Facebook svækker koncentrationsevnen

Evnen til at kunne koncentrere sig om vanskelige opgaver uden at lade sig distrahere er værdifudt i en stadigt mere kompleks økonomi, men sociale medier som Facebook svækker denne evne, hævder amerikanske IT-forsker

 Der er intet fashionabelt ved at være på en platform, hvor enhver er, og frugtbar kontakt udspringer i virkeligheden sjældent herfra, siger lektor i computervidenskab Carl Newport.
Der er intet fashionabelt ved at være på en platform, hvor enhver er, og frugtbar kontakt udspringer i virkeligheden sjældent herfra, siger lektor i computervidenskab Carl Newport. Foto: Janus Engel/Polfoto.

Facebook knytter forbindelser, og et stort kontaktnet kan kun være godt for ens karriere. Nej, siger en yngre amerikansk it-ekspert og forfatter: De sociale medier er uden seriøs effekt.

Det er altså ingen gammel jeronimus, der advarer. 34-årige Cal Newport er lektor i computervidenskab ved Georgetown University i USA, driver sin egen blog og har skrevet bogen ”Deep Work” om at koncentrere sig i en distraherende verden.

I et essay i The New York Times bekender han, at han aldrig har været på Twitter, Facebook, Instagram eller andre sociale medier, selvom hans alder og baggrund ellers skulle antyde en intensiv bruger. Han holder sig væk for ikke at blive afhængig. Og han minder om, at de sociale medier ikke længere er nye og hippe.

”I en kapitalistisk økonomi vil markedet belønne det, som er sjældent og værdifuldt. Sociale medier er hverken sjældne eller værdifulde. Enhver 16-årig med en smartphone kan åbne et hash-tag eller videresende en viral artikel.”

Alle taler om vigtigheden af at man har en profil, ja, skaber sig sit eget ”social media brand”. Især unge mennesker tror, at uden tilstedeværelse på de sociale medier er de usynlige på arbejdsmarkedet.

Det er en myte, hævder Newport. Der er intet fashionabelt ved at være på en platform, hvor enhver er, og frugtbar kontakt udspringer i virkeligheden sjældent herfra. Personlige møder er afgørende. Og man må ikke tro, at rigtig megen aktivitet af lav værdi på disse medier efterhånden vil summe op til høj værdi. Sådan forvandlende alkymi finder ikke sted.

Det kræver meget at få faglig succes, men det er ikke indviklet, siger Cal Newport. Man må investere sine evner i det rette og knokle løs, indtil man bliver så god, at man er svær at overse. De sociale medier er desuden ikke ganske harmløse:

”Husk, at evnen til at kunne koncentrere sig om vanskelige opgaver uden at lade sig distrahere bliver stedse mere værdifuld i en stadigt mere kompleks økonomi. Sociale medier svækker denne evne, fordi de ligefrem er udformet til at gøre en afhængig. Jo mere man benytter sociale medier, som de er designet til at blive brugt – hele tiden i ens vågne timer – jo mere lærer ens hjerne at kræve et hurtigt sus af stimulation, når den mærker det mindste tegn på kedsomhed.”

Det bliver som en pavlovsk refleks, der underminerer den lange koncentration, som vanskelige opgaver kræver. Så længe kan ens hjerne ikke undvære sit sociale fix.

”Faktisk kommer min egen afvisning af at være på sociale medier delvist af frygten for, at disse platforme vil formindske min koncentrationsevne – den egenskab, der skaffer mig brød på bordet. Tanken om med vilje at lukke en tjeneste ind i mit liv, der er bygget til at fragmentere min opmærksomhed, er lige så skræmmende for mig som tanken om at ryge for en udholdenheds-atlet.”

Facebook og Twitter, konkluderer Newport, ”sluger tid og opmærksomhed, som skulle være brugt til at producere det, som betyder noget, og som kan overbevise verden om, at du betyder noget. Den anden aktivitet er forførende, især for mange af min generation, som er vokset op med budskabet, men den kan være forfærdelig kontraproduktiv.”

Så vil man virkelig i verden frem, skal man slukke for smartphonen, mener it-lektoren, smøge ærmerne op og arbejde med noget virkeligt.

Nu må man ikke tabe pippet, hvis man elsker at svæve blandt alle vennerne inde på Facebook. Måske er man kun derinde for at høste dansk hygge, ikke for at fremme amerikansk karriere, og derudover skal man fryde sig ved tanken om, at Facebook-brugere lever længere.

Jo, men det skyldes vel, at ikke-brugerne har en gennemsnitsalder over 80 år, vil den ungdommeligt vitale bruger måske indvende. Nej, det er slået fast i en dugfrisk videnskabelig undersøgelse. Den kan spinde videre på den kendte lektie med, at jo stærkere personligt netværk man har, jo længere bliver også ens forventede levetid. Det kan udstrækkes, hævder videnskaben nu, til også at gælde de mere luftige venner inde på ”Fjæsbogen”. The Independent fortæller, at forskere fra University of California San Diego i samarbejde med Facebook (!) har konkluderet således.

Dog viser den gunstige virkning sig kun hos moderate deltagere. Er man intensiv bruger, kan forskerne tværtimod aflæse en negativ virkning på dødeligheden.

Anders Raahauge er kulturjournalist og medlem af Det Etiske Råd. I Kiosken samler han hver uge op på og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat.