"Man bør holde sig til fakta," er overskriften i professor emeritus Olaf Michelsens kommentar i Kristeligt Dagblad den 13. december, hvor han i korte træk gør rede for den opfattelse af livets opståen og udvikling på Jorden, som utvivlsomt deles af de fleste naturvidenskabelige forskere.
Jeg er naturligvis enig i, at man i den naturvidenskabelige forskning skal holde sig til fakta, vel at mærke de observerbare forhold, der ikke er uenighed om, de såkaldte empiriske data. Uenigheden opstår, når disse data skal fortolkes, og Olaf Michelsens redegørelse afspejler den gængse fortolkning af de foreliggende empiriske data baseret på evolutionsteorien.
Pointen i mine kommentarer i Kristeligt Dagblad er, at der er andre og videnskabeligt velfunderede tolkninger af disse data, og at uenigheden blandt forskerne om fortolkningen af disse data fremgår af faglitteraturen, men sjældent kommer frem i den offentlige debat, i naturudsendelser i tv og i undervisningen i for eksempel folkeskolen. Denne uenighed har jeg blandt andet belyst med nogle citater fra debatten blandt forskerne. Det er vel kun rimeligt, at befolkningen får indblik i disse forhold, så den enkelte kan tage stilling til evolutionsteorien og de alternative tolkninger af de empiriske data på et kvalificeret grundlag.
Jeg er også enig med lektor Villy Søgaard, når denne i kommentaren "Evolution og design" i Kristeligt Dagblad den 8. december fastslår nødvendigheden af at respektere de særlige spilleregler inden for den naturvidenskabelige forskning; men det er just problemet, når forskere påstår, at empiriske data bekræfter evolutionsteorien: Forskerne drager ofte alt for vidtgående konklusioner af disse data, konklusioner, som i bedste fald er tvivlsomme hypoteser, men som ofte har karakter af ren spekulation, som primært skal tjene til bekræftelse af evolutionsteorien.
Jeg er naturligvis bekendt med de eksempler, Søgaard nævner, hvor visse fossiler ifølge nogle forskere bekræfter eksistensen af mellemformer mellem forskellige arter og dermed evolutionsteorien; men jeg er også bekendt med, at disse eksempler afvises af andre forskere: Deres konklusioner er netop, at der i det kendte fossilmateriale ikke findes eksempler, som med rette kan anses for mellemformer.
Biologen T.H. Huxley skrev for eksempel, at "det primære og direkte bevis for udviklingslæren kan kun skaffes fra palæontologien (...) Hvis der har fundet en udvikling sted, vil dens spor være efterladt der, hvis den ikke har fundet sted, vil dens gendrivelse være at finde der". Men blandt andre dr. Frank Marsh fastslår: "Der findes intet sted på Jorden, hvor man kan tage hen og se mere end nogle få tusinde fod lagdelte bjergarter, målt lodret. Og ingen af disse steder kan man se noget dyrs eller nogen plantes udviklingshistorie."
Professor i zoologi A.S. Romer skriver: "Dyrenes udvikling gennem hurtigt på hinanden følgende forandringer kan være forårsaget af en typisk neo-darwinistisk proces med en ophobning og tilpasning af talrige små mutationer, men en ophobning, der har fundet sted usædvanlig hurtigt. Uheldigvis er der i almindelighed få vidnesbyrd om dette i jordlagene, for udviklingens mellemformer til belysning af dette fænomen er yderst sjældne. Der mangler "led", netop hvor vi mest brændende ønsker dem, og det er alt for sandsynligt, at mange "led" fortsat vil mangle."
Netop mutationer er et centralt led i den moderne udgave af evolutionsteorien, og ifølge professor Dobzhansky, som jeg citerede i kommentaren den 29. november, "frembringer mutationer ændringer i generne og varianter af genstrukturen; disse udgør evolutionens råmateriale". Men en af mutationsforskningens pionerer H.J. Muller konstaterer: "De fleste mutationer er skadelige. Faktisk er gode mutationer så sjældne, at vi kan betragte alle mutationer som dårlige." Dobzhansky indrømmer da også: "De fleste mutationer, både de, der indtræffer i laboratorierne, og de, der ophobes i naturlige populationer, er skyld i nedsat levedygtighed, arvelige sygdomme og misfostre. Sådanne forandringer skulle man ikke tro kunne tjene som byggesten for udviklingen."
Disse og mange andre eksempler fra den videnskabelige litteratur bekræfter efter min opfattelse, at der fortsat ikke er en troværdig sammenhæng mellem evolutionsteorien og de empiriske data. Derfor er det forkasteligt, at teorien fortsat doceres så ensidigt i den offentlige debat, i naturudsendelser i tv og i undervisningen i for eksempel folkeskolen.
Søren Harslund,
Sønderdalen 6,
Dyssegård