Chance for balance i familieliv og arbejdsliv

Når 900.000 danskere lider under forhøjet stressniveau og 35.000 dagligt er sygemeldt på grund af arbejdsbetinget stress, er der behov for at se mere nuanceret på, om vi skal arbejde mere eller mindre. Det mener formand for Krifa Søren Fibiger Olesen

En god balance mellem familieliv og arbejdsliv er ikke alene til gavn for den enkelte og dennes familie, men i sidste ende til gavn for hele samfundet, skriver Søren Fibiger Olesen, formand for fagforeningen Krifa. -
En god balance mellem familieliv og arbejdsliv er ikke alene til gavn for den enkelte og dennes familie, men i sidste ende til gavn for hele samfundet, skriver Søren Fibiger Olesen, formand for fagforeningen Krifa. - .

JUL OG NYTÅR er for mange af os et åndehul fra hverdagens stress og jag. En tid, hvor vi i særlig grad får mulighed for refleksion og eftertanke. For mig er denne tid også en kærkommen anledning til at bringe ønsker og drømme frem for det nye år.

Jeg har en drøm om, at danske lønmodtagere og deres familier får de mest optimale betingelser for den gode balance mellem familieliv og arbejdsliv. Den gode balance er ikke alene til gavn for den enkelte og dennes familie, men i sidste ende til gavn for hele samfundet.

Siden VK-regeringen lagde Familie- og Arbejdslivskommissionen i graven i 2007, har der fra politisk side været meget stille omkring balancetemaet. Spørgsmålet om økonomisk vækst og ”nødvendighedens politik” har efterfølgende overtaget scenen fuldstændigt. Det gælder desværre også den nuværende regering.

Men udfordringerne med balancen er ikke væk. Der er behov for en ny nødvendighedens politik. En politik, hvor vi som samfund respekterer, at danske lønmodtagere har brug for en god balance mellem arbejdsliv og familieliv, hvis vi skal kunne bidrage til den ønskede vækst uden at brænde ud med stress og andre arbejdsbetingede lidelser til følge.

En politik, hvor vi som samfund respekterer, at mennesker er forskellige og kan have forskellige muligheder og behov i forskellige livs-situationer i løbet af arbejdslivet. Hvem har for eksempel bestemt, at det er mest hensigtsmæssigt, at de fleste af os arbejder mindst 37 timer om ugen hele arbejdslivet igennem? Og hvem har bestemt, at det er mest hensigtsmæssigt, at vi stort set møder på samme tid af dagen alle sammen?

FOR NYLIG VANDT Krifa en principiel retssag om afskedigelse af et af vores medlemmer, der efter endt barsel bad arbejdsgiveren om nye arbejdstider, så hun kunne nå at hente sit barn i institution inden klokken 17. Byretten gav os medhold i, at det ikke er lovligt at afskedige en medarbejder, blot fordi vedkommende spørger om andre arbejdstider. Vores medlem blev tilkendt en godtgørelse på 300.000 kroner fra sin tidligere arbejdsgiver. I den konkrete sag havde vores medlem inden barselsorloven i forvejen arbejdet på flere forskellige tidspunkter af døgnet. Så det undrede selvfølgelig Krifas advokater, at det skulle være så svært at imødekomme ønsket om lidt ændrede arbejdstider, så hun bedre kunne få familie- og arbejdslivet til at hænge sammen.

Ovenstående er et godt eksempel på, at der er behov for at udfordre de holdninger hos blandt andet arbejdsgiverne, der ofte er med til at besværliggøre den enkeltes ønske om en bedre balance mellem familie- og arbejdsliv.

Det handler ikke om holdningspåvirkning alene, men også om at turde sætte spørgsmålstegn ved rammerne på arbejdsmarkedet og at turde komme med konkrete initiativer til, hvordan vi i højere grad som samfund kan være med til at understøtte den enkelte i at indrette sit liv sådan, at der bliver plads til den gode karriere og det gode familieliv, uden at det går ud over den gode balance.

Når 900.000 danskere lider under et forhøjet stressniveau, og når mere end 35.000 dagligt er sygemeldt på grund af arbejdsbetinget stress, så er der for os at se behov for at se mere nuanceret på spørgsmålet om, hvorvidt vi skal arbejde mere eller mindre.

POLITIKERNE SYNES at lide af berøringsangst i forhold til at skabe de nødvendige reformer for at skabe optimale rammer for, at danskerne kan foretage de rette valg i forhold til at sikre balancen mellem familie- og arbejdsliv.

Men der er en bevægelse i gang i befolkningen, blandt meningsdannere i avisspalterne og ikke mindst på de sociale medier. Forældre, journalister, fagforeningsfolk og andre, sætter i stigende grad spørgsmålstegn ved, om rammerne på arbejdsmarkedet i tilstrækkelig grad understøtter den enkelte i at foretage de personlige til- og fravalg, der skal sikre den gode balance.

Vi har i Krifa en klar ambition om at bidrage med en målrettet indsats for at sikre den gode balance mellem familie- og arbejdsliv. Vi ønsker at udfordre vanetænkningen i forhold til, hvad der kan lade sig gøre, når det drejer sig om at indrette arbejdslivet, sådan at den enkelte understøttes i at vælge til og fra af hensyn til den gode balance.

Vi er overbeviste om, at vanetænkning sætter mange begrænsninger for den gode balance. Hvorfor oplever mange danskere, at det ikke kan lade sig gøre at komme på deltid, til trods for at det er noget, de selv ønsker? Eller hvorfor er idéen med delejob ikke mere udbredt? Eller hvorfor er der ingen, der sætter spørgsmålstegn ved den udbredte brug af jobløn og dens betydning for den generelle trivsel i jobbet? Sidstnævnte hænger ofte også sammen med selvledelse - hvornår har man som selvledende medarbejder gjort arbejdet godt nok?

I Krifa ønsker vi at give den gode balance en chance, og vores mål er at få politikerne, arbejdsgiverne og resten af samfundet med på idéen - igen.

Søren Fibiger Olesen er formand for Krifa