Evangelisk bordskik?

17. søndag efter trinitatis

Lukasevangeliet 14, 1-11

Én ting er, at Jesus åbenbart nedværdiger sig til at vejlede i bordskik. Men at han ligefrem giver en klam vejledning i, hvordan man snører værten med falsk beskedenhed, det er ikke til at bære.

Men det her er ikke en mislykket Emma Gad-efterligning. Lukas siger udtrykkeligt, at det er en lignelse . Alligevel læser mange det bogstaveligt (og bruger det som vittighed i auditoriet og andre steder: ”Ven, sæt dig højere op”). Jeg har sågar set en amerikansk oversættelse, der i stedet for ”lignelse” skrev ” advice , altså ”godt råd”.

Men Jesus har altså ikke præsenteret os for et godt råd i lusket bordskik. Han bruger billedtale. Det er en lignelse på, hvordan vi ønsker at stå over for Gud: ikke med hovmod, men med ydmyghed. Ikke med falsk ydmyghed, men med ægte ydmyghed.

Prøv at se den sidste sætning: ”For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.”

Samme sætning afslutter – ordret! – en anden lignelse hos Lukas: lignelsen om farisæeren og tolderen. To lignelser med samme pointe, begge hentet ud fra det liv, de gik og stod midt i: den ene oppe fra templet, den anden inde fra festen.

Pointen er den samme i begge lignelser: Hvis du prøver at imponere Gud, hvis du prøver at stille dig an som den fornemme, som den fromme, som en religiøs succes, der har ret til de fineste pladser – så kommer du til at skamme dig. Hvis du prøver at stå der i egen fornemme værdighed, så bliver du ikke hædret og rost af Gud, for han ser lige igennem dig.

Sådan gik det farisæeren i lignelsen. Og sådan gik det gæsten ved festen, der prøvede at imponere sine omgivelser. De ophøjede sig selv – og så blev de ydmyget.

Men hvis du træder frem for Gud i bevidstheden om, at du behøver tilgivelse – hvis du, så godt du kan, sætter ord på det i bøn om tilgivelse (og på den måde så at sige sætter dig nederst), så hædrer Gud dig. Ikke fordi han bliver imponeret over sådan en fin beskedenhed, men fordi hans tilgivelse løfter dig op, sætter dig fri.

Sådan gik det tolderen i Jesu lignelse. Og sådan gik det gæsten ved festen, der satte sig nederst. Ikke i falsk beskedenhed, men i ægte sorg over for Gud over, hvad han har gjort: ”Hører jeg overhovedet hjemme her?”.

Tolderen i templet og den beskedne gæst ved festen ydmygede sig selv – og så blev de ophøjet.

Søndagsordet skrives på skift af sognepræst i Varde Morten Thaysen, sognepræst i Jægersborg Lea Skovsgaard, lektor, cand.theol. Leif Andersen og pastor emer. Lisbeth Smedegaard Andersen.