Prøv avisen

Evolution og ateisme er en konklusion af vor viden

Kan blomstens skønhed og "logiske" struktur være tilfældig? Foto: stock.xchng

INTELLIGENT DESIGN: Vi mennesker er som dyrene blevet til ved evolutionen, og vi påvirkes løbende af miljøet fra undfangelsen til døden, og vores hjerne ændrer derfor hele tiden sine psykokemiske processer

MENNESKET HAR opstillet videnskabelige teorier for at få at vide, hvad der er virkeligt og sandt om verden og mennesket, fysisk som mentalt, socialt og historisk. Metoderne er udformet sådan, at de giver maksimal gyldighed og sikkerhed for rigtighed. De fører til det, vi kalder objektiv sandhed, det vil sige, de er neutrale rent følelsesmæssigt. De er fri for irrelevante følelser.

Disse ting gælder for eksempel for Niels Bohrs atomteori, Keplers og Kopernikus' og andres teorier om universet og jorden. At disse teorier er gyldige, er der ikke mange, der tvivler på, selvom de færreste uden for fagkredse forstår dem helt til bunds.

NOGET TILSVARENDE gælder for Darwins evolutionsteori. Også den opfylder alle de krav, man videnskabsteoretisk stiller til en videnskabelig teori for at kalde den gyldig. Når mange uden for fagkredse alligevel ikke tror på gyldigheden af evolutionsteorien, skyldes det uden tvivl, at de føler, at den på nedgørende måde angår dem selv, fordi de selv er en art blandt arterne og således er blevet til gennem en udvikling ligesom dyrene. Det oplever mange, der mangler forståelse, som krænkende, men det er uden grund, for selvom alt levende er gjort af samme stof, er mennesket mentalt højt hævet over selv de højeststående dyr. Evolution og ateisme er modsætninger til religionernes overtro.

UNIVERSET ER et resultat af big bang, men stoffet og energien har altid eksisteret i en eller anden form. big bang er med andre ord ikke afsluttet. Før det var stoffet og energien i en før-atomar tilstand (Hawkins). Der har aldrig været nogen begyndelse, kun ændringer. Det bør undgås at forveksle virkelighed med tro og fantasi, samt tilblivelse og evolution med "skabelse".

Det er det rene vrøvl at stille tingene op i modsætningen Gud eller Darwin. Mennesket stammer ikke fra de dyr, vi i dag kalder aber, men derimod fra primater, der levede før de første aber. For at forstå dyrenes og menneskets sande væsen til bunds må man med Bertrand Russell forstå, at der er identitet mellem dyrenes og menneskets hjerner og deres sjæl, hvilken er identisk med hjernens psykokemi.

Vi mennesker er som dyrene blevet til ved evolutionen. Vi påvirkes løbende af miljøet fra undfangelsen til døden, og vores hjerne ændrer derfor uopholdeligt sine psykokemiske processer.

Evolutionen har udviklet både dyrenes instinkter og menneskets enestående, adfærdsstyrede mekanisme: det såkaldte fornufts-moral-princip. Dette er overordentlig fleksibelt i modsætning til dyrenes instinkter.

Og mens dyrene er amoralske og ikke kan være onde eller gode, men må være som de må, kan mennesket med sit fleksible adfærdsstyringssystem både opføre sig ondt og godt, moralsk og umoralsk. Man kan med fornuften bedømme, om en bestemt adfærd vil være ond og grusom, altså uhensigtsmæssig og som sådan ikke give livskvalitet.

Prisen for menneskets åndelige smidighed er, at ondskaben er kommet ind i dets verden. Gevinsten er, at mennesket blev verdens mest tilpasningsdygtige art til dato og derved har kunnet skabe kulturer på godt og ondt.

"De moralske følelser" har deres sæde blandt andet i thalamus og hypothalamus i hjernen. Alle følelser er påvirkelige af miljøet, både det indre i hjernen og det ydre miljø, der virker gennem sanserne. Det indre miljø er for eksempel følelsesoplevelser og tænkning samt de instanser i hjernen, vi kalder vilje, bevidsthed, jeg'et, de logiske og sproglige evner med mere.

DER ER TALE OM et umådeligt kompliceret samspil, hvor alle indre og ydre faktorer arbejder sammen. Hensigtsmæssig adfærd, det vil sige godhed og fornuftig styring af vore følelser på trods af konflikter, fortrængninger, neurotiske træk og så videre er den vigtigste opgave for ethvert menneske. Det kræver indsigt og oplysning. Det giver livskvalitet og dermed den bedste overlevelse og mening med livet, som er det vigtigste for alt levende.

Som ateist anspores man til at tage ansvaret for sit liv og sine medmennesker og give, søge og modtage så meget godt, smukt og sandt, man kan, mens man lever. For man ved, at ens tid er kort, og at det er disse ting, der giver den største livskvalitet og mening med livet. Universet har ingen mening. Ting har kun den mening, mennesket giver dem. Universet og dets indhold er der bare.

Kristendommen og andre religioner er overtro, for de er rene fantasiprodukter af menneskehjerner De har deres sæde i blandt andet det limbiske system. Der er tale om tankespind, som teologer og troende har fantaseret sig til og fortolket gennem århundreder, navnlig med Bibelen som grundlag. Og der har altid været frit slag! Et eksempel er folkekirkens trosbekendelse, der taler om en "gud" som "skaber" af himlen og jorden og det levende, samt troen på andre urimeligheder såsom jomfrufødslen, Helligånden, himmelfarten, kødets opstandelse og at Jesus var søn af "Gud" . Teologi er i høj grad et emne for psykologien og dybdepsykologien. Folkekirkens fantasiverden bygger på det falsum, at "Gud" og "skabelse" er realiteter, men de er myter, der af kirken er gjort til dogmer.

Jørgen Gry,
forfatter, cand.mag.,
Svaneparken 2,
Kolding