IND IMELLEM radioens altdominerende samtaleprogrammer er det glædeligt også at få lov til at høre enetaler. Det gælder især foredragsserier som for eksempel den række P1-forelæsninger, der hvert år holdes af modtagere af Rosenkjærprisen.
Det samme kan hvert år opleves, når de såkaldte Mands Minde-foredrag bliver sendt. Jeg tænker her med taknemmelighed på foredragsholdere som Ebbe Kløvedal Reich, Niels Højlund, Birthe Rønn Hornbech (V), Uffe Ellemann-Jensen (V) og Margrete Auken (SF). Hvornår hører man ellers, at der bliver talt ud uden afbrydelser?
I år er det musikeren, forfatteren og naturvidenskabsmanden Peter Bastian, som får udsendt sine Mands Minde-foredag fra Vartov i København. Meget generøst kan samtlige programmer allerede nu høres via nettet. Det er forklaringen på, hvorfor der allerede her også kan fortælles om det foredrag, der blev sendt på P1 i aftes.
Vi fik dér livsvisdom for alle licenspengene. Både muntert og oplysende. Efter et slingrende skævt og skægt indledende foredrag i sidste uge fik lytterne i anden ombæring karakteristisk velforberedte Bastian-improvisationer båret oppe af vildt flyvende tankekæder.
De selvironiske verbal-etuder skabte fine spændingsforhold mellem form og indhold.
Da jeg tilhører Peter Bastians generation, er mange detaljer i hans lyst sansede barndomsoplevelser fra 1940'erne genkendelige. Lige fra lugten i kartoffelkælderens mørke beskyttelsesrum til beskrivelsen af antiluftskytsets "poetiske lyskastere", fra den dampende gruekedel til fremstilling af flitsbuer af udsøgte, nænsomt afbarkede asketræsgrene.
Genkendelige er også erfaringerne fra en løssluppen barndom præget af mandigt opløftende rollemodeller. Mændenes færdigheder var synlige. De ville og kunne noget. Trods ekstrem materiel fattigdom var man stolte, klassebevidste jubeloptimister. På Ordrupvej 67 C, 1. sal havde man isskab, gik i omsyet tøj og fik garn til strikketøj ved at trevle gamle bluser op.
BASTIANS erindringer er præget af efterrationaliserende nostalgi. I virkeligheden var den mørke barndom ikke vemodig. Der er tale om en fantasiappellerende fortid, der mere var optaget af personlig udvikling end af, hvordan man havde det. Mere for pligterne end for rettighederne. Leg var dødsens alvorlig og derfor selve livet.
I de fattigste efterkrigsår havde Peter Bastians far givet 50 kroner til en arbejdsløs nabo. Da moderen havde undret sig, fordi de jo selv var dårligt stillede, havde faderen svaret kort: "Du kan ikke sammenligne os med dem, for vi har jo fantasi." Sådan opfører et rigtigt mandfolk sig. Sådan lærte Peter Bastian at færdes med tryghed i mørke og med tavshed i naturen.
PS: DR bør tydeligt annoncere, at Peter Bastians foredrag ikke alene sendes mandag aften klokken 20.03 men også lørdag eftermiddag klokken 15.03. Det sidste tidspunkt forekommer endda at være mere lyttervenligt!
Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder