JA, mener Anna Libak, journalist, forfatter og folketingskandidat for Venstre.
PAGTEN VIL PÅ SIGT kunne få en retsvirkning. Jeg er ikke i tvivl om, at den er lavet, for at landene skal overholde den. Derfor ærgrer det mig, at mange bruger det argument, at pagten ikke vil få nogen betydning, fordi den ikke er juridisk bindende. Det er korrekt, at den ikke er bindende, men det er ikke det samme, som at man bare kan blæse på den.
Men når det direkte står i pagten, at den ikke er juridisk bindende, hvad er det så for en ”retsvirkning”, du mener, den vil få?
Som Mehari Taddele Maru, en af Afrikas førende migrantforskere, så fint har sagt det til Morgenavisen Jyllands-Posten, så begynder den slags hensigtserklæringer fra FN ofte med bløde principper. Men de fører til moralske forpligtelser, der med tiden vil etablere sig som globale normer for, hvordan love skal fortolkes.
Selvfølgelig vil en domstols skøn i en given sag først og fremmest basere sig på juridisk bindende aftaler, men når Danmark har skrevet under på en migrationspagt, kan en domstol ikke tolke det anderledes, end at Danmark har tilsluttet sig pagtens målsætninger. Samtidig vil pagten blive brugt politisk. Hvis jeg var Radikale Venstre, ville jeg ikke tøve med at konfrontere regeringen med den pagt, den selv har skrevet under på og spørge, hvordan øen Lindholm, der nu skal huse afviste asylansøgere, stemmer overens med pagtens målsætning om, at man ikke må frihedsberøve migranter.
Regeringen har fået foretaget en juridisk vurdering af pagten. Den fastslår, at teksten er så ubestemt formuleret, at den ikke vil være brugbar til at etablere en ”bindende norm” i en ”retsanvendende myndighed” – blandt andet fordi Danmark har så præcise love på udlændingeområdet. Hvad tænker du om det?
Jeg tænker, at vi i flere år har haft en diskussion om, at konventionerne er utidssvarende i en verden, hvor det er nemt at bevæge sig over landegrænser. Og i den situation er det mærkeligt at vedtage en pagt, der bygger oven på de selvsamme konventioner. Jeg hæfter mig ved, at pagten lægger op til, at FN skal føre kontrol med, hvor godt pagten bliver implementeret.
Og så kan det godt være, at der ikke følger sanktioner med, men jeg har svært ved at forestille mig, at en ansvarlig regering, som lige har skrevet under på en sådan pagt – om den så er juridisk bindende eller ej – vil sige: ”Nej, vi skrev jo kun under, fordi den ikke var juridisk bindende, så det har ikke noget med os at gøre.” Hvis man skriver under på en aftale, så giver man jo sin tilslutning til den.
Betyder det, at du ikke synes, Danmark skal skrive under – på trods af, at regeringen og dit parti, Venstre, støtter migrationspagten?
Nej. Mit udgangspunkt er, at vi godt kan skrive under med en stemmeforklaring, hvor vi gør klart, at vi kun ser positivt på lovlig migration fra et givent land, hvis det pågældende land tager sine illegale migranter tilbage. Så vil vi altid kunne henvise til den, hvis vi anklages for ikke at leve op til pagtens målsætninger. Det er også vigtigt for mig at understrege, at jeg faktisk synes, vores land skal være åbent for, at andre kan arbejde her. Det har vi brug for, og det gør vi selv i andre lande. Men det skal være den danske stat, som har kontrol med, hvem og hvor mange, der kommer her, og hvor længe de bliver.
NEJ, mener Frederik Harhoff, tidligere dommer ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol og professor i international ret.
For det første fremgår det højt og tydeligt af migrationspagten, at den ikke binder staterne juridisk. Men den er i øvrigt heller ikke formuleret i et sprog, der på nogen måde gør den egnet til anvendelse i en retssag. Dertil er den alt for uklar. Det er en politisk erklæring, der skal motivere staterne til at samarbejde om migrationsproblemerne.
Men når medlemslandene underskriver pagten, vil det så ikke sende et signal til domstolene om, at de skal agere ud fra de målsætninger, som pagten foreskriver?
Nej. Jeg kan med ret stor sikkerhed sige, at pagten er ikke udformet som en retskilde, der kan håndhæves af en domstol og danne grundlag for internationale sanktioner mod en stat, der ikke lever op til målsætningerne. Pagten har ganske enkelt ikke den klarhed og præcision, der er nødvendig for at kunne anlægge en retssag mod en stat ved Den Internationale Domstol, Den Internationale Voldgiftsret eller for den sags skyld ved nogen anden international domstol. Det er også vurderingen i det juridiske notat, som regeringen har fremlagt i Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.
Men hvad er så formålet med migrationspagten?
Den er som nævnt politisk motiverende, og det skal den netop være. Ellers var der ingen grund til at vedtage den. At gennemføre pagten på denne måde giver staterne langt større valgfrihed til at tilrettelægge deres nationale udlændingepolitik på den måde og i det tempo, de selv beslutter. Nogle stater vil se en interesse i at efterleve nogle af pagtens erklæringer relativt hurtigt, mens andre vil kræve længere tid og større bredde i deres valgmuligheder.
Det er netop fordelen ved denne bløde tilgang til problemerne. Staterne er imidlertid ikke ligestillede i denne proces. De rige lande, hvor der er fred, har bedre muligheder for at påvirke udviklingen end de fattige lande, hvor der er krig, sult, sygdom og klimakatastrofer. Fælles for alle staterne er imidlertid, at de alle er direkte berørt af problemerne og alle har et fælles ansvar for at afhjælpe dem, så godt de nu kan. Her skal der selvsagt et politisk pres til at få dem til at samarbejde og handle – og det er pagtens hensigt.
Problemerne ligger ikke i pagten, men i de underliggende forhold, der fremkalder migration. Det kan meget vel være, at der i den nærmeste fremtid kommer flere migranter til Europa, men det vil ikke skyldes Pagten.
Men vil det, at pagten bliver brugt politisk, ikke netop kunne føre til, at den på et tidspunkt vil blive til en konvention, som skal indarbejdes i lovgivningen, sådan som det skete, da Menneskerettighedserklæringen blev til Menneskerettighedskonventionen?
På langt sigt kan der muligvis opnås politisk enighed om, at man skal vedtage en konvention, der bygger på migrationspagten, men jeg tror simpelthen ikke, det bliver i nogen overskuelig fremtid. Det er altid vanskeligt at få forhandlet en international konvention, og det gælder ikke mindst om et spørgsmål, der er så komplekst som dette. Det er i hvert fald for firkantet at hævde, at pagten uundgåeligt vil blive omsat til en juridisk bindende retsakt.