DET ER PLUDSELIG og til stor bestyrtelse gået op for Mette Gjerskov, Socialdemokratiet, og Mai-Britt Kattrup, Liberal Alliance, at Færøerne ikke har fri abort. Sikke en smutter.
Derfor opfordrer de nu Færøerne til at få det ændret, mens de trækker det sædvanlige besnærende kort om ”kvindens ret til at bestemme over egen krop” frem, hvilket er blevet et bevidstløst mantra, der gentages i det uendelige i taler for fri abort. Mens de messer mantraet, eliminerer de i deres udlægning barnets ret til at leve. Barnet er slet ikke en del af billedet i deres tale for fri abort, heller ikke selvom barnet spiller en central rolle, da det jo er det, der skal dø. Men da det aldrig lyder godt at tale om børns død, undgår de to kvinder også behændigt at bruge ordene barn og død og holder sig til snakken om kvindens ret. Efter min mening har kvinder selvfølgelig ret til at bestemme over egen krop, men netop kun egen krop, og ikke barnets krop.
De to politikere taler til færingerne, som om det er en selvfølgelighed i en civiliseret verden at have ret til at kunne slå sit barn ihjel. Som om Færøerne er et u-land med mangel på basale menneskerettigheder. Et overvældende flertal på Færøerne ønsker slet ikke fri abort. De ønsker derimod at beskytte børnene mod det overgreb, en abort er. Et overgreb, der koster et menneskeliv. Ja, det lyder helt absurd i et land med fri abort som Danmark: Men de ønsker faktisk at beskytte børnene. Man bliver helt mundlam over, at der virkelig er nogen tilbage, der vil kæmpe for de ufødte børn.
Så kære Mette Gjerskov og Maj-Britt Kattrup, hvad nu, hvis det i virkeligheden er jer, der tager fejl? Tænk lige, hvis det i virkeligheden ikke er Færøerne, der er uciviliserede, men derimod Danmark, hvor vi tillader, at 15.000 børn hvert år smides i skraldespanden efter aborter med det sønderlemmende resultat, at vi i den frie aborts periode i Danmark har fjernet knap en million danske børn (lyder det civiliseret?).
For tag ikke fejl. Vi taler ikke bare om ligegyldigt cellevæv, der fjernes. Den eneste forskel, der er på et foster og os andre, er tid. Alt, hvad der kræves for at blive en Mette Gjerskov eller en Mai-Britt Kattrup, er lagt ned i cellerne ved befrugtningen: evner, udseende og så videre.
Er ikke både kvinde og barn ofre ved en abort? Det ligger uden for min forstand, hvordan politikere kan tale for abort i stedet for at gøre noget ved de problematikker, der gør, at kvinder ønsker at fjerne deres egne børn.
I Danmark er vi blevet så indoktrineret af politikernes mantra om kvindens ret, at vi ikke længere tænker på, om det ikke er en ukrænkelig menneskeret at have ret til at leve. De ufødte børn kan jo ikke sige noget. De er overladt til vores nåde og barmhjertighed. Hvor den så end er blevet af…
Så kære Færøerne, hold fast i jeres klippefaste tro på, at alle børn har værdi. At livet er ukrænkeligt. At vi skal give gode vilkår for både kvinder og børn. Og at vi skal tage hånd om både kvinde og barn i en krisegraviditet. Hvor er det vidunderligt, at der stadig findes et civiliseret samfund med mennesker som jer på Færøerne. Men vær forberedte, kære færinger, for fra nu af vil også I opleve en indædt kamp og et massivt pres fra politisk hold, der vil prøve at tage jeres uskyld, fordi I er en sort plet på deres verdenskort over retten til fri abort.
Gid I må holde ud. Og gid I må få en masse dejlige børn, der kan gå ud at kæmpe for at gøre resten af verden til et sted med rettigheder for alle, også de ufødte, og ikke kun for de udvalgte, de velbeslåede, de ressourcestærke, de raske og de perfekte.
Ketty Dahl er lærer og med i repræsentantskabet for Retten Til Liv.