpe nye bølger af antisemitisme, der går på tværs af nationale grænser. To centrale indsatsområder er bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale på internettet og forebyggelse af antisemitisme ved at oplyse om holocaust og værne om mindet herom.
Ytringsfriheden er en af vores vigtigste grundlæggende rettigheder, og den er beskyttet af artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Men ytringsfriheden er ikke ubegrænset, især hvad angår holocaustbenægtelse, racisme og tilskyndelse til vold.
Dødstrusler, som jøder for eksempel har været udsat for i stor skala de seneste uger, er særligt farlige, da de spredes eksponentielt og i sidste ende kan føre til vold og drab som angrebet på synagogen i Halle i Tyskland i 2019. Antisemitisk hadefuld tale på internettet skal straffes på samme måde som fysiske forbrydelser, og internetplatforme burde fjerne ulovligt antisemitisk og racistisk indhold både hurtigt og systematisk.
Det er tydeligvis endnu ikke tilfældet, hvilket fremgår af en igangværende retssag i Frankrig mellem Union of Jewish Students (UEJF) og Twitter. UEJF anklager Twitter for at have undladt at fjerne ulovligt indhold inden for tre til fem dage efter at have modtaget besked fra brugere. De kritiserer også Twitter for ikke at være gennemsigtig i forhold til, hvordan og med hvilke menneskelige og digitale ressourcer platformen modererer ulovligt indhold. I denne uge blev der holdt en høring i sagen ved Tribunal Judiciaire de Paris, og der forventes en afgørelse senere på året.
Flere regeringer planlægger ny eller opdateret lovgivning rettet mod at bekæmpe ulovlig hadefuld tale på nettet. På EU-plan foreslår EU-Kommissionen i retsakten om digitale tjenester, at internetplatforme skal tage mere ansvar for det indhold, de spreder.
Samtidig er Europarådet ved at udarbejde en omfattende anbefaling til sine 47 regeringer om, hvordan hadefuld tale bør håndteres ud fra et menneskerettighedsperspektiv. Vejledningen vil bygge på relevant retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og være særligt rettet mod adfærd på nettet.
Udbredelsen og typen af antisemitiske handlinger og ytringer varierer betydeligt fra land til land i Europa, men der er bred enighed om, at kampen mod antisemitisme skal omfatte alle dele af samfundet, herunder medier, sport, ungdomsarbejde og uddannelse.
Den ikke juridisk bindende arbejdsdefinition af antisemitisme, som International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA) vedtog i 2016, har vist sig at være et praktisk og nyttigt redskab, idet den giver aktuelle eksempler på antisemitisme og bidrager til at øge bevidstheden herom.
EU-Kommissionen vil inden årets udgang fremlægge den første EU-strategi for bekæmpelse af antisemitisme, som skal supplere og understøtte medlemsstaternes indsats. Europarådets antiracismeorgan ECRI (Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance) er sideløbende ved at udarbejde specifikke anbefalinger til regeringer om bekæmpelse af antisemitisme, som vil indeholde vejledninger om udformning af politik, forebyggende foranstaltninger, beskyttelse af jødiske samfund og retshåndhævelse.
Undervisning om antisemitisme og holocaust er en integreret del af undervisningen i menneskerettigheder. Europarådet arbejder derfor også på en anbefaling til regeringer, der er rettet mod at fremme undervisning og læring om holocaust og værne om mindet om nazisternes forbrydelser og deres ofre. Taget i betragtning, at der er færre og færre overlevende fra holocaust, der kan give førstehåndsberetninger, foreslår vi en tværfaglig tilgang til holocaust-erindring, der omfatter historiske dokumenter, mindesteder, medier, musik, kunst og litteratur.
Alle disse initiativer er afgørende på et tidspunkt, hvor antisemitismen er stigende, og de bør gennemføres omgående.
Vi bør gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre en gentagelse af de forfærdelige udtryk for antisemitisme, som vi har set de seneste to uger. Beskyttelse af jøder og jødisk liv er en del af vores fælles europæiske værdier.
Daniel Höltgen er Europarådets særlige repræsentant for antisemitiske, antimuslimske og andre former for religiøs intolerance og hadforbrydelser.
Oversat af Translated By Us.