Fakta om Jesu hustru: Hele kristendommens historie skal ikke skrives om

MODELFOTO af hjemmehjælper-- Flere hjemmehjælpere i Københavns Kommune bruger arbejdstiden på private ...

Det koptiske evangeliefragment, der blev offentliggjort i onsdags. – Foto: . / Scanpix

Tøv lige en kende med at skrive kristendommens historie helt om, skriver Professor i religionsvidenskab Anders Klostergaard Petersen

VAR JESUS GIFT? Spørgsmålet lyder mærkeligt, men det er blevet aktuelt i forlængelse af offentliggørelsen af et koptisk evangelie-fragment i onsdags.

LÆS OGSÅ: Ny forskning: Jesus omtaler sin egen kone

Professor i tidlig kristendom ved Harvard Universitet Karen King fremlagde i forbindelse med den internationale verdenskongres for koptiskstudier (det sprog, som etniske egyptere i århundrederne efter vor tidsregnings begyndelse talte og skrev i Egypten), der i disse dage finder sted i Rom, en ny koptisk tekst.

Her finder vi en henvisning til Jesu hustru: Jesus sagde til dem: Min hustru (l. 4). Teksten har vakt berettiget opsigt; og der gik heller ikke lang tid efter Kings forelæsning, før nyhedsmedierne var ude med historien enkelte var varskoet på forhånd.

Efter forelæsningen fortrak Karen King til Det Norske Institut i Rom, hvor hun i de følgende timer sad med glødende telefoner for at besvare journalisters spørgsmål.

Der gik heller ikke lang tid, før medierne begyndte at interessere sig for forbindelsen mellem Dan Brown og fragmentet. Gadesangere kender deres metier. Før man laster dem for nyfigenhed og sensationsmageri, skal man glæde sig over, at offentligheden faktisk er optaget af antikken. Så kan andre få mulighed for at sætte tingene i relief, det vil sige placere dem i rette historiske sammenhæng. Dette er et bidrag til det sidste.

Der har gennem tre årtier i en meget beskeden kreds floreret rygter om fragmentet, men det er først nu, at det er blevet tilgængeligt. En anonym samler har for år siden købt det og nu stillet det til rådighed for forskningen.

Der er tale om et beskedent, afrevet papyrusblad med tekst på både for- og bagside, 32 kvadratcentimeter i alt (4 gange 8 cm). Det stammer fra en bibelkodeks, som siden er gået tabt. Teksten på bagsiden er dårligt bevaret, mens forsiden med den opsigtsvækkende reference er lidt bedre bevaret og derfor har mere tekst.

Vi ved ikke, hvor papyrusfragmentet kommer fra; men et gæt er, at det stammer fra en af de affaldssamlinger, hvor mange tekstfragmenter de seneste år er blevet opdaget. Når en kodeks var slidt op, brugte man den til andre formål, rev sider ud og anvendte dem for til sidst at samle det ubrugelige som affaldsdynger. Sådanne er guld værd for forskningen.

LÆS OGSÅ: Teolog: Jesu kone udfordrer katolske præsters cølibattilværelse

AT DØMME UD FRA foreløbige palæografiske analyser (altså dateringer på baggrund af skrifttype) er teksten fra slutningen af det fjerde, muligvis begyndelsen af det femte århundrede. Vi bliver klogere, når det anvendte blæk også er blevet analyseret.

Vi er langt væk fra tidlig kristendom og så alligevel ikke, for teksten har efter al sandsynlighed et græsk forlæg, og så er vi omkring år 200, muligvis tidligere.

Indholdsmæssigt giver det god mening at datere den efter al sandsynlighed oprindelige græske tekst til cirka år 200, da indholdet er beslægtet med andre kendte koptiske tekster, først og fremmest det såkaldte Mariaevangelium.

De væsentligste dele af forsidens tekst lyder i min oversættelse, baseret på Kings og enkelte andre kollegers rekonstruktion (punkter angiver brud i teksten): Min moder gav mig liv. Disciplene sagde til Jesus: Nægte Maria er værdig (muligvis, ikke! - AKP) til det Jesus sagde til dem: Min hustru Hun vil kunne blive min discipel Lad de onde opsvulme og Og jeg for min del vil være sammen med hende for at

Som man kan se, er det ikke let at fortolke teksten. Det meste er gået tabt, og vi kender derfor ikke den større sammenhæng, som fragmentet hører hjemme i.

Bedre bliver det ikke af, at det overleverede også er fragmentarisk bevaret. Alligevel må vi glæde os over, at en tekststump, som giver delvis indsigt i en vigtig strømning i tidlig kristendom, er dukket op ud af det blå. Sådan kan man være privilegeret.

Hvad kan man sige om teksten? Skal vi skrive kristendommens historie på ny? Skal de nytestamentlige skrifter omfortolkes? Ikke efter min mening.

Tekstfragmentet hører entydigt hjemme i det, man plejer at kalde en gnostisk eller gnosticerende form for kristendom. I opposition til andre strømninger inden for den tidlige Kristus-bevægelse legede man her meget med modspejlinger og omvendinger af gængse tankefigurer.

LÆS OGSÅ: Kirkedebat bag evangeliet om Jesu hustru

Hyppigt har man betegnet disse former for kristendom som kætteri. Det gælder både den tidlige kristendom selv, men også senere forskning. Alligevel skal man passe på.

Ortodoksi og kætteri er ikke gode begreber, når vi vil forstå kristendommen i de første århundreder. Man skal snarere tænke det som en kamp mellem forskellige tekster og grupper om retten til at repræsentere den mest sande form for kristendom. Det gælder også Det Nye Testamente selv, der vidner om sådanne kampe mellem indbyrdes forskellige og rivaliserende kristendomsformer.

Det er først med en egentlig institutionaliseret form for kristendom et par årtier inde i det fjerde århundrede, at en type (men fortsat med uendelig mange varianter og indbyrdes modsætninger) kristendom kan sætte sig igennem som ortodoks med en ditto udskænding af andre som kættere.

Hvor hører det nye fragment hjemme i den kontekst? Teksten giver os ingen indsigt i den historiske Jesus. Dertil er den for sen og forudsætter en lang række mellemliggende former for Kristus-tydninger.

Til gengæld giver den god mening, hvis man ser den i lyset af de former for kristendom, vi kender fra slutningen af det andet århundrede og begyndelsen af det tredje.

NOGLE VIL ANTAGELIG i den nærmeste fremtid bruge teksten til at udfordre tanken om mandligt lederskab i kirken. Man vil sige, at der fandtes andre grupper, hvor kvinder kunne være ledere.

Her skal man dog passe på. Jesus taler i begyndelsen af teksten om sin moder, Maria, men går derpå efter al sandsynlighed over til at drøfte Maria Magdalene. Men hvad betyder hustru i teksten? Også her kan vi forvente en fremtidig diskussion, for nogle vil givetvis hævde, at der er tale om en seksuel relation mellem Jesus og Maria Magdalene: Jeg vil være sammen med hende.

Det, tror jeg, er en forkert tolkning. Jeg tror snarere, at man i forlængelse af tanker, som har været fremført af den tyske forsker Hans Martin Schencke og norske Einar Thomassen, skal se forestillingerne som en bastant form for folkeplatonisme. Det er en grundlæggende tanke i platonisme, at den jordiske verden er en ufuldstændig spejling af den himmelske. Den idé finder man efter min mening i meget bombastisk form i tidlig kristendom (for eksempel hos Paulus), hvorfor filosoffen Nietzsche kaldte kristendommen folkeplatonisme.

I såkaldte valentinianske former for gnosis tænker man, at Kristus har visdommen som åndelig tvilling. Hvis den jordiske verden er en refleksion af den himmelske, må man også forvente, at Jesus havde en åndelig tvilling. Da visdommen i græsk og jødisk tradition forstås som kvindelig figur, må også Jesu jordiske tvilling være kvindelig.

Ergo får vi tanken om Maria Magdalene som Jesu hustru. Ikke en seksuel, kødelig relation, men en i den jordiske verden ufuldstændig spejling af den himmelske Kristus relation til visdommen, sophia.

Er tæppet med det nye fragment trukket væk under tidlig kristendom og den historiske Jesus? Har vi en skandale? Overhovedet ikke, men vi har fået et glimt af en anden, fjern og fremmed verden, som i kraft af sin anderledeshed måske kan udfordre os til at tænke nyt om kristendommen ikke kun historisk, men også systematisk. Lad os glædes over det.