Prøv avisen
Debatinterview

Bo Lidegaard: Europas nye flygtningesituation kalder på en anden form for analyse

Jeg er uhelbredelig Europa-optimist og tror på, at problemerne løses. I sidste ende kan situationen endda styrke Europa. Europa har jo en lang tradition for at finde fælles løsninger, når det er allersværest, og den nuværende situation kan kun løses ved fælles hjælp, mener Bo Lidegaard. Foto: Nikolai Linares/Scanpix

Dagbladet Politiken beskyldes for at skifte standpunkt i diskussionen om flygtningestrømmen. Det afviser chefredaktør Bo Lidegaard

Dagbladet Politiken er i sine lederartikler gået fra at synes, at flygtningestrømmen ikke var et større problem, til at tale om grænserne for, hvor mange flygtninge Danmark kan tage.

Chefredaktør Bo Lidegaard er endda begyndt at bruge begrebet ”folkevandring”, som ellers mest har været benyttet af højrefløjen, fordi det indeholder en skepsis over for flygtningens motiver for at flygte.

Det har fået flere til at spørge, om der er et værdiskifte hos Politiken i retning af et mere realistisk syn på flygtningesituationen. Et lidt dobbeltmoralsk skifte, som flere flygtningeorganisationer og store dele af venstrefløjen også har været beskyldt for at tage.

Men der er ikke tale om hverken et skifte eller en drejning, fastholder Bo Lidegaard:

”Politiken har fra begyndelsen været meget stærkt engageret i denne sag, og vi har konsekvent fastholdt det humanistiske udgangspunkt, som jeg mener må og skal være ikke bare Politikens, men hele landets udgangspunkt. Samtidig har jeg og vi peget på, at denne humanitære krise har mere end én dimension. Og at den rækker videre end til spørgsmålet om, hvordan Europa tager imod de flygtninge, der kommer hertil. For den virkelige humanitære katastrofe sker jo andre steder, ikke mindst i Syrien. Skal vi løse problemet, er det ikke mindst her, vi skal sætte ind: i områderne omkring Syrien og i forhold til grænsekontrollen og modtagelsen af flygtninge ved Europas ydre grænser. Det, som nogle opfatter som et skifte, er derfor snarere et forsøg på at brede perspektivet ud fra det, som er det umiddelbart presserende for os her i landet - nemlig hvad vi gør her og nu med dem, der kommer over grænsen. Vi skal i langt højere grad se på den bagvedliggende udfordring: Hvordan kan vi sætte ind mod årsagerne til, at så mange mennesker bliver flygtninge? Og hvordan får vi genskabt en situation, hvor Europa har styr på sine ydre grænser?”.

Men er det ikke et skifte at gå fra at mene, at flygtningestrømmen ikke er et større problem, til at sige, at der er nødt til at være en grænse for, hvor mange flygtninge vi kan kapere som samfund?

”Udviklingen i antallet af flygtninge har selvfølgelig en betydning. Det er ikke ligegyldigt, om der kommer tre tusinde eller tre millioner. I Tyskland kan vi jo se, at selv med en stærk og beundringsværdig vilje til at tage imod et stort antal flygtninge, så stiller det landet over for meget store udfordringer, som nu får Tyskland til at insistere på en mere solidarisk fordeling. Efter min opfattelse er der intet specielt humanistisk i at lukke øjnene for de perspektiver, det stærkt stigende antal flygtninge rejser. Og efter min opfattelse bør enhver, der tager et humanistisk udgangspunkt til krisen, forholde sig aktivt til, hvad der kan gøres for at undgå, at så mange mennesker ønsker at flygte til Europa.”

Kan man så kalde det et fokusskifte, det Politikens lederartikler repræsenterer?

”Nej, det er ikke engang et fokusskifte. Det er blevet stadig mere påkrævende ikke kun at se på det, der foregår ved den dansk-tyske grænse, men også på årsagerne til den markante stigning i antallet af flygtninge. Det er ikke et udtryk for, at vi interesserer os mindre for vores hjemlige flygtningepolitik. Men vi ville ikke ligne os selv, hvis vi ikke også gik ind i de bagvedliggende årsager.”

Der er de seneste uger blevet talt om, at ikke bare Politiken, men store dele af venstrefløjen har fået en mere realistisk tilgang til flygtningeproblematikken. Er der ikke noget om det?

”Der er meget stor forskel på at kommentere en situation, hvor dele af den danske befolkning opponerer mod, at vi skal modtage få tusinde flygtninge, og hvor vores synspunkt var, at det antal flygtninge altså ikke behøvede at betyde det store. Og så en situation, hvor Tyskland ser ud til at skulle tage imod en million flygtninge. Den nye situation kalder på en anden form for analyse. Nogle vil kalde det realisme. For mig er det indlysende, at Europa i det lange løb ikke kan acceptere, at det er menneskesmuglere, der bestemmer, hvem der kommer til Europa. Det er os selv, der skal have styr på det.”

Du har flere gange på det seneste benyttet begrebet ”folkevandring”, som mange forbinder med højrefløjen, fordi der ligger en indbygget skepsis over for flygtningenes motiver i det begreb. Hvorfor har du det?

”Sidst jeg brugte det begreb, var i min seneste søndagsanalyse, hvor jeg brugte det som en betegnelse for den frygt, som jeg tror findes inde i mange politiske ledere i Europa lige nu. For mig er det et præcist udtryk for det, de ser for sig. Og så synes jeg, det er en smagssag, om man vil kalde det en folkevandring eller ej. Vi skal ikke lade højrefløjen tage patent på visse begreber, selvom ordet måske kan være med til at dreje opmærksomheden væk fra, at hver enkelt flygtning har sine egne bevæggrunde. I det hele taget skal vi passe på med at være for politisk korrekte i vores betegnelser. Når man tænker på, hvor mange der potentielt kunne bryde op fra Mellemøsten og drage mod Europa, så er vi oppe i så store tal, som kalder på nogle begreber, der afspejler den virkelighed. At bruge begrebet folkevandring understreger samtidig, at hele spørgsmålet om sammensætningen af de grupper, der kommer, er ekstremt komplekst. Når mennesker i Tyskland gerne vil igennem Danmark for at komme til Sverige, taler vi jo ikke om flygtninge på flugt fra et usikkert sted, men om mennesker, der bevæger sig fra et sikkert land, gennem et andet sikkert land til et tredje sikkert land. Det hindrer ikke, at en stor del af de flygtninge oprindeligt er brudt op på grund af individuel forfølgelse, men billedet er sammensat. Det kan og skal vi heller ikke lukke øjnene for.”

Hvilke konsekvenser tror du, flygtningesituationen vil få for EU-samarbejdet, eksempelvis Schengen-samarbejdet, om at nedlægge grænsekontrollerne mellem landene?

”Der er for mig ingen tvivl om, at flygtningene er en meget stor udfordring for EU og for Schengen-samarbejdet. Og situationen er en alvorlig påmindelse til os alle sammen om, hvor fatalt det er, at vi har tænkt for egoistisk og for nationalistisk - og stadig gør det. Men jeg er uhelbredelig Europa-optimist og tror på, at problemerne løses. I sidste ende kan situationen endda styrke Europa. Europa har jo en lang tradition for at finde fælles løsninger, når det er allersværest, og den nuværende situation kan kun løses ved fælles hjælp. Derfor vil det efterlade Europa styrket og ikke svækket. Men det er ikke det billede, der tegner sig lige nu. Og der er klart en fare for, at toget kører af sporet i en grad, så det ikke kan vendes til en styrke.”

Hvilke konsekvenser vil situationen få for Danmark?

”Danmark er ved at gennemleve en svær erkendelsesproces lige nu. Regeringen har travlt med at bedyre, at man ikke vil tage imod flygtninge, men sandheden er, at vi kommer til at tage præcis det antal, som vi ville have fået, selvom vi ikke havde haft et forbehold. Danmark kommer til at besinde sig på, at vi er en del af løsningen, og at vi har en del af ansvaret. Forhåbentlig vil det også gå op for os, at selvom situationen er besværlig, så ligger der et stort og positivt potentiale i de mennesker, der kommer.”

Hvad kan blive enden på flygtningestrømmen, som du ser det?

”En af de ting, Europa kommer til at gøre, er meget væsentligt at forstærke den indsats, vi gør i nærområderne. Alle siger hele tiden, at vi skal hjælpe der, men sandheden er, at vi ikke gør det i det omfang, vi burde og kunne gøre det. Det er også derfor, det er vigtigt at inddrage den dimension i vores diskussion, ikke som en bortforklaring, men for at forstærke indsatsen. Samtidig bliver vi nødt til at sikre, at mennesker, der kommer til Europas grænser, bliver taget imod på den måde, man kan forvente med respekt for de europæiske værdier - samtidig med, at flygtningene ikke blot selv kan beslutte sig for at rejse ind i Europa og slå sig ned, hvor de har mest lyst.”

Nogle kalder flygtningesituationen for den største problemstilling i det 21. århundrede. Er du enig?

”Nej, det er jeg ikke. Det er en meget voldsom udvikling, vi har set og fortsat vil se, men jeg mener, at klimaforandringerne vil få større og mere blivende konsekvenser for vores samfund.”