Prøv avisen
Tema

Familiecoach: Nej, Alex Vanopslagh. Unge mistrives, fordi de tror på løgnen om, at de ikke er gode nok

De unge lærer af skolen og forældre at tro, at deres værdi måles af andre bedrevidende på en karakterskala, og det er problematisk, skriver familiecoach Jens Erik Hoverby i svar til LA-leder Alex Vanopslagh. Foto: Kim Haugaard/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix

Unge har behov for egne oplevelser og erfaringer, ikke mere viden, skriver Jens Erik Hoverby

Alex Vanopslagh, leder af Liberal Alliance, kom i et debatindlæg med tre bud på, hvorfor så mange unge mistrives i dag. Jeg ser en helt fjerde forklaring. Mistrivslen skyldes efter min mening hverken de unges forestilling om, at de skal være lykkelige og succesfulde, eller at de synes, det svære liv er sygeligt, som Alex Vanopslagh mener. De mistrives derimod i vrangforestillingen om, at de fundamentalt set ikke er gode nok. De tror, de skal være noget mere, andet eller bedre for at fortjene ekstern anerkendelse og opmærksomhed.

De lidende unge lider, fordi de er fanget i en dømmende og sammenlignende verdensopfattelse, der fodrer mindreværdsfølelsen. De tror oprigtigt på løgnen om, at de selv er mangelfulde og ikke lige helt nok, som de er, fordi de ikke lever op til den ønskede idealstandard.

Denne fejl-, problem- og mangelfokuserede tankegang er en mindset-virus, som autoriteter i deres liv har smittet dem med. I dette kritiske mindset ser de fejl og mangler i dem selv og verden omkring dem i et omfang, der gør dem stressede, bange eller deprimerede.

De unge lærer af skolen og forældre at tro, at deres værdi måles af andre bedrevidende på en karakterskala. Derfor tror de også på de kritiske stemmer, som minder dem om alt det, de ikke kan, men burde kunne, når de sammenligner sig med sidemanden. Og sidemanden i et liv med sociale medier er ikke kun en håndfuld personer længere, som da jeg var ung. Det er Youtubere, online-spillevenner og sociale medievenner, der alle deler deres bedste præstationer og glade oplevelser med hinanden for at modtage ”likes”.

Rigtig mange unge er blevet forvirret over, hvem de selv er i hele det sociale medie se mig-cirkus, fordi de kun har lært at definere sig selv i en sammenligning og måling med andre. Det er sket, fordi ingen endnu har kunnet lære dem om, hvordan de finder sig selv, deres egne værdier, unikke talenter og indre kompas.

Det er da klart, hvem skulle have lært dem det? Skolen, forældrene, Youtubere? Skolen har naturligvis ikke kunnet give dem denne selvbevidsthed – det er ikke dens mission. Skolens succeskriterie defineres af rent faglige og akademiske standarder. Med undtagelse af nogle sporadiske og overfladiske trivselsmålinger, så er skolen næsten indifferent over for hver elevs selvværd, værdier, naturtalenter og karakteregenskaber. Det skyldes ikke, at den er ukærlig, men snarere at det ikke er vigtigt for dens mål, og at den ikke har kompetence til at gøre noget synderligt ved det. Skolen tager det kun op, hvis det er et stort problem, som forstyrrer undervisningen.

Både 12-talspersoner og de ”middelmådige” lærer at tro, at vurderingen af deres værdi og kompetence bestemmes af ydre autoriteter. De lærer, at akademisk faglig præstation er vigtigere end deres egen indre verden. De lærer, at deres egne visioner, passioner, naturtalenter, karakteregenskaber, følelser og behov er uvæsentlige for deres succes. De undervises ikke i dem, næsten ingen taler om dem, og de får ikke karakterer for dem. Derfor kommer de ud af skolen som analfabeter i håndtering af deres indre verden, og derfor skjuler de den – lige indtil en dag, hvor den spænder ben for dem.

Der er absolut intet galt med de unge. De hverken fejler eller mangler noget for at være, som de skal være. Ligeledes er skolen ej heller problemet. Skolens folk udfører deres faglige dannelses-opgave med stor hjertelig indsats og en ukuelig tro på, at det fagligt kvalificerede menneske bliver et succesrigt og lykkeligt menneske.

Vores fælles udfordring er dog, at dette for mange unge ikke længere er en sandhed. Nogle unge begynder at miste tillid til skolen som en autoritet, fordi den ikke kan tage vare på deres behov for glæde og selvrespekt i deres liv. Mange unge mister deres engagement og livsglæde i skolen, fordi den ikke taler til deres hjerter. De har behov for mentorer omkring sig, som værdsætter deres unikke styrker, kvaliteter og talenter, så de kan føle sig socialt værdifulde og kompetente. De har behov for at lære at stole på deres egen intuition til at udtrykke sig, skabe noget, forme noget og hjælpe nogen.

De har behov for at blive coachet til at lede sig selv til at realisere egne visioner og mål. De har behov for egne oplevelser og erfaringer, ikke mere viden. De har behov for rollemodeller, som viser respekt for deres behov og taler ærligt om svære følelser som frygt, skyld, skam, afmagt og mindreværd som et tegn på styrke.

De unges behov for at lære at tage ansvar for deres eget selvværd, selvudvikling og selvledelse er for mig helt åbenlyst, og min personlige erfaring viser, at de unges trivsel eksploderer, når de endelig imødekommes. Familier ved godt, at det er deres ansvar, men de fleste forældre ved ikke hvordan og har behov for hjælp. Mange afventer forgæves på, at skolen kan spille en rolle. I mellemtiden krydser de fingre for, at det nok skal blive bedre. Det gør det sjældent.

Jens Erik Hoverby er familiecoach.

De lidende unge lider, fordi de er fanget i en dømmende og sammenlignende verdensopfattelse, der fodrer mindreværdsfølelsen.

Jens Erik Hoverby, familiecoach