Prøv avisen

Det er farligt at bruge forskningsresultater i politiske sammenhænge

En jødisk forsker skal ikke undlade at forske i jødiske forhold – han/hun har måske særlig viden om baggrunde, der spiller en vigtig rolle. Foto: romannoru - Fotolia

Hvis Morten Frisch vil argumentere for, at man skal passe på med at høre på CircumInfos bestyrelse på grund af af deres religiøse overbevisning, så må man i lige høj grad passe på med at lytte til hans egne udsagn, skriver Henri Goldstein

Der har været meget berettiget kritik af Morten Frischs indlæg om den religiøse sammensætning af den nye forening CircumInfos formandskab. Frisch kan åbenbart ikke se, at han blander flere ting sammen.

Det er muligt, at Morten Frisch betragter sig som ”fuldblodsforsker”, men det er ikke sikkert, at læserne af hans artikler betragter ham som sådan. Han gør en stor og meget aktiv indsats for at få forbudt omskæring af små drenge i Danmark. Han skriver debatindlæg, skriver til danske politikere og prøver at presse dem til hans eget synspunkt – og han har sågar tilbudt sin ”hjælp” til en omskåren ung dreng. Han går langt over stregen, og hans videnskabelige artikler bruges i disse sammenhænge, som er rent politiske. Han informerer gerne om resultater, han har fået, men han ”glemmer” den hårde kritik, der har været af netop hans artikler. Dertil kommer en række artikler, som når en anden konklusion. Dem behandler Morten Frisch særdeles unfair.

Frisch beskriver også sig selv som ”kompromisløs” – igen en normativ betegnelse, som vi andre ikke kan genkende. Morten Frisch er ude i et politisk ærinde, og det har han lov til i et demokrati som det danske. Men skyder han bestyrelsesmedlemmer deres religion i skoene, så må man pege på, at han selv driver politik og forskning om samme emne – og derfor overhovedet ikke er uvildig eller uden interessekonflikter. Det er ud fra Frischs egne præmisser forkert, hvis han i videnskabelig sammenhæng får betegnelsen ”ingen interessekonflikter”.

Dertil kommer en meget vigtig ting: Jøder, muslimer, kristne og andre religiøse samfunds tilhængere har samme ret til at forske som for eksempel ateister. En jødisk forsker skal ikke undlade at forske i jødiske forhold – han/hun har måske særlig viden om baggrunde, der spiller en vigtig rolle. Tror Frisch virkelig, at man skal være ”kompromisløs fuldblodsforsker” og ”antiracist” for at kunne forske i forhold, der er forskeren bekendt? Forskerens resultater skal fremlægges og kan åbent diskuteres, uanset forskerens religion. Det samme kunne så gælde for overbeviste marxister, der forsker i arbejderklassens forskellige forhold.

Hvis Frisch vil argumentere for, at man skal passe på med at høre på CircumInfos bestyrelse på grund af af deres religiøse overbevisning, så må man i lige høj grad passe på med at lytte til hans egne udsagn – fordi han gennem lang tid har drevet politik på dette område. Når forskningsresultater bruges i politisk propaganda kan det være farligt – især hvis forskeren og ”politikeren” er samme person.

Hvis man begrænser jøders ret til at udtale sig – fordi de netop er jøder – eller stigmatiserer deres udsagn med samme begrundelse – så diskriminerer man.

I realiteten kan man skrive tykke bøger om uvildig forskning – eller det modsatte, men det er metoden, databehandlingen med mere, der spiller en rolle – ikke forskerens religion. Skulle kristne danskere ikke kunne udtale sig om for eksempel dåb, homoseksuelle forbindelser/vielser med videre – uden at man skal pege på deres kristne tilknytning? Men det ligger uden for denne artikels område.

Henri Goldstein er overlæge, dr.med.