Prøv avisen

Fadervor i skolen. Skal Danmark renses for religiøse symboler?

Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at nogen skoleleder tvinger børn til at bede fadervor, men de lærer at forholde sig til fadervor som et religiøst udtryk, og det er vigtigt, ikke mindst i et multireligiøst samfund som det danske. Foto: Ulrik Vosgerau

De steder, hvor traditionen med fadervor opleves naturligt, skal der fortsat være plads til det

HUMANISTISK SAMFUND har rejst en debat om fadervor i folkeskolen. Tak til undervisningsministeren for det klare svar, at den afgørelse ligger lokalt ude på skolerne. Så må Humanistisk Samfund gøre deres indflydelse gældende på lige fod med alle andre.

Folkeskolen har naturligvis ikke pligt til hverken at oprette eller bevare den for mig at se gode tradition at have morgensang med et fadervor på skolen. Men de steder, hvor den tradition opleves naturligt, skal der fortsat være plads til det. Ikke mindst fordi cirka 85 procent af alle danskere er døbt og har fået fadervor i dåbsgave.

Dette skriver jeg ikke, fordi det er skolens opgave det fik en ende allerede i 1975 men fordi det afspejler den kultur og religion, som de fleste børn har.

Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at nogen skoleleder tvinger børn til at bede fadervor, men de lærer at forholde sig til fadervor som et religiøst udtryk, og det er vigtigt, ikke mindst i et multireligiøst samfund som det danske.

JEG HAR GÅET fire år i amerikansk skole og skulle hver eneste morgen aflægge troskabsløfte til det amerikanske flag. Det mener jeg ikke, at jeg har taget skade af (og jeg blev heller ikke amerikansk af det!). Men jeg lærte at forholde mig til, hvor meget nationalfølelsen betød for mine kammerater og kunne bedre forstå, hvorfor de tænkte og handlede som de gjorde i visse sammenhænge.

Ønsker det danske folk virkelig et land renset for religiøse udtryk? For hvis Humanistisk Samfund skulle få rettens ord for, at fadervor ikke må bedes i skolen, så er der en række andre ting, som vi må gøre op med. Skal vi så holde op med at ønske hinanden Glædelig jul og God påske?

Må Dronningen ikke længere sige Gud bevare Danmark i sin nytårstale? Skal gudstjenesten ved Folketingets åbning afskaffes? Og hvad med alle de kirkelige helligdage? Bør de så ikke blive til arbejdsdage? Kan vi fortsat have et kors i vore nationale flag?

Og hvis det er den vej, vindene blæser, så skal det danske folk bare gøre sig klart, at så er det ikke gudstro, man fjerner til fordel for et mere objektivt og neutralt verdensbillede. Så er det gudstro, man fjerner til fordel for en anden tro. For det ateistiske, humanistiske verdensbillede er lige så meget udtryk for tro som det kristne. Her tror man så bare på mennesket (sig selv) i stedet for på Gud (noget uden for sig selv).

Endelig skal man ikke tro, at fjernelse af fadervor er noget, vi skal gøre for muslimernes eller andre religioners skyld. Muslimer frygter ikke et samfund præget af kristendom, men et samfund, der er renset for gudstro.

Morten Mouritsen er sognepræst og medlem af tænketanken CeKEM, Center for Kristen Etik og Moral