Facebook sætter gang i etisk debat – nok en gang

Der er i løbet af de seneste år foretaget adskillige politiske tiltag for at regulere de store techselskaber. Sidste uges hændelser kan meget vel være med til sætte yderlige skub i udviklingen

Facebook sætter gang i etisk debat – nok en gang

I sidste uge oplevede Facebook en næsten seks timer lang afbrydelse af alle apps og tjenester, der er knyttet til virksomhedens platform. Dette omfattede WhatsApp, Instagram og naturligvis Facebook selv. Det amerikanske nyhedsmagasin Fortune skriver, ”at Facebooks estimerede samlede tab i indtægter løber op til cirka 99,75 millioner dollars”. Det svarer til cirka 650 milliarder kroner.

Men det er ikke den tabte fortjeneste, der har bragt Facebook i centrum for de globale værdidebatter. Begivenheden dokumenterede nemlig nok en gang, i hvor høj grad både virksomheder og private borgere kloden rundt er blevet afhængige af Facebook og dertil tilknyttede kommunikationsplatforme. Afbrydelsen kom blot én dag efter et interview i den yderst populære amerikanske nyhedsudsendelse ”60 Minutes”, hvor Frances Haugen, tidligere produktchef for Facebooks integritetsteam, beskyldte virksomheden for ikke at gøre nok for at beskytte sine brugere mod spredning af misinformation og hadefulde ytringer.

Som The Guardian rapporterer, har Haugen valgt at lække ”titusinder af interne virksomhedsdokumenter efter at være blevet frustreret over, at Facebook ikke offentligt erkendte den skade, dens platforme kan forårsage”.

Dokumenterne indeholder informationer om Facebooks egen forskning om børnesikkerhed, politisk polarisering, menneskehandel og narkotikakarteller. The Washington Post kalder lækagen ”den mest betydningsfulde krise i virksomhedens 17-årige historie”.

Dagen efter afbrydelsen sagde Haugen under en offentlig høring i den amerikanske kongres:

”De valg, der bliver truffet hos Facebook, er katastrofale. For vores børn, for vores offentlige sikkerhed, for vores privatliv og vores demokrati.”

Hvad angår børnesikkerhed, foretog Facebook for eksempel undersøgelser, der påviste, at deres app Instagram var skadelig for teenagepigers helbred, især vedrørende kropsspørgsmål.

The New York Times stiller i en stor artikel spørgsmålet, hvordan Facebook, på trods af slige undersøgelser, blot har udskudt, men ikke droppet udgivelsen af sin nyudviklede app Instagram Kids, som er specifikt målrettet et stadig yngre publikum.

Kongresmedlemmet Alexandria Ocasio-Cortez skrev samme dag på Twitter :

”Det er, som om Facebooks monopolistiske mission om enten at eje, kopiere eller ødelægge enhver konkurrerende platform har ufattelig destruktive effekter for det frie samfund og demokrati. Husk på: WhatsApp blev ikke skabt af Facebook. Det var en selvstændig succes. Facebook blev skræmte og købte det.”

Facebook købte Instagram i 2012 og to år senere WhatsApp. Techgiganternes voksende magt er ved at blive et demokratisk problem, og Facebook er en af branchens største spillere.

Som it-analytiker Rodrigo Fernandez skrev for nylig i magasinet Tribune :

”En håndfuld big tech -virksomheder har nu mere magt end de fleste nationale regeringer. Vi må bringe dem under demokratisk kontrol, før de eroderer demokratiet.”

Enhver større virksomhed er blevet afhængig af de store techselskabers platforme for at fange så mange markedsandele som muligt.

Men problemstillingen vedrører dermed også almindelige borgere og forbrugere. Global Witness minder om, at techgiganterne ”får størstedelen af deres fortjeneste ved at gøre vores data til varer – også kendt som overvågningskapitalisme – og sælge dem til højestbydende”.

Der sælges stadig kampagner på samme måde som den berømte Cambridge Analytica-sag, hvor eksperter ”udvikler strategier for meget præcist målrettede annoncer, som designer budskaber specifikt rettet mod udvalgte vælgergrupper”.

Kampagnerne udvikles via platforme, der ejes af Facebook og andre tech-giganter som Google, Microsoft, Apple og Amazon. Foranstaltninger som at blokere Donald Trump fra Twitter viser, at store techvirksomheder forsøger at overvåge og regulere det offentlige rum, men de gør det, som Fernandez skriver, ”altid i henhold til standarder, de selv sætter”.

Som tidligere diskuteret her i klummen ”Kiosken”, så rækker værdidebatten omkring techvirksomhederne ud over salg af vores data og kontrollen med misinformation. Problemet er nemlig også, at techgiganterne er i stand til at arbejde uden om skattemyndighederne på grund af deres grænseoverskridende operationer.

Ifølge Global Witness har de store virksomheder tilsammen ”undgået et beløb i skattebetaling på op imod 100 milliarder dollars i løbet af de seneste 10 år”.

Der er i løbet af de seneste år foretaget adskillige politiske tiltag for at regulere de store techselskaber. Sidste uges hændelser kan meget vel være med til sætte yderlige skub i udviklingen.

Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.