Europas medier: Bliv hjemme, husk de fattige og diskutér, hvilket samfund vi ønsker

Skal coronavirus bekæmpes med ansvarlighed eller statens hårde hånd? Europas lederskribenter forsøger at give svar

Hvordan skal vi håndtere corona-pandemien, hvem går den værst ud over, og hvad kan vi lære af den? Lederskribenter blandt nogle af Europas største medier forsøger at give svar til et kriseramt kontinent.

Der er stadig dem, der mener, at nogen burde tage temperaturen på medierne i deres feberhede overdrivelse af truslen fra coronavirussen, skriver Der Spiegels lederskribent Lothar Gorris. Men ”det er tid til realisme. Det er tid til en radikal accept af virkeligheden”.

”Som en tsunami er denne epidemi et naturfænomen, ikke en fiktion, ikke en panikhistorie, ikke en hype, der gør en forkølelse til en epidemi, ikke en konspirationsteori. Kun de, der anerkender dette, vil være i stand til at reagere på dette angreb fra naturen – ved hjælp af fornuft, baseret på videnskabelige fakta,” skriver Der Spiegel.

Pandemien er i sin spredning et historisk unikt fænomen, skriver avisen:

”Den gode nyhed: Over hele verden forsker medicinere i øjeblikket i coronavirus understøttet af store økonomiske ressourcer. Også det kan blive unikt i verdenshistorien. Det er vores håb.”

Vi skal huske at kigge ud over vore egne grænser, i takt med at vore samfund isolerer sig og vender sig indad som følge af coronavirussen, skriver britiske The Guardian i en leder under overskriften ”Vend ikke de fattige ryggen”: ”Coronavirus truer os alle, men fattige lande vil lide mere end rigere lande. Folk er uundgåeligt mere modtagelige, når de er underernærede eller allerede har dårligt helbred. Infektioner spreder sig hurtigt under trange forhold. Sundhedsydelser, der i forvejen ikke opfylder de grundlæggende behov, vil hurtigt blive overvældet. ’Vask dine hænder’ er et godt råd, men af begrænset brug for de to femtedele af verdens befolkning, der mangler adgang til sæbe og rent vand derhjemme,” skriver avisen.

Den spanske syge fra 1918 viser, hvor meget konsekvenserne kan variere. På verdensplan døde dengang 50-100 millioner mennesker, men 13-15 millioner af dødsfaldene skønnes at have været i Indien alene, skriver The Guardian:

”Når verden trues, tænker folk først og fremmest på deres egne samfund, men de mest sårbare må ikke opgives.”

Både for den enkelte og for vore samfund er coronavirus en stress- og karaktertest, skriver det tyske medie Redaktionsnetzwerk Deutschlands chefredaktør, Marco Fenske, i en leder. Dagens bedste nyhed fik han ifølge lederen fra en ven, som han ikke har haft megen kontakt til på det seneste, men som skriver: ”Er du okay? Hvis du har brug for noget, skal du bare sige til.”

”Det er disse små tegn, som giver anledning til håb om, at verden er bedre, mere moden og mere solidarisk end uopfindsomme coronafester, ignorante besøgende på legepladser og konspirationsteoretikere og naive mennesker, som bagatelliserer problemet, antyder,” skriver han.

Coronavirus vil være en karaktertest af vores samfund sammen med de alvorlige økonomiske, sociale og sundhedsmæssige konsekvenser, som denne pandemi bringer med sig, skriver Marco Fenske. Især i disse dage er omfattende information fra professionelle journalister afgørende.

”Tak for at have tillid til os,” skriver han til de tyske læsere: ”Og for øvrigt kan vi alle hjælpe med at redde menneskeliv. Vi skal ganske enkelt bare blive hjemme.”

Franske Le Monde appellerer til at tage skrappere midler i brug end at opfordre folk til at blive hjemme.

”At bygge på langsom borgerbevidsthed er at gamble. Alle sundhedsfagfolk siger det: Vi befinder os i et kapløb mod sygdom og død. For ikke at overbebyrde sundhedsvæsenet og for at reducere antallet af infektioner er det bydende nødvendigt, at foranstaltninger for inddæmning er øjeblikkelige, massive og varer så længe, det tager. Konklusionen er klar: Hvis pædagogik ikke er nok, er det nødvendigt hurtigt at ændre fremgangsmåden,” skriver Le Monde.

Den ufrivillige isolation i familier og hjem bør give anledning til at reflektere over, hvordan samfundet kunne se ud efter coronavirus, skriver lederskribent ved avisen Frankfurter Rundschau Stephan Hebel, som også opfordrer til konstruktiv debat: ”Kunne det ikke være opmuntrende, hvis vi allerede nu på omhyggelig vis gik fra den paralyserende frygt til det konstruktive?”.