Fagforbund: Vold og chikane mod kvinder koster samfundet kassen

Kvinder, der har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed på jobbet, eller som udsættes for vold i hjemmet, har meget større risiko for at udvikle stress og depressioner, og af samme grund har mange af dem svært ved at fastholde deres plads på arbejdsmarkedet

At kvinder, der udsættes for vold i hjemmet, koster det danske samfund mindst en halv milliard kroner om året, dokumenterede Statens Institut for Folkesundhed i 2010.
At kvinder, der udsættes for vold i hjemmet, koster det danske samfund mindst en halv milliard kroner om året, dokumenterede Statens Institut for Folkesundhed i 2010. Foto: Nima Stock/arkivfoto

KVINDER, DER BLIVER taget på. Kvinder, der bliver råbt efter. Kvinder, der bliver udsat for vold. Masser af kvinder har oplevet at få overskredet deres personlige grænser. Det har den seneste måneds flodbølge på de sociale medier, nemlig #MeToo-kampagnen vist med al mulig tydelighed. Det er overalt, grænserne overskrides – ude som hjemme.

Den 25. november er det FN’s internationale dag for bekæmpelse af vold mod kvinder. Den mærkedag kommer ironisk nok lige her i kølvandet på den Hollywood-skandale, der satte #MeToo i gang, og må vi i den forbindelse vende blikket mod arbejdslivet.

Næsten hver fjerde kvinde har nemlig ifølge en Gallup-undersøgelse, oplevet at blive chikaneret på sin arbejdsplads. Hver fjerde kvinde! Det er altså mange – og det har store omkostninger.

Kvinder, der har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed på jobbet, eller som udsættes for vold i hjemmet, har meget større risiko for at udvikle stress og depressioner, og af samme grund har mange af dem svært ved at fastholde deres plads på arbejdsmarkedet.

Ineffektivitet på arbejdspladser, hvor chikane er hverdag, koster. Sygemeldinger fra jobbet, eller sociale ydelser for de kvinder, der ikke mere kan klare et job, koster. Langt over halvdelen af de kvinder, der ofte kommer på krisecentre, har ikke noget arbejde. Det er kvinder i alle fag. Det koster i manglende skatteindtægter, og dette spild af god arbejdskraft finder sted i 2017, hvor nogle taler om, at der er, eller kan blive, mangel på arbejdskraft. Det hænger ikke sammen!

At kvinder, der udsættes for vold i hjemmet, koster det danske samfund mindst en halv milliard kroner om året, dokumenterede Statens Institut for Folkesundhed i 2010. Ophold på krisecentre, behandling hos sundhedsvæsenet, kontakt med politi- og retsvæsen; det koster alt sammen. De menneskelige omkostninger er enorme. De økonomiske ligeså. Så der er altså ekstra god grund til i år at bruge FN-dagen til at finde nye handlemuligheder for at forebygge vold og for at udvikle chikanefri miljøer. Arbejdsgiverne har ledelsesretten, men med den følger også ledelsespligt; altså pligten til at udvikle og fastholde et både fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives. Det er virksomhederne, der skal sikre sig, at de kan håndtere de situationer, hvor volden finder sted på virksomheden.

Men virksomhederne bør også overveje, hvordan de håndterer situationer, hvor en medarbejders trivsel på arbejdspladsen påvirkes negativt af vold, denne udsættes for andetsteds. Det er så vores ansvar som faglige organisationer at samarbejde med ledelsen om at få fulgt op på alle former for mistrivsel, ikke mindst vold mod kvinder. Kommer vi vold og chikane mod kvinder til livs, vil det ikke blot være en fordel for den enkelte, men for hele samfundet.

Søren Heisel er ligestillingsansvarlig og forbundssekretær i 3F. Réne Nielsen er ligestillingsansvarlig og næstformand i Dansk Metal. Kim Vormsby er ligestillingsansvarlig og næstformand i Serviceforbundet.